600 mio.: Derfor slog Superligaen salgsrekorden

11. juli: Eintracht Frankfurt verpflichtet Jesper Lindström

16. juli: Kamaldeen Sulemana est Rennais !

20. juli: Brentford sign Frank Onyeka from FC Midtjylland

11. august: Hoş geldin Victor Nelsson!

28. august: Ajax rondt transfer Daramy af

28. august: [Anders Dreyer – en ”Rubin”]

31. august: Der VfB verpflichtet Wahid Faghir

Syv mand solgt for mellem 50 og op til 150 millioner kroner, om alt går vel i Kamaldeen Sulemanas tilfælde, sikrede Superligaen en salgsrekord den forgangne sommer.

Omtrent 650 millioner kroner kom der i kassen, og selvom de fleste penge tilfaldt topholdene, blev der også solgt ud i de fleste andre klubber.

Den anden vej blev syv mand købt for mellem 10 og 34 millioner kroner, og spillerbudgetterne i adskillige Superliga-klubber har aldrig nogensinde været større, end de er i denne sæson.

”Det her understreger, at man i Top 5-ligaerne og de store europæiske klubber ser Superligaen som et fremragende sted til at finde de næste talenter,” siger Raffaele Poli, der står i spidsen for The Football Observatory under International Centre for Sports Studies (CIES) og er ekspert i Europas fodboldmarkeder.

Salgsrekorden
At sætte en salgsrekord er slet ikke dårligt, mens store dele af fodboldverdenen sveder på grund af COVID-19 og den efterfølgende milliardregning.

Det var hos ligaens fire største sælgende klubber samt Vejle, der virkelig store salg fandt sted, men også i resten af ligaen var der aktivitet – kun AaB og oprykkeren Viborg FF gik ud af august uden transferindtægter, og i begge disse klubber har man spillere i truppen, der kan sendes afsted for millionbeløb i 2022, hvis det rigtige tilbud og behovet for at sælge opstår.

Tæt på 50 spillere blev enten solgt eller udlejet fra deres Superliga-klub mod betaling, og det vidner om en pæn bredde i markedet ud over de store salg.

Og hvad kendetegnede så de store salg?

Ja foruden alderen, hvor alle de mest indbringende spillere var mellem 18 og 23 år, er det også værd at overveje, om der var en ophobning af talent denne sommer på grund af de døde transfervinduer i 2020 og i januar 2021.

Frank Onyeka, Victor Nelsson og Kamaldeen Sulemana kunne godt have været solgt i 2020, hvis det ikke havde været for COVID-19 og dens voldsomme effekt på fodboldøkonomien sidste år.

Så det skal blive interessant at se, om der kan sælges lige så mange spillere til lige så store priser i 2022.

Men først og fremmest er indkøbene et kvalitetsstempel til Superligaen, mener Raffaele Poli fra CIES.

”Geografisk er I tæt på England og Premier League, og klubberne fra Italien, Frankrig, Tyskland og topklubberne i Holland og Belgien er aktive på og holde øje med spillermarkedet i Danmark. De stigende priser for jeres største spillersalg siger noget om den tro, der er på spillere fra den danske liga, og at jeres topklubber har råd til at vente med at sælge og til at kræve højere priser, end klubberne i de andre skandinaviske ligaer kan,” siger Raffaele Poli.

”Det kommer også til at betyde noget for Superligaen, at man får solgt eksempelvis Sulemana og Daramy til de beløb, FC Nordsjælland og FC København fik af Rennes og Ajax denne sommer. Det giver bare en anden overligger, et andet udgangspunkt for forhandlingerne, hvor man i fremtiden vil og kan starte forhandlingerne på et højere udgangspunkt i forhold til prisen, end man kunne før. Det kommer også resten af Superligaen til gavn,” vurderer Raffaele Poli.

Muskler i toppen
De mange spillersalg har også givet appetit på indkøb.

FC København er over 70 millioner kroner i indkøb, FC Midtjylland er over 50, og i AGF og Brøndby IF var man også flittig til at købe nye spillere efter store og ikke mindst vitale afgange på nøglepositioner i sommer, hvilket i tabellen har givet de to klubber en skæv start på sæsonen.

