Van Dijk sikrede pokaltriumf i vildt drama

Liverpool slog Chelsea 1-0 efter forlænget spilletid i en chancerig Liga Cup-finale.



For tiende gang i klubbens historie kan Liverpool kalde sig vinder af den engelske Liga Cup.

Anfører Virgil van Dijk gjorde sig til pokalhelt i slutkampen mod Chelsea, da han headede bolden i nettet til kampens eneste scoring kort før afslutningen på den forlængede spilletid.

Få minutter senere blev finalen fløjtet af, og den afgående Liverpool-træner, Jürgen Klopp, kunne juble euforisk med sine trætte spillere.

At den jævnbyrdige finale gik i forlænget spilletid, var ganske logisk. Til gengæld var det komplet uforståeligt, at van Dijks sene scoring var kampens eneste.

For selv om begge hold måtte undvære en række skadede profiler, fik publikum på Wembley en enormt intens og chancerig finale med to annullerede scoringer, to stolpeskud og en håndfuld gigantiske afbrændere.

Kampens mest omdiskuterede scene opstod efter en times spil, hvor Virgil van Dijk troede, han havde bragt Liverpool foran med et brag af et hovedstød.

Men efter videostudier vurderede dommeren tilsyneladende, at den stillestående Wataru Endo i offsideposition spærrede vejen for en Chelsea-spiller, hvorfor målet blev annulleret.

Van Dijk og Klopp rystede vantro på hovedet. Men der var ikke tid til at ærgre sig ret længe, for der var masser at se til i den intense forestilling.

Allerede før pausen var temperaturen høj. Chelseas Cole Palmer tvang Liverpool-målmand Caoimhin Kelleher til en stor redning, da han tordnede bolden mod mål fra tæt hold.

Senere i halvlegen fik Raheem Sterling et mål underkendt for en snæver offside.

I den anden ende ramte Cody Gakpo stangen med et hovedstød. Og Liverpool havde generelt flere afslutninger mod mål uden at have et egentlig spillemæssigt overtag.

Chanceorgiet fortsatte efter sidebyttet, og som slutfløjtet nærmede sig, kom Chelsea tættere og tættere på.

Et kvarter før tid styrede Conor Gallagher et indlæg fra Palmer på stolpen, og kort efter misbrugte den ihærdige midtbanemand også en friløber.

Da heller ikke et kolossalt klumpspil i overtiden udmøntede sig i en Chelsea-scoring, måtte to trætte hold ud i 30 minutters forlængelse.

Det indskiftede Liverpool-talent Jayden Danns måtte tidligt se sit hovedstød klaret af Chelseas målmand, Djordje Petrovic.

Men det var, som om spilkvaliteten begyndte at lide under de mange udskiftninger. Især Liverpool måtte sætte sin lid til en stribe unge og uprøvede kræfter.

Det lignede en straffesparksafgørelse, da van Dijk nok engang steg til vejrs på hjørnespark efter 118 minutters spil. Og denne gang var der ingen ulovligheder i spil.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Sydafrika – Canada

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Supercomputer: Her er VM-finalen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK-profil med hattrick i målfest



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Markant ændring i Silkeborg

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’