Vender tilbage til FCM: Er vanvittig god på låget

FC Midtjylland får en række spillere retur op til den kommende sæson.



En ny sæson står for døren lige om lidt, og det betyder, at tavlen viskes ren. Det gælder også i FC Midtjylland, hvor det tilmed er en ny cheftræner, Bo Henriksen, der fører kluden.

FC Midtjylland har altid mange spillere ude på leje, og de vender nu tilbage til Heden og skal vise sig frem. Spørgsmålet er, hvem der har en fremtid, og hvem der ikke har.

Én af de spillere, der skal tage kampen op, er midtstopperen Rasmus Nicolaisen, der i den forgangne sæson var udlejet til engelske Portsmouth, hvor han spillede knap halvdelen af kampene i League One.

– Nicolaisen har spillet lidt on and off, og der har været en trænerfyring, som har gjort rigtig ondt. Han er en rigtig dygtig spiller, som kommer tilbage nu, og så skal han bevise sig for Bo. Nicolaisen er vanvittig god på låget, og det kan jo være, at det er noget, Bo gerne vil bygge holdet op om. Men det er op til Bo, siger sportschef Svend Graversen til tipsbladet.dk og tilføjer:

– Vi har lige sagt farvel til Alexander Scholz, og det kunne jo være chancen for en venstrebenet stopper at tage den plads. Hidtil har vi spillet med en højrebenet. 

Tilbage i FC Midtjylland er også Nikolas Dyhr, der har været udlejet til AC Horsens. Svend Graversen fastslår, at FC Midtjylland godt kunne have brugt venstrebacken i foråret, hvor holdet var ramt af skader og karantæner på de to backs.

– For mig giver det sig selv med Dyhr. Vi ville gerne have haft ham i det seneste halve år. Han havde brug for mere spilletid, end han fik hos os, men han kommer 100 procent tilbage, og nu skal han konkurrere med Paulinho, siger Svend Graversen.

En gensyn bliver det også til med Victor Torp, der fik masser af spilletid i Lyngby.

– Torp har gjort det fantastisk på en uvant position i Lyngby, og aftalen med Torp er, at han skal tage konkurrencen op i FC Midtjylland. Har han fået den erfaring, har han fået den kvalitet? Det skal han bevise, fastslår sportschefen.

Endelig er det planen, at Raphael Nwadike, der har været udlejet til FC Fredericia, skal tilbage og duellere med Frank Onyeka, mens den høje målmand Elias Rafn Olafsson kan få en plads på holdet, hvis Jesper Hansen bliver solgt.

En spiller som Mayron George har næppe en fremtid i FC Midjtylland, selv om han har et år tilbage af kontrakten. 





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

De vil have Gaaei – her er prisen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Supercomputer: Her er VM-finalen

FC København jagter Romane Amane

FCK-profil med hattrick i målfest

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Sydafrika – Canada

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’