En intens 24. spillerunde er slut. Tipsbladets dommerekspert Benjamin Leander fælder dom over de mest interessante hændelser.

FC Nordsjælland – Sønderjyske
- Dommer: Aydin Uslu
- VAR-dommer: Mads Kristoffersen
- Situationen: Potentielt rødt kort til Sønderjyskes Mohamed Cherif
- Hvornår: 41. minut
Hvad skete der?
I en ellers komplet ufarlig situation, hvor FCNs Peter Ankersen havde bolden for sine fødder, gik Sønderjyskes Mohamed Cherif ind i duellen på helt uforståelig grov maner med en løftet albue plantet direkte mod Ankersens ansigt. FCN-veteranen gik i græsset og måtte have behandling i over et minut
Kendelsen
Frispark. Intet kort.
VAR
VAR-dommer Mads Kristoffersen havde en reel opgave her i forhold til at skulle bedømme, om situationen var voldsom adfærd med rødt kort til følge. Ikke engang et officielt check blev det til på de officielle grafikker, så den tese er umiddelbart blevet forkastet hurtigt.
Leanders dom
Der er INTET, som frikender Cherif her. Det ligner et øjebliks vanvid, for det er en fuldkommen ufarlig situation med bolden for Ankersens fødder, hvorefter SJF-midtbaneslideren går ind med armen hævet helt unaturligt og direkte op i Ankersens ansigt. Træfpunktet er klokkerent med albuen, og selvom der ikke er tale om virkelig stor kraft, er det altså stadig nok til, at Ankersen reelt knockoutes og ligger i græsset i over et minut.
Vigtigst af alt har det ikke noget med fodbold eller en kamp om bolden at gøre. Den slags spil skal vi til livs, og det kommer vi kun med direkte røde kort. For mig er det en tynd kop te at tale om, at det mere er klodset af Cherif end egentlig brutalt – det er en momentan, tåbelig aktion, der burde have kostet 36 strafpoint og dermed sendt SJF-spilleren 2 dage i skyggen blot ET point fra en endnu en karantænedag.
FC København – FC Fredericia
- Dommer: Frederik Svendsen
- VAR: Sandi Putros
- Situationen: Potentielt rødt kort til Fredericias Friday Etim
- Hvornår: Minut 12
Hvad skete der?
Smårisikabel tilbagelægning fra FCKs Marcos Lopez mod FCK-keeper Runar Alex Runarsson. Fredericias Friday Etim jagtede bolden ned mod den islandske keeper, som dog kom forholdsvis sikkert først på bolden med en clearing.
Etim havde alle chancer for at hoppe over FCK-keeperen, men fortsatte sit løb og plantede støvleknopperne signifikant helt oppe i ankelregionen på den islandske shot-stopper med over et minuts behandling af keeperen til følge.
Kendelsen
Frispark til Runarsson. Intet kort.
VAR
VAR-dommer Sandi Putros havde en soleklar opgave i at vurdere, om der var tale om spil, der i alvorlig grad var utilladeligt. Der fremgik heller ikke noget officielt check til rødt kort på grafikkerne til kampen her, så ligesom i FCN-SJF må der være tale om, at det hurtigt er blevet affejet.
Leanders dom
Endnu en sag, hvor man kan tale om klodsethed eller også bare bruge øjnene og se isoleret på kendelsen. Det er en gedigen svinestreg af Friday Etim, som virkede overtændt fra start og allerede fem minutter forinden var braget ind i Runarsson i forbindelse med en høj bold ind i målfeltet, hvor Svendsen uforklarligt heller ikke dømte frispark.
Vi taler altså, at kontakten med Runarsson opstå næsten et halvt sekund EFTER islændingen har spillet bolden, og at Etim har ALLE chancer for bare at hoppe over Runarssons udstrakte ben. I stedet for træder han fuldkommen bevidst ned på islændingen, endda med et kontaktpunkt som virker til at være over støvlekanten helt oppe i ankelregionen.
Viborgs Ibrahim Said fik i sidste sæson direkte rødt kort efter et VAR-tjek for at træde ned på Marcel Rømer i en fuldkommen lignende situation – forskellen var bare, at kontaktstedet var Rømers underliv, men den anvendte kraft var ca. den samme, og jeg ser NUL grund til, at man ikke også valgte at straffe Etim med tilsvarende straf her: direkte rødt kort og to spilledages karantæne.
Kritik af VAR-dommer Putros for ikke at tage den dom, men også skarp kritik af Frederik Svendsen for slet ikke at ænse faren i forbindelse med den dårlige tilbagelægning og tage en sprint ned mod fareområdet. Svendsen får slet ikke ordentlig vinkel på og kommer alt for sent til åstedet. En bedre placering havde som minimum givet ham mulighed for at give en fuldkommen klinkende klar advarsel til FCF-angriberen.
AGF – Brøndby
- Dommer: Jacob Karlsen
- VAR: Jens Maae
- Situationen: Gult kort til Tobias Bech for frispark mod Luis Binks
- Hvornår: Minut 76
Hvad skete der?
Boldjagt fra Tobias Bech i retning af Luis Binks. Den britiske BIF-stopper spillede bolden og gik efterfølgende dramatisk i græsset på det, som skulle være et benspænd fra Tobias Bech.
Den århusianske topscorer var til gengæld rasende på Binks og gestikulerede, at Brøndbyeren reelt havde filmet i situationen.
Kendelsen
Frispark til Brøndby og advarsel til Bech for et groft frispark til seks karantænepoint.
VAR
Jens Maae havde intet at sige i VAR-vognen ift. vurderingen af et et normalt frispark.
Leanders dom
LIVE lignede det en klassisk situation, hvor en aggressiv boldjagt tog overhånd, men de langsomme gengivelser viste, at Luis Binks nærmest allerede var på vej i græsset inden Bech overhovedet var i nærheden af ham. Tenderende ynkelig opførsel for en hårdfør midtstopper med 48 kampe i Championship, hvor den slags opførsel er uhyre ilde set.
AGF har forhåbentlig appelleret Tobias Bechs advarsel med henblik på at få nedsat karantænepointene, som bringer Bech i karantænefare ved en advarsel til seks karantænepoint næste gang.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TRANSFER
Spændende melding
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Transferbombe på vej
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TOPNYHED
Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
OPTAKT
Sydafrika – Canada
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT