Video : Tipsbladet
Superliga

Tallene taler: Var med til at fælde Thorup og Bo

DATA: Hvem har fået hvad ud af deres chancer i denne Superliga-sæson? Stor analyse af de første 10 runder.

Superligaen 2022/23 har budt på kraftige rystelser i de første 10 runder. Forventede tophold hakker hostende afsted, førerholdene vinder mere, end de burde, og en række stabile hold slås i midten og bunden foran en sikker nedrykker.

Tipsbladet sætter i denne performanceanalyse ord på udvikling og tendenser i Superligaens første 10 runder.

Klubberne er godt og vel halvvejs gennem grundspillet i årets Superliga med 12 kampe tilbage, før og klubberne inddeles i et mesterskabsslutspil og en overlevelseskamp i Bund 6.

Tipsbladet har kigget på Expected Goals (xG)-data, og bringer her en analyse af præstationer holdt op imod potentiale.

I denne analyses ses der bort fra mål og xG fra straffespark for at undgå “forurenet” analyse-output.

Her ser vi på de seks hold, der før 11. runde lå i den nederste halvdel af Superligaen.

FC Midtjylland - Statistisk anormalitet koster

Årsagen til den forholdsvis dårlige placering skal findes i indkasserede mål.

Og det er vel at mærke qua en statistisk anomali. For FCM har indkasseret +5 mål set i forhold til xGA, og holdet har været ramt af en under gennemsnittet konverterende offensiv, og en defensiv tilsvarende hårdt belastet af for mange “uventede” mål imod.

FCM har opretholdt et solidt løbende plus på xGD gennem sæsonen, men offensiven har slet ikke opnået det output, som man kunne forvente.

FCM er på rette vej. Holdet producerer det nødvendige, har positive udviklinger på både chancer for og imod - også over tid, men skal fortsætte med at tro på regression mod gennemsnittet - altså at de med tiden igen rammer gennemsnittet, eller genfinder formen om man vil i dette tilfælde.

Og så kan man selvfølgelig også overveje, om klubben, trods stort forbrug på transfermarkedet, har de helt rette folk til at konvertere chancerne.


OB - det forsømte efterår

OB er krøbet op i tabellen, og bevares, fynboernes præstation er også blevet en smule bedre over månederne. Men det er ikke kønt, hvis man dykker ned i tallene bag OB's præstationer.

For fynboerne ligger i den blytunge ende af gruppettoen både på det offensive såvel som det defensive parameter, og lagt sammen giver det over tid større sandsynlighed for nederlag end sejre.

Expected Goals Difference ligger stadig i et markant minus, og er hen over de 10 spillede runder kun langsomt trukket opad mod et plus - og en bedre statistisk sandsynlighed for at vinde over tid. Så trods bedre resultater op mod landsholdspausen er der stadig mørke skyer over Ådalen.

Det er svært for alvor at være optimistisk for fynboerne, udviklingen går for langsomt ,og groft sagt spiller OB kampene til statistisk set oftest at score 0-1 mål selv, og indkassere 1-2 mål.

Andreas Alm står over for en krig med to fronter - defensiven skal tætnes og offensiven skal løftes i produktion. Der er nok at arbejde med på Fyn.


FCK - mestre der dykker

Lader vi data tale deres eget sprog, gav fyringen af Jess Thorup mening. For tendensen var nedadgående.

Det så egentlig fornuftigt ud på præstationerne hen over efteråret. FCK skabte deres plus på chancerne, og fik også pointene. Der var svipsere, men holdet skabte mulighederne og skulle bare gribe dem.

Men trods chanceproduktionen var fin, ebbede effektiviteten lige så stille ud, og FCK's løbende måldifference begyndte at bevæge sig i minus. Det kan vende over tid, og var ikke i sig selv alarmerende. For statistisk set gav man sig selv muligheden for flere sejre end nederlag over tid.

Det alarmerende kom i den sidste håndfuld kampe, for ud over effektiviteten var styrtdykket og modstanderne løbende scorede flere mål end FCK, så styrtdykkede xGD mod 0. Så på ledelsesgangen trykkede man på knappen inden holdet sad fast i kviksandet, og Thorup røg ud som en konsekvens.

FCK er en pudsig case. Producerer rigeligt med chancer og konverterer også chancerne, men defensivt tillader de først og fremmest for meget til at kunne gribe ud efter en topplacering, men de har så også i tilgift ikke haft fodboldguderne på deres side (med +4 indkasserede mål sat over for xGA).

