Danske klubber smadrer eliten: Er ikke overrasket

Både FC Midtjylland og FC Nordsjælland har slået nogle af Europas største fodboldklubber på U19- og U17-niveau. Det er ikke noget, vi skal være så overrasket over, lyder det fra begge lejre.



Dansk talentudvikling står et enormt stærkt sted, og det blev atter cementeret i påsken, hvor FC Midtjylland og FC Nordsjælland på flot vis førte sig frem i udlandet. 

FC Midtjylland sejrede med U19-holdet ved Dallas Cup, hvor man vandt hele turneringen takket være sejre over blandt andre Sao Paolo og selveste Real Madrid. 

På U17-niveau imponerede FC Nordsjælland lige så stort ved at vinde ungdomsturneringen Future Cup, som arrangeres af AFC Ajax. Endnu mere imponerende er bedriften, når man ser på, at man på vejen mod sejren slog storklubber som Ajax, Paris Saint-Germain, Chelsea og Juventus. 

De danske klubber smadrer altså eliten, når det kommer til ungdomsfodbold, men det er ikke så overraskende endda. Sådan lyder det fra både FC Midtjyllands U19-træner Kenneth Andersen og FC Nordsjællands U17-træner Sune Lærkedahl Jensen.

– Jeg tror, det er lidt mere en overraskelse for de andre klubber. Vi har jo mødt Ajax i februar i en træningskamp, hvor vi tog ned til dem og vandt 3-1. På den samme tur tog vi forbi Gladbach og vandt også over dem. Så vi vidste godt selv, at vi kan spille med her. Selvfølgelig kræver det jo noget ekstra skarphed at have marginalerne på den rigtige side for at gå hele vejen og vinde. Men vi vidste, at vi var konkurrencedygtige og godt kunne være med, siger Sune Lærkedahl Jensen til Tipsbladet og fortsætter:

– Det var ikke sådan en kæmpe overraskelse. Det var ikke ligesom Europamesterskabet i '92, vil jeg sige. Vi vidste, at vi godt kunne være med, og vi tog derned for at prøve at vinde.

Det samme gør sig gældende hos FC Midtjylland, selv om modstanderne blandt andet var Real Madrid og den brasilianske storklub Sao Paolo. 

– Jeg synes faktisk ikke, det er noget, vi skal være overraskede over. For jeg synes, at der er lavet rigtig, rigtig god talentudvikling over en lang årrække, siger Kenneth Andersen.

FC Nordsjælland er notorisk kendt for at have stærke akademispillere, og FC Midtjylland har tidligere vist sig stærkt frem i Youth League. 

Kenneth Andersen fra dengang han var cheftræner i FC Midtjylland. Foto: Jan Christensen/Getty Images.

Også FC København anerkendes for sit talentarbejde, og tidligere på efteråret roste Jacob Neestrup det i stor stil ved at kalde det for et akademi i "europæisk topklasse".

Sune Lærkedahl Jensen kan da også mærke, når han er ude i Europa med sine unge FC Nordsjælland-drenge, at repræsentanter fra store europæiske klubber prikker ham på skulderen for at spørge, hvad det er, der bliver gjort herhjemme. 

– De kan godt mærke, at vi kommer fra et lille land, og vi har jo et meget mindre budget end de helt store klubber. Men vi kan alligevel være med helt fremme. Så de er meget nysgerrige på, hvordan vi gør det.

– Jeg prøver bare at forklare dem lidt om, hvordan vi arbejder i hverdagen. Hvordan vi arbejder struktureret, og hvordan vi prøver at have fokus på nogle detaljer i vores træninger. Og hvordan vi prøver at give en masse tilbage til vores spillere og prøver at gøre det bedste for dem, forklarer Sune Lærkedahl Jensen. 

Her er bekymringen
Resultaterne sige det hele; talentudviklingen er rigtig fornuftig i Danmark. Men intet er perfekt, ej heller selv om danske klubber pludselig giver de europæiske giganter baghjul.

For at tage steppet videre og i endnu større grad klargøre de unge talenter til seniorfodbolden, så skal der laves om på selve strukturen i dansk fodbold, mener Kenneth Andersen. 

– Det, jeg synes, der er udfordringen for os, er når vi skal tage det næste skridt. Jeg tror, vi er rigtig godt med. Det har vi selv oplevet, og vi har oplevet det, når FCK har spillet deres Youth League-kampe. Altså på U19-niveau kan vi godt være med. Det, der er udfordringen, er, hvordan vi giver spillerne de næste udfordringer.

– Hvordan er det, vi kan udfordre dem, hvis de ikke går direkte ind i Superligaen? Der har jeg sagt flere gange, at jeg synes, vi mangler, at vores reservhold kan spille i første division eller i anden division. Det kan du i andre lande rundt omkring os. 

– For os, der er i det, så er det ikke overraskende, at vi kan være med på det her niveau, konstaterer Kenneth Andersen, som uddyber med, at de bedste U19-spillere bliver udfordret i voksenfodbold tidligere, hvis de får lov til at spille i enten første- eller anden division. '

Derfor er Future Cup, som er det format, reserveholdene spiller i nu, ikke godt nok.

– Jeg synes ikke, det er kompetitivt nok, for du spiller ikke rigtigt om noget. Du kan ikke rykke ud, og det kan du trods alt, hvis du spiller i en anden liga, slutter Kenneth Andersen. 

Derfor holder klubberne af at tage til turneringer ude i den store fodboldverden, hvor der for alvor er noget på spil. Som eksempelvis i Dallas i USA, hvor en en flok unge ulve slår den spanske kongeklub, eller i Amsterdam hvor FC Nordsjælland i et af talentudviklingens hellige byer ekspederer det ene storhold ud efter det andet.





► LIVE

LIVE: Medie: Storklub jagter Philip Billing

Bruun hylder dansker: ‘Fremtiden tilhører ham’

Nævner Felix Beijmo: ‘Stak ud’

FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur

Det skriver britiske medier efter Danmarks sejr

Finale venter U21-landsholdet: ‘Kæmpestort’

‘Det dårligste hold nogensinde’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Dansker kan skifte landshold: Jeg har muligheden

Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’

FCM-emne: ‘F*** det, jeg flyver ikke derhen!’

Fremhæver brandvarm dansker: ‘En stor betydning’

‘Han kommer til at passe perfekt ind i FCM’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Forlod FC København – fik en højere løn i FCM

Dansker talte med Damsgaard inden transfer

Her er Diant Ramaj den næstbedste i verden

OB-profil melder klart ud: ‘Jeg er soldat’

Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe

Elias Achouri smidt på porten efter skænderi

Vild FCK-kamp: ‘Jeg har aldrig set lignende’

Ronaldos kone med opsigtsvækkende udmelding



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Har smidt en ‘håndgranat’ før Danmark

Bekymring i Holland: Dansk stjerne forlod træning

Yussuf Poulsen deler godt nyt efter FCK-opgør

Polsk træner var på vej til OB

Ubrugeligt? Uhørte FCK-billeder i Hamburg

‘Det har jeg oplevet for meget med landsholdet’

Brøndby og FCK får enorme bøder efter derby

Fælder dom over Luis Binks: ‘Dét siger alt!’

Hvis Riemer ryger: Bo Henriksen udpeger afløser

Jonas Wind på måltavlen i helt særlig kamp

Dansk midtbanespiller forført af verdensstjerne