– Var det første Jacob Nielsen sagde til mig

Rivaliseringen mellem AGF og Randers FC lever i det bedste velgående.



ÅRHUS (Tipsbladet): Efter snart tre år i Danmark behøver man ikke forklare eller anspore Uwe Rösler den mindste smule som journalist, når vi taler om Superliga-modstanderne.

Han har styr på historien, hvem man ikke har det godt med ude i byen, og det fik den tyske træner med mange års erfaring fra Norge og Sverige hurtigt overblikket over, efter han var kommet til Danmark i 2022.

Brøndby-kampene har været definerende for Röslers tid i Århus, kampene med FC Midtjylland er drabelige, men opgørene med Randers FC fylder sandelig også.

Rivaliseringen mellem nabobyerne lever i mange andre arenaer end bare fodbold, og i Superliga-regi fik forholdet en kæmpe spand kul fra 2014 og frem, hvor først direktør Jacob Nielsen og siden sportschef Peter Christiansen rykkede fra Randers til AGF og siden blev fulgt af flere spillere.

Og det mærkede Uwe Rösler også, så snart han havde skrevet under med AGF og kom til byen for tre år siden.

– Det var det første, Jacob Nielsen sagde til mig, da jeg kom ind ad døren her i AGF. ‘Please win against Randers’. Vi havde ikke vundet over dem i lang tid, siger Uwe Rösler.

AGF-direktør Jacob Nielsen (til højre) og kollegerne vil meget gerne slå Randers FC. Foto: Alamy

AGF-cheftræneren har forberedt statistikken mellem de to hold, der fra 2014 og frem til hans ansættelse bød på fire AGF-sejre i 23 kampe, mens AGF siden ikke har tabt til Randers.

Og sådan skal det selvfølgelig helst vare ved, når man spørger på Fredensvang, hvor den klare målsætning er at spille med om toppladserne og Europa indtil sidste runde og meget gerne kvalificere sig til en tur ud i Europa.

– Randers er et lokalderby, meget, meget, meget intenst. Og det er derfor, jeg påpeger, at vi har vundet tre og spillet fem uafgjorte med dem [i Röslers tid i AGF]. Hver kamp er enormt tæt. Der er meget på spil. Vi slog Randers en sæson for at sikre os Top 6. 12-8 i målscore i de kampe fortæller, at der ikke er megen forskel mellem os. Ingen af holdene kan udspille modstanderen, siger Uwe Rösler, der har stor respekt for torsdagens modstander.

Kynisme i Superliga-jagten

AGF-angriber og anfører Patrick Mortensen har talt om kynisme og den evne til at afgøre kampe, AGF eksempelvis manglede søndag mod FC Midtjylland, hvor århusianerne var stiktossede på sig selv over at tillade FCM en udligning sølle 17 sekunder efter Mortensens føringsmål.

I den kamp var AGF godt og grundigt heldige med, at FC Midtjylland ikke vandt opgøret efter flere kæmpestore tilbud i slutminutterne, hvor AGF var presset ned i eget felt.

Og det bid og evnen til at vinde i tætte situationer bliver vigtig torsdag, tror Uwe Rösler.

– Det var det, vi gjorde mod FC Nordsjælland, hvor vi var enormt kyniske og effektive uden bolden. Vi kontrollerede kampen.

FCM’s Mikel Gogorza (i midten) udlignede 17 sekunder efter, FC Midtjylland havde genstartet spillet søndag. Foto: Alamy

– Mod FC Midtjylland begyndte vi også godt, scorede et mål og indkasserede så hurtigt, og det er også sådan noget, ‘Paddy’ mener. Nogle gange kan man være nødt til at begå et frispark eller give dem bolden, så vi bliver kompakte og er på plads, så vi har tid igen.

– Når vi skal til Randers, skal begge hold vinde, så simpelt er det. Vi skal finde en måde at vinde, og hvordan det så ser ud, det interesserer mig ikke så meget. Og jeg tror heller ikke, Randers er interesseret i det.

– Som jeg sagde, efter vi spillede 1-1 mod dem sidst, beundrer jeg deres indstilling og ånd. De ser os som en modstander, de bare skal slå. Jeg er forberedt på en krig og et slagsmål, og det bliver svært. – Det er marginaler, enkelte øjeblikke, dødbolde, hvor gode, vi er i duellerne i alle 90, 95 minutter. De er virkelig kraftfulde. De scorede to mål på dødbolde for nylig [mod FC Midtjylland], så der er ikke meget, der adskiller os, siger Uwe Rösler om Randers, der har en stor revanche til gode efter et skuffende nederlag på 5-2 til FC Nordsjælland i weekenden.

Randers FC og AGF tørner sammen klokken 16.00 torsdag.

Læs optakten til kampen her.

Læs også om de to klubbers spillerbudgetter her.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Dansk angriber sat til salg

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

‘Et af de største danske resultater’

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

LIVE: AGF klarede presset!

OB vil have tidligere Superliga-profil

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

FCM-transfer i fare

En sort plet på hans eftermæle