Tendensen til at tillade store chancer til modstanderne i Superligaen skal simpelthen fikses.


Brøndby - ikke til mere

AaB, OB, Lyngby og Brøndby har det til fælles, at de bund 4 i offensiv produktion såvel som

evnen til at afholde modstanderne fra chancer.

Brøndby har ganske enkelt ikke vist noget, der peger mod andet end placering i bunden af rækken. Det kniber med chanceproduktionen, og defensiven har været hullet som en si.

Offensivt slider de blågule stadig med det, og har ikke mærkbart endnu hævet produktionen af chancer trods den flittige aktivitet på transfermarkedet.

Til gengæld har de i de seneste runder fået sat proppen i defensiven, hvilket betyder førre tilladte chancer og færre indkasserede mål.

Så overordnet set er det (langsomt) gået den rigtige vej. Expected Goals Difference går i retning af 0-linjen, men den har endnu ikke ramt plus. Det giver stadig for mange kampe, der balancerer på kanten, til at man naturligt kan forvente at ryge op i Top 6.

Udviklingen skal ske ved at forbedre offensiven. Produktionen af chancer skal død og pine løftes, sker det ikke bliver det svært for de blågule at lave et attentat på Top 6.


AaB - en hård skæbne

Nordjyderne har kæmpet med at komme i plus på potentialet. De skaber ikke mange

chancer i kampene (under 1.00 xG per 90 minutter) - og konverterer ikke mere end det forventede, og med en defensiv, der er mere sårbar end gennemsnittet for Superliga-konkurrenterne, og som lukker det tilsvarende antal mål ind.

Det kan blive en gyser, nu hvor man tilmed har solgt den defensive profil Mathias Ross efter lukningen af transfervinduet og hentet en kontraktfri afløser ind, der nok ikke præsterer 100 procent fra første kamp.

Det betyder, at ålborgenserne over tid kan forvente at tabe flere kampe, end de vil vinde. Og hvis ikke potentialet er der, så beror man sin succes på tilfældigheder og held, medmindre man konstant performer bedre end gennemsnittet. Og i længden rammer alle spillere det forventede gennemsnit, med mindre de spiller fast på et stort landshold og er i spil til Ballon d'Or-nomineringer.

Den positive vinkel er, at AaB i store træk performer lige præcis det forventede ud fra skabte chancer for og imod, den negative vinkel er, at når offensiven så producerer mindre end defensiven tillader, så er det ikke bæredygtigt over tid.

Det skal AaB rode bod på, ellers kan det godt blive til et grimt anden halvdel af grundspillet nordjyderne skal ud i.


Lyngby - betaler dyre lærepenge

Lyngby er det dårligste hold i Superligaen, og der er intet i performancedata, der giver løfter om forandring.

At de blåklædte ligger sidst er der ikke det store at sige til - for deres expected goals difference har konstant ligget i minus sæsonen igennem. Løbende over tid har Lyngbys modstandere statistisk set bedre chancer for at score flere mål end Lyngby.

Det er svært at outperforme gennemsnittet, og det har Lyngby da heller ikke gjort.

Men. Og der er et men, for når det er sagt, så er Lyngby også blevet straffet hårdt af fodboldguderne og spillets tilfældigheder.

For nok har Lyngby ikke været gode, men den løbende måldifference har ligget i et højere minus end statistisk forventet.

Det handler for de blåklædte om, at de konverterer deres i forvejen sparsomme chancer for dårligt, der produceres under 1 xG pr. 90, og målene kommer kun i en rate af 0.6 pr. 90. Noget, der ikke er helt usædvanligt eller uset for et oprykkerhold, der typisk har råd til de største offensive profiler i en liga.

Defensivt er der ting at gruble over. For isoleret set har Lyngby en fornuftig defensiv, der ligger lige på gennemsnittet for hvad holdene i Superligaen tillader imod (1.17 xGA), men man indkasserer 1.8 mål i snit per 90 minutter, hvilket skriger nedrykning.

Lyngby skal gentænke deres offensiv, for er det mangel på kvalitet i truppen eller planen for at komme til chancer, der skal justeres på? Defensivt gør Lyngby egentlig det rigtige, men må her analysere på årsagen til den statistiske anormalitet til de mange indkasserede mål.

Er det målmanden eller en række absurde konverteringer af chancer til mål hos modstanderne?