Spillerbudgetterne i FCK, FCM og AGF har derfor heller aldrig været større, end de er nu.

Men også i resten af Superligaen var der pæn aktivitet – faktisk er der ikke en klub, der ikke enten har købt eller lejet en spiller mod betaling denne sommer, om end beløbene ikke var ret store i Viborg, Silkeborg, OB og FC Nordsjælland.

Både Marrony i FC Midtjylland og Ísak Bergmann Jóhannesson i FC København har potentiale til at blive Superligaens dyreste nogensinde, hvis de indløser præstationsbetalinger gennem deres præstationer, og selv om der i nogen grad skulle dækkes et væmmeligt, COVID-19-relateret hul i FCK’s budget ved at sælge Daramy og Nelsson, er det overordnede billede, at de to FC-klubber men også forfølgerne målt på budget byder sig til i toppen af Superligaens finansielle hierarki.

”Man kan se, at klubber som FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF har tydelige ambitioner om at spille europæisk, og at de med pengene fra europæiske gruppespil og fra store spillersalg også har råd til at købe gode spillere,” siger Raffaele Poli.

”Det bliver spændende at se, hvordan man håndterer transferstrategien. Begynder man at indregne, at man kan sælge for 10 millioner euro hver sommer, eller holder man fast i strategien og sørger for at give muligheden til de unge talenter, som FC Nordsjælland har været god til ved at stille med et af de yngste hold i Europa? Det kan være farligt at satse på, at man sommer efter sommer kan sælge for de her store beløb,” siger Raffaele Poli.

Kan det vare ved?
Kan Superligaen slå sin egen rekord næste år?

Det er et af de interessante spørgsmål, der melder sig efter sommerens salgsrekord.

Klubberne havde hul igennem med dygtige, unge spillere denne sommer, men kan man have lige så mange spillere til 50+ millioner kroner klar igen om et år?

For Raffaele Poli er det som ekstern observatør interessant at se, hvordan så mange klubber i Danmark og resten af Europa positionerer sig som sælgende klubber. Måske er fodboldverdenen på vej mod endnu større forskel og et endnu mere tydeligt hierarki, hvor klubber i Danmark kæmper med et væld af andre klubber i og uden for Europa om at få lov at sælge deres spillere dyrt.

”Der er mange klubber, der har satset på unge spillere for at sælge dem dyrt. Hvor Premier League før COVID-19 stod for 25 procent af volumen i handlerne i Top 5 i Europa, har de denne sommer stået for 45 procent. Vi kan sagtens endnu med endnu mere segmentering i de kommende år, hvor det kun er Premier League-klubberne og nogle få andre, der har råd til at købe spillerne dyrt,” siger Raffaele Poli.

”Markedet er på vej tilbage efter COVID-19, og handlerne denne sommer tyder på noget fornyet optimisme. Man vil være tilbage på niveauet fra 2019 om et par år. Men der er stor trængsel på markedet for at være blandt de klubber, der sælger til de rigeste klubber, og det gælder ikke mindst om at kunne vise spillerne frem i de europæiske klubturneringer,” siger Poli.

Superligaen har lige nu udsigt til at droppe ud af den attraktive Top 15 på UEFA’s rangliste med effekt fra sommeren 2023, så det der bliver betydeligt sværere for Superliga-topklubberne at komme i europæiske gruppespil.

”Det er rationelt, at mange klubber satser på yngre spillere, og at gennemsnitsalderen i eksempelvis Superligaen er faldet de seneste år. Men hvis alle de her klubber, blandt andet dem, der er blevet overtaget af amerikanske investorer, alle satser på at være dem, der kan sælge dyrt, bliver der virkelig kamp om at være den liga og den klub, der sælger spillere på den måde, Superligaen har gjort her i 2021,” siger Raffaele Poli.

Det er altså med at få handsken på, vinde nogle europæiske kampe i efteråret og få udviklet næste generation for Superliga-klubberne, hvis man vil holde fast i de store salg og den attraktive placering som salgsliga.

Og med købene af Marrony, Ísak Jóhannesson og Mikael Anderson holder de store i ligaen sig ikke tilbage – om de så leverer varen på banen, finder vi ud af i den kommende tid.