Udenlandsk mesterklub helt enig med FCK

I Østrig har man den model, som Sune Smith-Nielsen gerne ser indført i dansk fodbold, og Paul Pajduch, der er teknisk direktør i den østrigske mesterklub Sturm Graz, er helt på højde med sin kollega i FC København. Han belyser her fordelene ved modellen - og ulemperne.



FC Københavns sportsdirektør Sune Smith-Nielsen vil have indført, at de store klubber i Danmark kan have et andethold repræsenteret i NordicBet Ligaen. Det vil han for at gavne talentudviklingen.

FCK-bossen betegner det som 'en skandale', at modellen ikke allerede er indført.

I sin argumentation peger Sune Smith-Nielsen på en række lande, hvor man netop har denne model – blandt andre Østrig. Sturm Graz, der er forsvarende mestre i Østrig, har klubbens andethold spillende i landets næstbedste række. Det samme har Rapid Wien og reelt også Red Bull Salzburg i form af samarbejsklubben FC Liefering. 

Sturm Graz' tekniske direktør Paul Pajduch taler i et interview med Tipsbladet varmt om modellen, og set med hans briller bør dansk fodbold følge trop. Han er dermed helt på linje med Sune Smith-Nielsen.

– Man skal selvfølgelig tage højde for de forskellige interesser, der er i spil – spillere, klubber og forbund – og som med så meget andet her i verden fortjener debatten flere nuancer end blot et "ja" eller et "nej". Men ud fra mit synspunkt som repræsentant for en klub vil jeg meget stærkt argumentere for et andethold i den næstbedste række, siger Paul Pajduch til Tipsbladet. 

Sturm Graz har lige nu en lille håndfuld spillere i førsteholdstruppen, som har taget ruten fra klubbens andethold. Andre har formået at etablere sig på øvrige hold i den østrigske Bundesliga. 

– For os som klub bringer det store fordele med sig med et hold i den næstbedste række hvad angår talentudvikling og den modstand, de møder i det daglige. Jeg er af den klare overbevisning, at jo tidligere de unge spillere bliver matchet mod erfarne, professionelle fodboldspillere, jo bedre er det. 

– De udfordres også på andre parametre, som man ikke kan aflæse lige så let. Det er parametre som at blive matchet mod ældre, rutinerede spillere, presset fra tilskuerne eller en benhård kamp om at undgå nedrykning. Her spiller det naturligvis en rolle, at kampene foregår i en liga med et passende niveau – ingen har gavn af, hvis andetholdet taber med tre mål i alle kampe. 

– For mig som klubmand er denne model meget bedre end multi-klub-modellen eller at udleje spillere, fordi man hele tiden kan overvære den enkelte spiller meget tæt, lyder det fra Sturm Graz-direktøren.

2XXGD6M

Foto: Alamy

Naturligvis også ulemper
Det lyder jo meget godt alt sammen, men hvis alt var så rosenrødt, havde samtlige lande naturligvis indført modellen.

Paul Pajduch er da heller ikke blind for de faldgruber, modellen kan føre med sig.

– Ulempen består på forbund- og liganiveau. Andetholdene er ikke nødvendigvis lige så attraktive som andre klubber, og de tiltrækker ikke nær så mange fans eller medier til kampene. Det østrigske fodboldforbund har desuden fastlagt, at maks tre klubber må have et andethold i den næstbedste række. Ydermere er det også forbundet med en ekstra udgift for de tre klubber i form af lønninger, infrastruktur og rejseudgifter.

– Under alle omstændigheder mener jeg, at fordelene vejer langt tungere, hvis man selvfølgelig har råd til det, siger direktøren.

Sune Smith-Nielsen mener, at man i FC København med al sandsynlighed ville kunne holde på klubbens unge spillere i længere tid, hvis modellen blev indført i Danmark. Det siger han i kølvandet på et transfervindue, hvor FCK mistede store talenter som Thomas Jørgensen og brødrene Højlund. 

Her er Sturm Graz-direktøren helt på linje med sin kollega i den danske hovedstad.

– Man kan jo vende spørgsmålet om og sige, at det i hvert fald med sikkerhed hjælper os i forhold til at være en attraktiv klub for unge spillere. Det er især attraktivt for en dygtig U19-spiller at kunne tage de første skridt ind i professionel fodbold ved at spille på andetholdet. Skridtet fra U19 og direkte til førsteholdet kan for mange være for stort, lyder det fra Paul Pajduch.

Du kan læse meget mere om det konkrete tema herunder og i de kommende timer her på sitet. 
FC København-boss Sune Smith-Nielsen: 'Den største skandale i dansk fodbold 





Det er Superligaens svar på en odder




LIVE

TransferLIVE: Endnu en Wolfsburg-profil skifter

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen

Christian Nørgaard tæt på skifte

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Stor ændring i AGF?

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

Kæmpe transfer under opsejling



LIVE

Superliga-LIVE: Vanvittig afslutning!

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Afsløring: B.93 afviser bud på Adam Ahmad

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

Brøndby IF – Viborg FF



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater

Allsvenskan-klubber i kø for stort dansk talent



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark

Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere

Eriksen spottet – nu er der nyt

Ingen klausul i FC København-aftale

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Kommer med kryptisk transfermelding om ‘TK’

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen

FC Midtjylland – AC Horsens

Lyngby og AGF delte efter dramatisk afslutning

Silkeborg IF – FC København

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Klar besked om AGF

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt