Forlystelser, spilleboder og restauranter konkurrerer normalt om gæsternes opmærksomhed i Tivoli.
Men mandag aften var langt størstedelen af øjnene rettet mod 26 mænd i sandfarvede jakkesæt og hvide t-shirts.
Iført de ensfarvede uniformer, hvor kun valget af sneakers adskilte dem, blev fodboldlandsholdets spillere modtaget som rockstjerner, da de side om side med familiemedlemmer og landsholdets stab steg ud af bussen og traskede ind i Tivoli i centrum af København.
– Hvem er de? spurgte en turist fra England, før han forbløffet konstaterede, at han aldrig ville være kommet så tæt på nationalmandskabet fra hjemlandet.
Og mange danskere var da også mødt op for netop at komme helt tæt på landsholdets stjerner, som tirsdag drager til EM i Tyskland.
Så tæt, at fodboldspillerne måtte indtage deres grillmad på restauranten Figaro med en større skare af fans uden for ruderne.
Siden gik turen op på Plænens scene, hvor de én for én modtog folkets hyldest. Scener, som man plejer at forbinde med holdpræsentationer i cykling, eller når sportsfolk har vundet noget stort.
Særligt hos slutrundedebutanten Victor Kristiansen gjorde kulisserne indtryk.
– Det skaber en masse gode følelser. Det er helt fantastisk, hvordan folk tager imod os. Både her i Tivoli og hjemme i stuerne. Vi rejser til Tyskland med stor tiltro og rigtig god opbakning, lød det fra venstrebacken.
Det nuværende landshold har endnu ikke vundet et trofæ, selv om det kunne dufte af det ved EM i 2021. Men alligevel er hyldesten på sin plads, mener fodboldfanen Anne Bisgaard.
Hun støtter landsholdet trofast og var mødt op med sin mand for at sende det godt afsted til Tyskland.
– Landsholdet skal til EM, og det er min fødselsdag. Så blev det slået sammen, og det er bare fedt. De må gerne gøre det igen, sagde hun.
Præstationerne det seneste år har været svingende og kritikken af spillet til tider stor, men støtten fra de fremmødte fans vakler tilsyneladende ikke.
– Jeg bakker dem stadig op, selv om de gør det skidt indimellem. Det er en del af det, at det går op og ned. Vi vandt jo i 1992, hvor det nærmest var umuligt. Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det igen? spurgte hun optimistisk.
Fra scenen opfordrede landstræner Kasper Hjulmand da også danskerne til at bakke op om holdet “i tykt og tyndt”.
Budskabet måtte han vente lidt med at levere, for mikrofonen virkede ikke i begyndelsen af det stort anlagte show.
Stilheden benyttede Plænens gæster til at bryde ud i en efterhånden klassisk “4-4-4-4-0”-sang, mens landstræneren prøvede at finde en passende grimasse.
Hjulmand betonede efterfølgende, hvor meget gejst mandagens oplevelse sender de danske spillere til Tyskland med.
– Det er den bedste benzin på bålet. Det er det, landsholdsfodbold handler om. Ikke om alt muligt andet, men om opbakning til at lave det store fællesskab for Danmark, konkluderede han.
Nu må den videre færd og udfaldet af slutrunden afgøre, om afskedsshowet skal gentages.
– Enten gør vi det til en tradition, og ellers gør vi det aldrig igen, sagde anfører Simon Kjær til stor morskab for folkene i forlystelsesparken.
Danmark åbner EM med gruppekampen mod Slovenien på søndag.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Surt show
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TransferLIVE: Lewandowski skifter klub
OPTAKT
Mexico – Ecuador
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
OPTAKT
Holland – Marokko
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
AVIS