Vejle-målscorer udpeger: De to kan vi overhale

FCN og Viborg er Vejles største konkurrenter i nedrykningskampen. Det mener Vejle-spiller Arbnor Mucolli.



Vejle Boldklub har haft en turbulent start på sæsonen, hvor holdet efter 15 kampe ligger sidst i Superligaen.

Her har vejlenserne indtil videre hentet otte point og har syv point op til den anden side af nedrykningsstregen.

På trods af den skrabede pointhøst er der fortsat tro på tingene i det jyske, fortæller Vejle-spiller Arbnor Mucolli efter søndagens 3-1-sejr over Sønderjyske.

– Vi skal gøre, hvad vi kan, så afstanden ikke bliver for stor, og så skal vi jagte de hold, som ligger over stregen. Der er stadig masser af point at hente.

– Der er lang vej endnu, men vi tror på det, siger Mucolli.

Ud over Sønderjyske, der har ét point mere end Vejle, skal Mucolli og holdkammeraterne hente endnu et hold for at overleve.

Direkte adspurgt, om hvem han anser som de største konkurrenter i nedrykningsduellen, er Vejles 22-årige offensive es klar i mælet.

– Det er Viborg og FC Nordsjælland. Det bliver et meget tæt løb ud fra, hvad jeg har set fra dem.

– Viborg som oprykker skal nok dale lidt i løbet af sæsonen. Så vi skal bare blive ved med at jagte og skrabe point sammen, og så skal vi nok nå et af de to hold.

– Indtil videre i sæsonen har vi ikke vist, at vi skulle være et stærkere hold end FCN og Viborg.

– Men jeg er dog sikker på, at hvis vi fortsætter med at tage skridt i den rigtige retning og spiller, som vi senest gjorde det mod Sønderjyske, skal vi nok komme tilbage. Jeg er fortrøstningsfuld, siger Arbnor Mucolli.

Vejles cheftræner, Peter Sørensen, tror også på, at overlevelsesmissionen nok skal lykkes.

Han fortæller, at holdets sejr over Sønderjyske søndag giver tro på tingene.

– Sejren over Sønderjyske bekræfter vores tro på, at det nok skal kunne lade sig gøre at indhente et par af de hold, der ligger over os.

– Havde vi ikke vundet over Sønderjyske, havde det været svært at virke sandfærdige og ædruelige, når vi skulle stå og sige, at det nok skal lykkes.

– Der skal stadig en stor indsats til, men der er sket større mirakler i dansk fodbold, siger Peter Sørensen.

Vejle-træneren nævner også, at der fortsat er masser af point at spille om. Han er derfor ikke særligt bekymret, så længe at hans hold præsterer.

– Vi kan ikke gøre andet end at gøre vores bedste.

– Og så kan jeg i stilfærdighed og uden at miste jordforbindelsen konstatere, at vi i de seneste par kampe mod hold, der ligger over os, har været klart de bedste, siger Peter Sørensen med henvisning til nylige sejre over Sønderjyske og FC Nordsjælland.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Neestrup og co. tæt på topangriber

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

FC København-farvel rykker nærmere

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Tæt på kæmpetransfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Spændende melding

Brasilien – Japan

Zorniger fremhæver transfervindue

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Usikker på Chido Obi-transfer

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt