Jannik Sinner støder Carlos Alcaraz af tronen

Carlos Alcaraz var bedst i første sæt, men Jannik Sinner vandt de næste tre og sit første Wimbledon-trofæ.



Så lykkedes det for Jannik Sinner.

Efter et brag af en finale mod Carlos Alcaraz vandt den italienske verdensetter søndag aften den mytiske grand slam-turnering Wimbledon for første gang i sin karriere.

Jannik Sinner tabte første sæt til den aggressive spanier, men løftede sig op på et imponerende niveau i de efterfølgende tre og løb med trofæet, som han kan placere i skabet ved siden af to Australian Open-trofæer og et US Open-trofæ.

Finalesejren over de sidste to års vinder af Wimbledon lød på 4-6, 6-4, 6-4, 6-4.

Besværlig vej

Italieneren har ikke haft den letteste vej til Wimbledon-triumfen. I fjerde runde – ottendedelsfinalen – var han nede med 0-2 i sæt mod Grigor Dimitrov. Men til hans held blev bulgareren skadet og måtte trække sig.

I samme kamp pådrog han sig en albueskade, som han dog helt tydeligt lagde bag sig. I både kvartfinalen og semifinalen vandt han overbevisende i tre sæt over henholdsvis Ben Shelton og Novak Djokovic.

Jannik Sinner stod i sin karrieres første Wimbledon-finale og fik en god indledning på opgøret mod sin måske største rival Carlos Alcaraz, som han allerede har udkæmpet mindeværdige dueller med.

Alcaraz vandt første sæt

Så sent som i juni vandt spanieren det indbyrdes opgør i en hæsblæsende French Open-finale. Men søndag kom italieneren bedst i gang, da han sikrede sig et servegennembrud til 3-2 efter en meget aggressiv begyndelse.

Men så vendte bøtten. Carlos Alcaraz spillede drømmetennis, og da han fik muligheden for sit andet servegennembrud ved stillingen 5-4 i eget favør, slog han til.

Spanieren nåede en bold, han ikke burde have nået, fik den med nød og næppe over nettet med baghånden, og så vandt han sættet.

Jannik Sinner lod sig dog slet ikke slå ud. Tværtimod tilspillede han sig omgående tre breakbolde, da andet sæt blev sparket i gang, og han udnyttede den tredje.

Italieneren havde løftet sit niveau, lavede nærmest ingen fejl, og Alcaraz kom aldrig tilbage i sættet.

Tredje sæt var lige ved at begynde på samme måde som andet sæt. Men denne gang afværgede Alcaraz de breakbolde, som Sinner tilspillede sig i første parti.

Men spanieren fik ikke spillet til at sidde. Under halvdelen af hans førsteserver kom i spil, og det er ganske enkelt ikke nok mod Jannik Sinner. Ved stillingen 4-4 fik italieneren en breakbold og udnyttede den. Derefter servede han sig til en føring på 2-1 i sæt.

Generelt sad man med følelsen af, at hvert eneste parti kunne gå begge veje. De to kombattanter pressede hinanden på skift, men Jannik Sinner havde bare lige den nødvendige kølighed i de afgørende momenter.

I fjerde sæt sikrede han sig et tidligt servegennembrud til 2-1, og så begyndte fortvivlelsen at melde sig hos Carlos Alcaraz. Han kiggede mere og mere ned i græsset og henvendte sig mere og mere til sine folk i boksen i hjørnet af Centre Court.

Samtidig lignede Jannik Sinner en mand på en mission, og den mission lykkedes.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Messi fremhæver England

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Afslører: Er ny vært på TV 2 Sport

Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind

Meldes tæt på storklub efter FCK-exit

Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil

Transferbombe i Manchester United

Stortalent skriver under med FC Midtjylland

Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta 

De har spurgt på Gustav Isaksen

Guldregn over Superliga-klub? Han koster en formue



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Chokskifte? Har budt på Højbjerg

FC København-transfer bremses af denne årsag

England – Argentina

‘Ingen forventer FCK bliver mestre’

17-årig som starter? ‘Super spændende’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

‘Det er jeg træt af’

Frankrig – Spanien

De vil ansætte Guardiola som landstræner

Maxsø træner med i Brøndby

Afsløring: Brøndby sælger Nicolai Vallys 

Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen

Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

Melder ud om Mbappé

Taler varmt om ny Brøndby-stjerne



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker

TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende

‘Jeg savner at være med på landsholdet’

Afsløring: Serie A-klub henter Vanløse-talent