Han har kontrakt til sommeren 2024, men Pione Sisto og FC Midtjylland er meget langt fra hinanden for tiden, hvor kantspilleren må selvtræne, og hvor klubbens administrerende direktør fredag aften til Viaplay fortalte, at Sisto har takket nej til et stort tilbud.
Claus Steinlein gav udtryk for, at han ikke kan trænge ind til Sisto og finde ud af, hvad der er vigtigt for den tidligere landsholdsspiller, som flere trænere har valgt at se bort fra og har vendt tommelfingeren ned til det seneste års tid.
I interviewet fortalte Claus Steinlein blandt andet, at der var bud på Pione Sisto, og at kantspilleren sagde nej til et tilbud på 20 millioner kroner – netto – for to års arbejde.
Nu kan Tipsbladet så afsløre, hvor tilbuddet kom fra.
Pione Sisto, 28 år, kom retur til FC Midtjylland i oktober 2020, hvor han i øvrigt havde sagt nej i løbet af sommeren til Sporting CP og i oktober også FCK, og han har i de sidste dage fortalt i sin podcast "Inside by Sisto" om sit syn på løst og fast. Her har han blandt andet talt om, at klubben valgte at fyre Bo Henriksen, fordi ledelsen ville gøre brug af Pione Sisto i europæiske kampe mod Benfica, efter Bo Henriksen havde sendt Sisto på U19-holdet.
I fredagens interview med Viaplay var Claus Steinlein klar i spyttet og udtrykte ærgrelse over, at kantspilleren bruger sin podcast til at kommunikere, og at ingen helt kan finde ud af, hvad det er, Sisto vil.
Ifølge Tipsbladets oplysninger sagde han i januar nej tak til et tilbud om at komme til udlandet. Det var minimum to tyrkiske klubber, der jagtede ham. Og Besiktas sendte et konkret bud afsted til FC Midtjylland, som ville sikre Sisto de omtalte 20 millioner kroner. Samtidig ville FCM score en pæn skilling for en spiller, man gerne ville sende godt videre, efter man ikke var i stand til at få det til at fungere efter skiftet fra Celta Vigo.
– Jeg ved, at vi har holdt en masse møder – så sent som i dag har vi holdt møde med ham og hans rådgivere. På træningslejren brugte jeg selv en masse tid med ham, fordi jeg ville se, om jeg kunne komme ind i hovedet på ham.
– Vi havde et tilbud, hvor han kunne tjene plus 20 millioner i udlandet på to år – netto i udlandet – og vi kunne tjene 10-15 millioner. Det var win-win. Så jeg forsøgte at forstå ham, men det lykkedes jeg ikke med.
– Og der ved jeg, at mange af mine kollegaer – og det er alt fra trænere til sportschef og sportslig ansat – de har gjort alt for at snakke med ham. Han er en af dem, vi holder flest møder med i håbet om, at vi vil forstå, hvad han helst vil – om han vil tage kampen op, eller om han vil til udlandet. Vi er klar til at give ham løbepas, det vigtigste er at se ham trives, sagde Claus Steinlein til Viaplay fredag aften – se interviewet med FCM-direktøren i videoen øverst til denne artikel.
Men nej lød det fra Sisto, der siden har selvtrænet. Sisto er desuden utilfreds med, at kommunikationen er ført i pressen, men Claus Steinlein fortæller, at den 28-årige dansker med 26 landskampe på cv'et er en af de spillere, man har ført flest samtaler med i klubben.
Så hvad det nu ender med, er der ingen, der ved, udover Sisto.
Besiktas ligger aktuelt nummer tre i den bedste tyrkiske række.
Der har også været bud efter Pione Sisto fra Grækenland – det kan du læse mere om ved at klikke her.
LIVE
LIVE: ‘Skrækkelig udvisning, den skal appelleres!’
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
FC København bekræfter transfer
EKSKLUSIVT
– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM
‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’
FANKLUBBEN
En stor skuffelse han skiftede til Brøndby
– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf
Hvidovre stikker fra Vejle
Dortmund smider sejren i kæmpe drama
INTERVIEW
– Er det Alt for damerne, det her!?
HELT VILDT
FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt
AVIS
Kun 2 tjener mere: Her er hans nye kongeløn
Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold
FCN brænder straffe og smider point mod OB
INTERVIEW
Casper Winther: ‘Så går min hofte i stykker’
Går i rette med Viaplay-ekspert
NYHEDER
Ekstraordinært: Dansk supertalent kan ende i CL
‘Man er nødt til at lære af den slags historier’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’
NYHEDER
Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter
Hylder dansk træner: Den vigtigste i min karriere
MEDIE
‘Liverpool vil smide rekordstort beløb’
TOPNYHED
Tidligere Superliga-spillere er gratis om lidt
NYHEDER
Kane: ‘Overgår min vildeste drøm’
HELT VILDT
Kan lave vanvittig bedrift for første gang i 20 år
NYHEDER
FC Midtjylland præsenterer stort overskud
MEDIE
Froholdts præstationer sender millioner til FCK
INTERVIEW
Kan BIF-stjerne ryge til vinter? ‘Prisen steget’
NYHEDER