Ud over at være træner og pensioneret spiller har Frederik Løchte Nielsen aldrig lagt skjul på, at han er en meget passioneret tennisfan.
Det sidste kom til udtryk, da han for en måned siden fulgte French Open-finalen, som Carlos Alcaraz vandt over Jannik Sinner efter en forrygende forestilling på fem en halv time.
– Jeg kunne nyde den uden at skulle analysere så meget, så jeg kunne tage den ind som fan og råbte og skreg, over hvad der skete. Den var virkeligt underholdende.
– Det var tennis på “next level”. Der er sket noget rent fysisk i verdenstoppen. Måden, de slog til bolden på og bevægede sig på, er en anden måde at spille tennis på, lyder det fra Danmarks Davis Cup-kaptajn Frederik Løchte.
Han trækker lidt på smilebåndet over, at man frygtede for sportens fremtid, da Roger Federer og Rafael Nadal indstillede karrieren.
– Folk var så bekymrede over, hvad der ville ske, når de store stoppede, men tennis er i gode hænder.
‘Tennismæssigt ligeså god’
Trioen med Federer, Nadal og Novak Djokovic fik tilnavnet “Big 3”, men vurderet på det aktuelle billede er det en duo med Sinner og Alcaraz, der tegner fremtiden.
Løchte føler sig dog overbevist om, at Holger Rune på sigt vil konkurrere med spanieren og italieneren.
– I mine øjne er han tennismæssigt lige så god som dem. Jeg tror, at det er et spørgsmål om tid, før han knækker koden og laver et endnu dybere run i en grand slam-turnering.
Løchte, der er til Wimbledon som træner for August Holmgren og Elmer Møller, påpeger, at Rune har så stor en værktøjskasse med slag, så det kan være svært at administrere mulighederne.
– Holger har så mange slag at arbejde med, så det også kan være en udfordring for ham at finde ud af, hvad han skal gøre hvornår. Han er lidt den samme type som Alcaraz, der magtede det ret tidligt, mens Sinner er en mere endimensionel spiller.
Holger har været uheldig
Løchte så tegn på Runes topniveau ved ATP 500-turneringen i Barcelona, hvor Rune strøg til tops efter en suveræn finalesejr over netop Alcaraz.
– Barcelona var ekstremt opmuntrende, da han rullede hen over de andre gode spillere fra start til slut.
– Men Holger har også været virkelig uheldig i år med sygdom og skader. Der har været en stopper, hver gang han har fået momentum.
Løchte mener, at det for Rune handler om at finde større stabilitet i sit spil, så han kan gøre det samme i kampe bedst af fem sæt, som der spilles til i grand slam-turneringer.
Træneren medgiver, at det kan kræve mere at slå spillere som Alcaraz og Sinner, når de står skarpest i en grand slam-turnering, men han mener, at Rune har vist, at han kan spille op med de bedste i de største turneringer.
Han fremhæver sidste års ottendedelsfinale mod den daværende verdensfirer, Alexander Zverev, hvor tyskeren vandt i fem sæt, samt dette års ottendedelsfinale i Australian Open mod verdensetter Jannik Sinner.
Her udlignede Rune til 1-1 i sæt og var ovenpå i starten af tredje sæt, hvor han missede fire breakbolde, før Sinner igen fik overtaget.
– Jeg synes, Holger var bedst mod Zverev, og at han var uheldig mod Sinner, så jeg føler, at den er lige ved at være der, vurderer Løchte.
Rune tabte sin første kamp i Wimbledon til Nicolas Jarry efter at have vundet de to første sæt.
Danskerens næste opgaver er Masters 1000-turneringerne i Toronto og Cincinnati i slutningen af juli og første halvdel af august, før det går løs ved US Open fra 24. august.
/ritzau/
LIVE
TransferLIVE: Newcastle på rov i Man City?
I chok over Mike Tullberg-udtalelse
MEDIE
Her er German Onugkhas nye klub
AVIS
Derfor kollapsede Jamal Musiala igen
Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?
MEDIE
Derfor vælger han Barcelona over Real Madrid
NYHEDER
Afslører: Makienok deltager i realityprogram
LIVE
Superliga-LIVE: De viser AGF mod Benfica
Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger
TOPNYHED
Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?
EKSKLUSIVT
Dyr FCM-spiller søger væk: Lejeaftale mest i spil
MEDIE
‘Vanvid’ – så meget vil de have for Grabara
INTERVIEW
Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 4. runde
TOPNYHED
Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Nordsjælland henter Jamal Sudais
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha
NYHEDER
Dansker talte med Højlund inden transfer
TIPSBLADET SPECIAL
Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt
TOPNYHED
‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’
Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub
TRANSFER
AGF snydt for ny profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Silkeborg køber Maël de Gevigney
TOPNYHED
De køber rettighederne til FCK-kamp
NYHEDER
Diant Ramaj: ‘Håber ikke det sker igen’
TIPSBLADETS DOM
Bekymrende, Brøndby – men nøj, han er for vild!
MEDIE
Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne
MEDIE
Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig
EKSKLUSIVT
Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’