Superliga-klubber bløder: Nødbremsen er trukket

Selv under finanskrisen blev der handlet spillere for flere penge, end der gjorde i denne vinters transfervindue, viser en analyse i Tipsbladet.



Virkede det stille på transfermarkedet i januar?

Så er det ikke bare en fornemmelse.

Siden 2009 har Tipsbladet analyseret og rapporteret om de samlede køb og salg i Superligaen, og vintertransfervinduet, der lukkede natten mellem mandag og tirsdag i denne uge, satte rekord for den periode.

– På nogle måder kan det her vise sig at være værre end under finanskrisen. Den var slem, også i dansk klubfodbold, men der var jo ikke nogen af de større klubber, der lukkede, og man kunne stadig på tilskuere og sponsorer på stadion og sælge spillere. Det bliver interessant at følge, hvad konsekvenserne af den nuværende krise bliver, for nu begynder det at være slemt for økonomien, siger Rasmus K. Storm, forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut.

Enormt dyk
Tipsbladets research af transfervinduet ender på samlede spillerkøb og betalinger for leje af spillere på 12,8 millioner kroner, mens spillersalg og betalinger for at udleje spillere løber op i 23,6 millioner kroner.

Det er lavere end selv i årene efter finanskrisens udbrud i 2008, hvor vinter-transfervinduerne i Superligaen især i perioden 2010 til 2013 var særdeles små.

Men i modsætning til selv den periode var der i januar 2021 nærmest ingen spillersalg fra Superligaen til udlandet.

Kun Alexander Bahs skifte til Slavia Prag trækker for alvor op, og fylder i sig selv over 50 procent af den samlede salgssum for hele ligaen. Ellers var der ingen store salg til de større europæiske ligaer – ja 2021’s næststørste salg i dansk fodbold finder vi såmænd i Silkeborg, der fik aftalt Frederik Alves Ibsens skifte til West Ham, før nye Brexit-regler trådte i kraft til nytår.

– Jeg ser transfervinduet her i januar som tegn på, at der bliver trukket i nødbremsen. Og i forhold til sommerens transfervindue kan det her sagtens vise sig at være et paradigmeskift i fodboldverdenen. Det kan meget vel blive nogle andre kriterier, man skal konkurrere på i fremtiden, siger Brøndbys sportsdirektør Carsten V. Jensen til Tipsbladet.

Hvornår stopper det?
Mesterskabs-aspiranterne i Superligaen kan glæde sig over at gå ind i forårssæsonen uden svækkelser, og i både FC Midtjylland, Brøndby IF, FC København og AGF lader man endda til at være styrket takket være nogle relativt billige og gode forstærkninger, der var tilgængelige på det pressede marked.

Men til sommer vil selvsamme topklubber givetvis gerne have millioner af euro og pund i klubkassen, og det er et åbent spørgsmål, hvornår, og om, transfermarkedet vender tilbage til niveauet i optursårene fra 2015 til 2019.

– Det er svært at sige helt præcist, hvor hårdt ramt Superliga-klubberne er ramt økonomisk. Vi skal først se flere Superliga-klubber aflevere deres årsregnskaber, før vi for alvor får et helhedsbillede. Men transfermarkedet er en god indikation af, hvad klubberne har råd til, og ikke mindst hvor optimistiske eller pessimistiske de er omkring fremtiden, siger Rasmus K. Storm.

– Jeg er faktisk lidt overrasket over, at klubberne tilsyneladende klarer finansieringen, når man tænker på alle de milliarder kroner, der er forsvundet ud af fodboldverdenen. Det gælder både i Danmark og udlandet. Det er lidt utroligt, at der nærmest ikke er én eneste større klub, der er gået i betalingsstandsning eller er lukket, siger Jesper Jørgensen, partner og økonom ved Deloitte.

Se hele transferoverblikket i Superligaen og sammenlign med hvert af januar-transfervinduerne siden 2009 i dagens udgave af Tipsbladet.

Se også spillerbudgetterne for de 12 Superliga-klubber i dagens udgave af Tipsbladet.





‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’




LIVE

VM-LIVE: Frygter Dame N’Doye-bombardement

Lyngby Boldklub sælger profil

FCK går på rov i Viborg

Afsløring: Jordan Larsson til lægetjek

West Ham opfordres til at hente dansk bomber

Storklubber kæmper om danskers underskrift

Benhård kritik: Dansk stjerne er overbetalt

Regler for at begrænse tidsudtræk indføres i SL



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona

Legende spår ny rolle til Patrick Dorgu

Forgyldt – det tjener Beckham under VM

Liverpool meldes varm på tidligere OB-profil



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

– Den største fortrydelse i min FCK-tid er…

Priske og co. henter stort FCK-emne til spotpris

Her kan du se Argentina mod Østrig

Serie 4-klub henter Bjørn Paulsen

Dansker lander stort job: Det var ligegodt satans 



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Afsløring: AGF afviser stort million-bud på Links

Norge – Senegal

Sender opfordring til Superliga-træner

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Nådesløs Schmeichel slagter Sverige

Derfor trækker stor dansk transfer ud

Afsløring: FCN køber stortalentet Vaboue Doumbia

Afsløring: Brøndby henter FC København-talent

Argentina – Østrig

Frankrig – Irak

Håner svensker: Verdens mærkeligste fodboldspiller

FC Midtjylland sælger midtbanespiller



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Stor dansk transfer på vej – udeblev fra træning

Portugal – Usbekistan