Superliga-træner puttede børn: Så kom jobtilbuddet

Jacob Friis havde hænderne fulde, da han ud af det blå fik et stort jobtilbud.



Jess Thorup trådte alene ind ad døren i FC Midtjylland, Gent, Genk og FC København.

Men tiden som enlig rytter i sadlen er slut med karrierens femte store klubjob.

Så da forhandlingerne om jobbet i Augsburg gik ind i den afgørende fase for Jess Thorup, blev ønsket om at udpege en assistenttræner til en del af slutspillet.

”Over de sidste mange jobs har jeg gjort mig nogle erfaringer. Både i Danmark, men også i udlandet. Hvad er det, der er brug for, for jeg har størst mulighed for at få succes?”

”Der er jeg kommet til en erkendelse af, at jo flere folk, jeg har omkring mig, som jeg ikke kender, men som har en idé om, hvordan ser jeg på tingene, så har jeg også brug for én tæt på, som kender mig, og jeg kan sparre med?”

”Så jeg insisterede på at have en assistent med. Fordi det giver de bedste forudsætninger for, at vi får succes sammen,” fortæller Jess Thorup.

Det udløste et opkald til Aalborg, hvor Jacob Friis var midt i sengetiden for de små, da telefonen ringede.

”Jeg var ved at putte tre unger, der var fuldstændig umulige, og de ville ikke falde til ro. Og så ringer telefonen, og jeg kunne se, at det var Jess, der ringede.”

”Jeg havde jo godt hørt, at han lige var ansat i Tyskland, så det var et overraskende opkald. Så sagde jeg til ungerne: ’Nu må I lige være lidt stille, jeg kan ikke vente med at tage den her.’”

Jacob Friis og Jess Thorups forhold var rent professionelt fra tiden i Danmark, men den indbyrdes respekt gjorde hurtigt, at Viborgs cheftræner kunne se fidusen i at tage springet til en af de helt store ligaer i Europa

”Han skulle i hvert fald ikke lægge på med en fornemmelse af, at jeg ikke var interesseret,” forklarer Jacob Friis.

Skulle tage springet
Så fire måneder efter forlængelsen i Viborg måtte Jacob Friis banke på døren hos direktør Morten Jensen og minde Viborg-bossen om samtalerne op til underskriften.

”Jeg forlængede med intentionen om, at jeg sagtens kunne blive et par år mere i Viborg, men vi talte om, at jeg skulle have mulighed for at komme videre. Da jeg forlængede, vidste jeg jo ikke, at Bundesligaen ville ringe. Så det sendte det hele til revurdering,” konstaterer Jacob Friis.

”Heldigvis var Morten Jensen en mand af sit ord,” tilføjer han om det kompakte forløb, der fulgte, hvor Viborg ret hurtigt accepterede at slippe sin cheftræner for halvanden million kroner.

Det gik så hurtigt, at Viborg-træneren faktisk ikke nåede at sige farvel til truppen inden han hoppede på et fly til München for at bytte noterne på Silkeborgs Alexander Lind ud med Hoffenheims Wout Weghorst.

En beslutning der samtidig lukker endegyldigt for den flirt med Rosenborg, hvor Jacob Friis var i spil til cheftræner-posten.

”Da den her mulighed opstår, så er det lidt en no-brainer for mig. Fordi det fodboldmæssigt er en af de største ligaer i Europa med alt det, det indebærer. Fra det lavpraktiske i setup, til omgivelserne, til kamp. Men det handler også om at få lov til at arbejde med nogle spillere i en top fem liga,” siger han om overvejelserne om at træde væk fra det øverste ansvar.

Viborg klarer den
Tilbage står samvittigheden i forhold til Viborg, som Jacob Friis forlader på et sårbart tidspunkt, hvor holdet er ved at blive skruet sammen igen efter store udskiftninger.

”Tanken strejfer mig, om jeg nu forlader bilen midt i et sving. Men Viborg er sund – og meget realistisk.”

”Der har hele tiden været ro og balance. Og så har der også været noget kontinuitet på det trænerkontor. Trods alt det gennemtræk, der har været, så er der stadig Jakob Poulsen.”

”Der er stadig noget kontinuitet i den klub, som gør, at hele korthuset ikke ramler ved, at jeg går ud.”

”Det ikke er sådan, at jeg forlader en klub, og så tager jeg alt med mig. Nej alt det jeg kom ind med, det ligger der,” siger Jacob Friis, der fik besøgt Viborg-truppen i landskamppausen og fik syn for, at livet allerede har fundet sin nye rytme i klubben efter hans exit.

”Jeg takkede spillerne for, at vi havde haft succes sammen. Havde det ikke været for mange af de spillere, så er det sgu ikke sikkert, at jeg havde fået det opkald,” kommer det ærligt.

”Både spillerne og jeg vidste jo godt, at de allerede var videre, men det var bare rart at se dem i øjnene igen og sætte ord på det hele, siger Jacob Friis, der har noteret sig, at Jakob Poulsen har lagt billet ind på jobbet som permanent cheftræner i Viborg.

”Blev jeg spurgt, ville jeg give Jakob Poulsen mine varmeste anbefalinger. Jakob er en ligefrem person, som er nysgerrig på fodboldspillet. Han er dygtig og skarp oven i bøtten,” konstaterer Jacob Friis.





LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brasilien – Japan

Spændende melding

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zorniger fremhæver transfervindue

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer