Kontroversielt VM: Kan Danmark være det bekendt?

DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 4. DECEMBER 2020

Onsdag i denne uge var det præcis 10 år siden, FIFA tildelte Qatar VM, og derfor har Tipsbladet i de tre seneste uger stillet skarpt på slutrunden i den lille golfstat.

Første kapitel handlede om selve tildelingen af VM-slutrunden, hvor alt fra efterretningsagenter til energiaftaler i milliardklassen og bestikkelse var i spil i en kaotisk valgkamp. Afstemningen førte til Sepp Blatter og store dele af fodboldelitens faldog bliver den dag i dag efterforsket for korruption af politimyndigheder i USA, Frankrig og Schweiz.

Andet kapitel dykkede ned i Qatars massive indsats i fodboldverdenen i de seneste ti år, hvor fodbold, forretningsaftaler og sikkerhedspolitik er blevet blandt sammen til én stor masse, hvor det er mange, mange milliarder kroner, der er bindemidlet. Et arbejde, hvor VM 2022 er juvelen i Qatars strategiske satsning på sport, en slutrunde Qatar bruger rendyrket til at føre politik.

I tredje kapitel, bragt i sidste uges udgave af Tipsbladet, fortalte vi en indisk mands historie om at blive snydt for endog rigtig mange penge af sin arbejdsgiver i Qatar i forbindelse med et stadionprojekt. En historie, der bare er en dråbe i et hav af dødsfald, dårlig behandling og manglende beskyttelse af migrantarbejdere fra fattigere lande i Asien og Afrika, som kilder beskrev som systematisk racisme og udnyttelse af arbejderne i noget, der har mindet om tvangsarbejde.

I denne uges afsluttende artikel i serien spørger vi, om Danmark skal med til VM-slutrunden i Qatar, og hvordan DBU og spillerne kan forholde sig til de alvorlige problemer, de fleste eksperter og organisationer ser ved at holde VM-slutrunden i Qatar.

"Jeg tror ikke, det vil have gjort en forskel i 2023, hvis vi er seks-ti landshold, der valgte ikke at stille op til VM i Qatar. Hvis en boykot på nogen måde skal fungere, skal vi nok op på EU-niveau, så det er mange lande, der gør noget samtidig. Og det skal være hele samfundet, der er med, ikke bare fodbold," siger DBU-formand Jesper Møller blandt andet i et interview på en af de kommende sider i dette blad.

Det er langt fra alle, der enige i den vurdering. Og vi starter med at høre fra nogle af dem, der meget gerne ser en stærkere udmelding fra DBU, FIFA og fodboldverdenen.

Tidligere Superliga-profil vil have Messi og Ronaldo med i Qatar-protest

Tim Sparv og holdkammeraterne fik Finland til at vælge Qatar og De Forenede Arabiske Emirater fra til træningslejre, og den tidligere FCM-profil har tænkt sig at larme omkring Qatar og håber, at FIFPro og verdens største stjerner også vil kritisere korruption, behandlingen af migrantarbejdere og det problematiske i at have Qatar som VM-vært.
Da Riku Riski i 2019 sagde nej til at tage på træningslejr i Qatar, var Finlands anfører Tim Sparv, der dengang spillede klubfodbold for FC Midtjylland, også med på turen.

Han håber, at der i de kommende to år frem til VM i golfstaten kommer massivt fokus på problemerne i landet, der efter Sparvs mening aldrig burde have fået turneringen.

"En stor del af problemet er, at vi ikke har haft nogen indflydelse på beslutningen om at give VM-slutrunden til Qatar. Spillerne havde absolut intet at sige. Det er en beslutning, andre personer og kræfter har truffet, og som nu sætter os i en skidt position," siger Tim Sparv.

"Det er virkelig svært at forstå, hvordan nogen kunne nå den konklusion, at Qatar skulle være VM-vært. Der mangler virkelig transparens omkring den beslutning," siger Tim Sparv, der dog ikke vil anbefale en boykot eller selv melde fra til turneringen.

"Man skal være helt sikker på, hvad man gør. For det kan have konsekvenser for karrieren. Det er bare en kompleks situation for spillerne. Det er en ret kort karriere, man har, og hvis man for eksempel står og kan komme med til landets første slutrunde, og den skal spilles i Qatar, er det altså ikke et nemt valg," siger Tim Sparv.

Vil have superstjerner med
I stedet skal der larmes. Og der skal larmes så meget som muligt, gerne af navne, der er langt større end Sparv selv.

"Hvis jeg er med i Qatar, har jeg tænkt mig at bruge platformen til at gøre det så ukomfortabelt som muligt for værterne. Jeg vil bruge anledningen til at sætte fokus på problemerne," siger Tim Sparv.

"Vi får jo for alvor et stærkt budskab, hvis vi får spillere med stor indflydelse som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi med. Hvis spillere af den kaliber og med de navne bliver del af debatten, vil det for alvor presse FIFA og Qatar til handling. Det må man bare indse, at det er svært at gøre som en enkelt spiller fra Danmark eller Finland," siger Tim Sparv.

Tim Sparv har i 2020 set to konkrete eksempler på, at fodboldspillere kan engagere sig med succes i deres omverden, og det må meget gerne gentage sig i de kommende to år, mener den finske landsholdsanfører.

"Man kunne jo håbe, at det blev en større ting. Black Lives Matter startede jo som en lille kampagne, men det tog fart i 2020 og nåede ud til hele verden. Jeg kan sige dig, at jeg aldrig har fået så meget kritik, især fra den mere ekstreme dele af højrefløjen, da vi knælede i kampen mod Wales. Der var simpelthen så meget had og kritik mod alle på holdet, fordi vi brugte vores stemme til at tale for at mindske diskriminationen mod sorte mennesker. Vi er bevidste om, at når vi bruger vores stemme til andet end at tale om fodbold, er der nogen, der ikke kan lide det. Der vil altid være en gruppe mennesker, der kun vil have os til at fokusere på spillet," siger Tim Sparv.

"Marcus Rashford har vist, hvordan man virkelig kan bruge sin stemme (i Man U-spillerens kampagne for at sikre mad til fattige børn i UK), især hvis der er tale om en person, mange i forvejen interesserer sig for. Jeg håber, at vi kan få så mange stemmer med som muligt, så vi kan få et gennembrud og få Qatar til at indse, at man er nødt til at ændre kurs på disse spørgsmål. Med al respekt håber jeg, at det her udvikler sig til mere end bare nogle artikler i din avis og i andre medier, der er engageret i spørgsmålet om Qatar," siger Tim Sparv, der håber på en koordineret indsats via FIFPro og spillerforeninger i hele verden.

"Det kunne helt klart være en god idé, hvis spillerforeningerne og FIFPro går sammen og gør en indsats for at få vores budskaber ud, og for at få så stærke navne med som muligt. Efter min mening vil det være en fremragende idé, hvis vi får gjort spillerne og deres organisationer til en del af beslutningsprocessen omkring VM-værtskaber i fremtiden, så vi som spillere også kan stå på mål for beslutningerne om valget af værter."

Qatar og Kina er ikke ok
Spillerne skal på banen, men allervigtigst skal fodboldpolitikere og beslutningstagere i FIFA se indad, mener Tim Sparv.

For verden har rykket sig, siden Qatar for 10 år siden fik tildelt VM efter en ekstremt målrettet valgkamp, hvor alle virkemidler i den magtpolitiske værktøjskasse blev hevet frem og brugt.

"Jeg håber og tror på, at der vil ske forbedringer. Lige nu ved vi jo reelt ikke, hvem der kan ende med at blive valgt til den næste ledige VM-slutrunde [i 2030]. Der er behov for langt større transparens omkring beslutningerne, når der vælges værter for store slutrunder. Prøv også at se i resten af samfundet. Der er alle organisationer og brands jo nødt til at tænke over, hvordan de opfører sig," siger den tidligere FCM-spiller.

"Man kan ikke bare være ligeglad og gøre, som man gjorde for 10-20 år siden. Man er nødt til at afspejle de værdier, som man selv siger, at man står for. Man kan jo ikke bare hævde, at man er neutral og ikke vil blande sig. Det siger jo også noget i sig selv. Det nytter ikke noget bare at holde sig fra en debat, fordi den er svær og større end en selv. Og det synes jeg virkelig også, at FIFA og UEFA skal tænke nøje over," siger Tim Sparv.

"Hvis fodbold skal blive ved med at spille en central rolle og klare sig godt i verden, skal man tænke grundigt over, hvor man placerer slutrunderne. Det er ikke rigtigt, hvis VM ender i autokratiske lande som Qatar eller Kina," slutter den finske landsholdsanfører.

"Spillerne må da meget gerne blive inspireret af Black Lives Matter"

SF's idrætsordfører Karsten Hønge er langt fra fan af, at VM-slutrunden i 2022 er placeret i Qatar.

Med kort tid til slutrunden vil han arbejde for, at der kommer pres på Qatar, både fra dansk og europæisk side.

"Det er rigtig fint, at Jens Rohde har taget emnet op med statsminister Mette Frederiksen, og at vi nævner det for Mette, når anledningen er der. Men for at det virkelig skal have effekt, skal vi tage det op med kulturminister Joy Mogensen i udvalgsmøder og presse hende og regeringen. Regeringen skal forpligte sig til at tage Qatar op i EU og over for fodboldens organisationer," siger Karsten Hønge.

Også fodboldfolket kan gøre en konkret forskel, mener Karsten Hønge.

"DBU skal stille kontante og tydelige krav til eksempelvis det hotel, de skal bo på. Vi kan ikke længere gøre ret meget ved, hvordan hoteller og fodboldarenaer er blevet bygget, men vi kan sørge for, at personalet på hotellet ikke arbejder under slavelignende forhold," siger Karsten Hønge, der her i 2020 også har set eksempler i fodboldverdenen, der efter hans mening med fordel kunne inspirere spillere og forbund til selve slutrunden i 2022.

"Fodboldspillerne viste tidligere i år på særdeles flot vis i forbindelse med Black Lives Matter-protesterne, at de er imod racisme og diskrimination. Jeg er sikker på, at spillerne også kan finde en god måde at vise, hvad de præcis mener om at skulle spille på et stadion, som folk er døde for at bygge. Den respekt er jeg sikker på, man kan finde en måde at vise, så det her ikke bare bliver god PR for en diktaturstat, men at vi i Danmark får vist, hvad vi præcis synes om denne sag," siger Karsten Hønge, der er glad for, at spillere som Tim Sparv og Riku Riski fra Finland har vist, at man kan engagere sig i Qatar.

"Jeg har meget stor respekt for spillere som dem, der viser, at fodbold er mere end spillet inde på banen," siger Karsten Hønge.

Spilleren, der sagde nej til Qatar

HJK Helsinkis Riku Riski valgte i januar 2019 ikke at tage med Finlands landshold på træningslejr i Qatar. Her forklarer angriberen sin beslutning, og hvorfor han ikke mener, at man kan adskille fodbold og de dybe politiske og menneskelige problemer omkring Qatars VM-slutrunde.

Riku Riski har spillet 26 landskampe for Finland som kantspiller og forward, og efter flere år uden for landsholdet var den erfarne HJK-spiller igen inde i billedet til Finlands landshold, der i januar 2019 skulle afsted til Qatar på træningslejr.

Men Riski vakte international opsigt ved at takke nej til udtagelsen, fordi han ikke kunne stå inden for at spille kampe i Qatar.

Hvorfor ville du ikke med?

"Man bliver udtaget til truppen et par uger før turen, så jeg havde allerede taget beslutning om ikke at tage af sted. Jeg følte ikke, det er rigtigt at tage af sted. Jeg talte med landstræneren og en af cheferne i fodboldforbundet, og jeg informerede dem."

"De havde det fint med beslutningen. De ville gerne have et par detaljer uddybet, hvis jeg husker rigtigt, men jeg forklarede bare, at det ikke havde noget at gøre med andet. Det var bare, at det skulle foregå der. Jeg mente ikke, det var rigtigt at tage dertil, så jeg ville blive hjemme."

"Den her snak var før jul, men det var først efter jul og nytår, at det kom ud, og det blev en større ting. Jeg havde ingen planer om at gøre det offentligt. Det var ikke i mine tanker til at begynde med. Jeg havde ingen anelse om, hvor stort det ville blive. Det var først, da det kom ud, at jeg indså, at det var et ret stærkt statement fra en individuel spiller."

Hvofor mente du ikke, at det var rigtigt at tage afsted?

"Præmien, man får for at organisere VM, og alt, der bygger op til det – for processen har stået på i lang tid: alle bruddene på menneskerettighederne, korruptionen, det har alt sammen noget med det at gøre. Det er så åbenlyst, og det er så tydeligt forbundet til VM, fodbold og alt, der står mig nær. Det er derfor, jeg ikke ville af sted. Det er noget, jeg og mine venner har talt meget om i de seneste år; at det har set ud til, at tingene står rigtig skidt til derude. Når vi får flere og flere rapporter… Det er ikke meninger, det er fakta. Tingene står skidt til. Så jeg syntes, det var en valid årsag."

Hvordan oplevede du reaktionerne?

"Som jeg husker det, var jeg til at begynde med meget overrasket over, hvilken reaktion hele beslutningen endte med at få. Jeg havde allerede glemt det lidt, da det kom ud, for der var sket meget i mellemtiden. Vi havde begyndt en ny sæson, og der havde været jul og nytår. Så jeg havde ikke indset, at det ville blive så stort, når det kom ud."

