Udskældt FC København-stjerne viste sin klasse

Tipsbladet zoomer ind på Superliga-opgøret mellem Silkeborg IF og FC København.



SILKEBORG (Tipsbladet):

Silkeborg IF – FC København 0-3 (0-2)
0-1 Mohamed Elyounoussi (3.)

0-2 Mohamed Elyounoussi (26.)

0-3 Diogo Goncalves (87.)

Kampens bedste:

Silkeborg IF:
Du kender sikkert følelsen at stå nyklippet og knivskarp foran spejlet fredag aften, og så ved du også, hvordan det kan se ud, når du vågner lørdag med morgenhår og dårlig ånde. Kontrasten er voldsom. Mod FC Midtjylland fik man den lækre fredagsudgave af Silkeborg at se, mens der denne søndag var morgenhår for alle pengene hos Kent Nielsens mandskab, der slet ikke var stået op til mødet med FC København. Nicolai Larsen havde et par gode redninger og indgreb undervejs, men det var en kollektiv offday for Silkeborgs pokalfinalister.

FC København:
Mohamed Elyounoussi har ikke været helt oppe i omdrejninger i slutspillet, men skulle man have glemt alt om, at nordmanden er en klassespiller, blev man mindet om det denne søndag i sjaskvåde Silkeborg. FCK-stjernen scorede to flotte mål i første halvleg, og så var den kamp sådan set afgjort. Mohamed Elyounoussi er noget så sjældent som en FCK-spiller, der slet ikke har været skadet i 2024, og holder fysikken resten af sæsonen, er der noget x-factor over nordmanden – måske endda noget guld-factor? 

Kampens værste:
Få minutter efter pausen havde Alexander Lind en gigantisk mulighed for at få bugt med sin mere end et halvt år lange måltørke, men angriberen endte med en forkølet afslutning med…. næsen! Uha, hvor han slider med tingene, Alexander Lind, men man må trods alt give den detroniserede målkonge, at han kæmper for sagen og arbejder stenhårdt. I sidste ende er Lind dog med for at lave mål, og den vare har ikke været på lageret i en evighed. I slutningen af opgøret måtte Silkeborg-stjernen tilmed udgå med en skade, og han lignede ikke umiddelbart en spiller, der bliver klar til pokalfinalen. Stakkels Alexander Lind. 

Kampens detalje: 
Det hører til sjældenhederne, at Jacob Neestrup vælger at stille op med tre midtstoppere, men det gik han med mod Silkeborg IF og havde god succes med det mod et jysk hjemmehold, der måske allerede havde tankerne på torsdagens pokalfinale. FCK fik i hvert fald dæmmet op for værternes dygtige teknikere, der aldrig fik sat sig på opgøret. Den ekstra midtstopper betød samtidig, at Scott McKenna var tilbage i startformationen, og skotten viste ingen svaghedstegn i bagkæden. 

I den modsatte ende gjorde Elias Achouri det sædvanlige – noterede sig for en assist. Dermed cementerede den tunesiske dribler legenden Sibusiso Zumas mere end 20 år gamle rekord for flest assists på en enkelt sæson for FCK. 13 oplæg er Achouri (og Zuma) noteret for – mon ikke, at tuneseren snupper rekorden inden længe? 





LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brasilien – Japan

Spændende melding

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zorniger fremhæver transfervindue

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer