DBU-chef har været i Qatar: Behov for et gearskift

Det er gået fremad i Qatar, men der er stadig behov for fremskridt, siger Jakob Jensen efter besøg.



Jakob Jensens pegefinger er stadig løftet, når det blandt andet gælder forholdene for migrantarbejdere i VM-værtslandet Qatar.

Det fortæller direktøren i Dansk Boldspil-Union (DBU), efter at han fredag færdiggjorde et besøg i landet.

– Der er stadig behov for et gearskift i indsatsen på en lang række områder, sådan at rettighedsoverholdelsen forbedres, reformerne implementeres, og initiativerne bliver til noget, som Amnesty International også har påpeget.

– Men jeg skylder at sige, at der også er sket fremskridt, siger DBU-direktøren, der blandt andet henviser til et møde med en migrantarbejder, der fortalte, at hans løn de seneste år er blevet firedoblet.

Turen til Qatar har været todelt. Først skulle Jakob Jensen sammen med en DBU-delegation se på eventuelle leverandører til det danske landshold under VM-slutrunden.

Derefter tilsluttede Jakob Jensen sig et program, som Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) stod bag. Det bød blandt andet på møder med fagforeninger, Amnesty International og Supreme Committee, som er organisationen, der står for at arrangere VM.

DBU-direktøren fortæller, at dialogen til tider har været hård. Jakob Jensen spurgte undervejs blandt andet ind til sagen med de to norske journalister, der for nylig blev anholdt.

– Vi har sagt, at det er dybt kritisabelt – uanset hvad der er foregået – at journalister bliver tilbageholdt i mere end 30 timer uden at blive sigtet og får konfiskeret deres udstyr, og vi forstår også på dem, at der er en proces i gang, så det ikke kommer til at ske igen, siger Jakob Jensen.

Han konfronterede også VM-arrangørerne med episoden, hvor en egyptisk VM-ambassadør – den tidligere spiller Mohamed Aboutrika – for nylig kom med homofobiske udtalelser.

– Vi har spurgt, om det får konsekvenser for ham, og at det er fuldstændig uacceptabelt, og vi har hørt, at alle igen er meget velkomne – også LGBTQ+-personer – men vi har sagt til dem, at det sender blandede signaler, når man samtidig har en ambassadør, der siger sådan nogle ting.

– Vi må forstå, at sagen er under efterforskning, og at det ikke er i overensstemmelse med den politik, organisationen Supreme Comittee står for, siger Jakob Jensen.

DBU har længe afvist, at en boykot af VM i Qatar over forholdene i landet kunne komme på tale. Efter et møde med en gruppe migrantarbejdere i Qatar er Jakob Jensen blevet styrket i troen på, at det ikke ville være rigtigt at blive væk.

– De sagde samstemmigt, at det dårligste, vi kan gøre, hvis vi vil forbedre deres forhold, er at boykotte. “Hvis I boykotter, taber vi”, sagde de. De sagde, at os i forbundene skal bruge vores stemme og skubbe på, for det er der, de mærker forandringerne.

– Selvfølgelig er der nok nogle af migrantarbejderne i Qatar, der går ind for at boykotte VM. Dem, vi talte med, var ikke håndplukket af hverken Fifa eller Uefa, men en gruppe, som en fagforening havde sat sammen.

DBU-direktøren siger, at flere af den seneste tids sager har svækket tilliden til styret i Qatar og VM-arrangørerne.

– Der er sket fremskridt hernede. Det er også vigtigt at anerkende. Men det er klart, at det svækker tilliden, når de siger, der er pressefrihed, og to norske journalister så bliver anholdt. Når de siger, at alle er velkommen, og en VM-ambassadør så giver udtryk for noget andet. Så svækker det tilliden til de løfter, vi får.

– Vi presser på for, at de løfter, de giver os, bliver til noget. Med det fokus, der har været fra den internationale presse den seneste tid, så tror jeg også, man kan mærke hernede, at behovet for at levere på løfter er betydeligt større, end det har været tidligere, siger Jakob Jensen.

DBU har på turen til Qatar ikke indgået kontrakter med nogle af dem, der skal levere ydelser til landsholdet under VM.

– Vi har snakket med forskellige leverandører, eksempelvis angående træningsbaner og hoteller. Vi har understreget over for dem, hvor vigtigt det er, at de overholder alle rettigheder, hvis de skal indgå kontrakter med os, siger Jensen.

VM i Qatar afholdes fra 21. november til 18. december 2022.

/ritzau/







LIVE

LIVE: Urimeligt at FCK har hjemmebane hver gang

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

FC København og AGF jagter Igor Drapinski

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Berthel Askou topfavorit til Ligue 1-job

Thomas Frank scorer sommerjob



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Transferfri stjerne i København

Claesson: ‘Det har været et langt mareridt’

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen

Cooper: ‘Har været hårdt ramt’