"Men timingen var sådan, at holdet allerede var dernede. Og jeg kan huske, at vi fik mange interviewforespørgsler. Jeg besluttede bare, at jeg gav et citat til Helsingin Sanomat, for vi var nødt til at opklare tingene lidt. Men samtidig indså jeg, at det var et godt tidspunkt at træde lidt i baggrunden, for jeg ville ikke have, at folk skulle snakke så meget om mig. Jeg var glad for at se, at de talte meget om VM og brud på menneskerettighederne. Derfor besluttede jeg mig for ikke at give så mange interviews dengang."

Fodboldspillere kan have en stor stemme på grund af deres berømmelse. Er du glad for, at din beslutning førte til diskussion af Qatar og VM?

"Absolut. Det er det, jeg er rigtig glad for. Der var selvfølgelig folk, der skrev om det før, men det udgjorde et slags peak på det tidspunkt. Samtalen fortsætter endnu, og min andel i det er meget lille og næsten ingenting i det store billede, men det er godt at se, at samtalen finder sted."

"Tim Sparv er et fantastisk eksempel. Ikke kun hvad angår det her spørgsmål, men næsten alt, hvad der foregår. Han tager altid stilling. Han går altid forrest med sit eksempel og den slags. Så det er fantastisk at se, at der er spillere som ham. Der er også mange flere i fodboldens verden. Selv store stjerner som Megan Rapinoe, som altid er meget aktiv. Så jo større stjernerne er, desto større forskel gør det."

Hvordan ser du spillenes ansvar i situationer som den, du var i, og i sidste ende VM 2022?

"Jeg synes, at hver individuel spiller bør have mulighed for at give udtryk for deres mening, hvis de vil. Det er meget vigtigt. Man skal ikke komme i en situation, hvor et forbund eller en klub siger til spilleren: "Vi ved, du har den her holdning, men måske skal du prøve at skrue lidt ned for det." Det ville ikke være godt."

"Jeg ved ikke, hvor opdateret du er på VM i ishockey i Hviderusland. Det fyldte meget i Finland, for vi havde et hold her i Helsinki, Jokerit, der spiller i KHL. De spillede sæsonens første kamp i Minsk, og de endte med ikke at tage af sted. Den samme diskussion fandt sted. Det er måske halvanden-to måneder siden.

Jeg talte med nogle andre, og vi blev enige om, at selv om spillerne… Det er fint, hvis man ikke vil kommentere det, men i det mindste bør man ikke begynde at forsvare den slags steder, for eksempel hvad der foregik i Minsk. "Det er helt fint at spille hockey der. Det er bare hockey" og den slags ting."

"Hvad angår spillere og deres mening, er det helt fint ikke at kommentere det, men at begynde at forsvare og sugarcoat'e det offentligt, det er ikke godt. Selv om jeg sagde, at man skal have ret til at sige sin mening, hvis man vil. Men det vil være en god tommelfingerregel at følge, hvis man kan sige det sådan."

Så hvis man gør det, ender man med at løbe Qatars eller Hvideruslands ærinde?

"Ja, man tager ligesom deres parti. Jeg forsøger ikke at hænge ishockey ud. Det var bare et nyligt eksempel. Man spurgte selvfølgelig spillene og deres meninger, og nogle af dem sagde: "Det er bare hockey. Ham fyren er en stor hockey-fan, så han kan sagtens arrangere det." Der var meget af den slags, og det var lidt forstyrrende. Nogle gange er det bedre ikke at sige noget."

Spillerforeningen: Spillerne må ikke tages som gidsler

I Spillerforeningen i Danmark vil man ikke kræve, at spillere stiller op til protester mod Qatars VM-værtskab. Men spillerne skal høres i fremtidige værtsvalg, og det skal ikke være muligt at blive vært for store sportsbegivenheder, hvis man bryder menneskerettighederne eller begår overgreb på migrantarbejdere. Interview med Spillerforeningens direktør Michael Sahl-Hansen.

Hordan griber man som spiller og Spillerforeningen an, at faciliteterne til VM 2022 i høj grad er opført af fattige migrantarbejdere, der har levet og arbejdet under slavelignende forhold?

"Det er jo ubærligt at vide, at infrastrukturen er blevet skabt på den måde til det her VM. Ingen tvivl om det. Det kan og må fodbolden ikke acceptere. Inden FIFA tildeler et værtskab, mener vi, at de har et ansvar for at undersøge forholdene i det pågældende land, og her må man have nogle sociale klausuler, som skal efterleves, så det foregår på ordentlige vilkår, for at et land kan få tildelt en slutrunde. Vi mener ikke, at det er atleterne, der skal tage ansvaret for det her. De må mægtig gerne råbe op om det, men vi mener ganske enkelt, at det er sportsorganisationernes ansvar at sikre, at man ikke tildeler et værtskab til et land, som ikke lever op til minimumstandarder for menneskerettigheder. Og når sportsorganisationerne ikke magter det, så bør politikerne komme på banen."

Hvilken rolle kunne Spillerforeningen tænke sig, at spillere og deres repræsentanter har i fremtiden i tildelingen af store turneringer?

"Vi mener, at FIFA bør tage større ansvar og indfører sociale klausuler, så arbejdere sikres ordentlige vilkår med respekt for menneskerettighederne. Vi lægger os i tråd med Amnesty, som opfordrer FIFA og Den Internationale Olympiske Komite til at opstille meget klare kriterier for kommende arrangører af VM og OL. Det skal ske gennem kontrakter, der forpligter værtslandet til at tage helt konkrete skridt, der forhindrer menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med forberedelse og afvikling af sportsbegivenhederne. Ingen tvangsrydninger, ingen overgreb mod migrantarbejdere, ingen indespærring af journalister eller andre kritiske røster. Bryder værtslandet kontrakten, kommer der sanktioner."

Tim Sparv opfordrer til, at FIFPro og de nationale spillerforeninger finder sammen og er med til at skabe et tryk mod Qatar. Er det noget, Spillerforeningen i Danmark kunne se en idé i og vil arbejde for?

"Vi er enige i, at man skal blive ved med at stille krav til Qatar, for det er forfærdeligt at se de forhold, som migrantarbejdere arbejder under. Det er helt urimeligt, og vi skal alle sammen kæmpe for, at der sikres ordentlige vilkår, og at menneskerettigheder respekteres og overholdes. Vi er løbende i dialog med FIFPRO, og vi er positivt indstillet til, at spillerforeninger på tværs af lande og kontinenter kan finde sammen og være solidariske om at stille krav til Qatar. Vi bakker 100 procent op om spillere, der offentligt ytrer sig om forholdene i Qatar og bruger deres ytringsfrihed, vi kommer dog ikke til at presse nogen til det."

"FIFA ville blive sagsøgt ind i helvede"

Erfaren FIFA-kender kalder det en meget lille overraskelse, hvis der er blevet betalt bestikkelse for Qatars VM-værtskab. Men en dansk boykot af turneringen er ikke det, der gør den største forskel.

Da VM 2022 var havnet i Qatar, begyndte stemmeafgiverne i FIFA's eksekutivkomité i hastigt tempo at falde fra.

Enkelte stoppede af egen fri vilje, men mange faldt på korruptionsanklager eller trak sig, før de gjorde det.

Med base i Danmark har organisationen Play the Game gennem to årtier knoklet med at sætte turbo på den kritiske debat om topsport, ikke mindst fodbold og FIFA, og organisationens internationale chef, Jens Sejer Andersen, husker udmærket, dengang de færreste tog korruption i fodboldverdenen alvorligt.

Det ændrede sig i 2010, først og fremmest på grund af Qatars VM-værtskab, og at Ricardo Teixeira, Nicolás Leoz og Julio Grondona er anklaget for at have taget bestikkelse for at stemme på Qatar i 2010 er ingen overraskelse, mener Jens Sejer Andersen.

"Som tilstandene var i FIFA i 2010, var der ingen anden mulighed for at få en VM-slutrunde end at betale bestikkelse. Qatar spillede det spil, som alle andre også gjorde, de havde bare langt flere penge at gøre det med. Qatar har et enevældigt styre, der bare kan bruge de penge, man bestemmer sig for, noget der ikke var muligt for de andre VM-kandidater fra demokratiske lande," siger Jens Sejer Andersen.

"Der har været solide beviser fremme om pengeoverførsler, som må forklares med Qatars bud på VM-slutrunden. Derfor er det noget af det mindst overraskende, at det nu også står i retsdokumenter i USA, og hvis der falder en dom i den pågældende sag," siger Jens Sejer Andersen.

"Men når FIFA ikke har det stående i kontrakten med værtslandet, at en slutrunde kan fratages i tilfælde af korruption, så tror jeg ikke, at en dom i USA vil få FIFA til at tage VM-værtskabet fra Qatar. FIFA ved, at de vil få en hær af højt betalte advokater på nakken, der vil sagsøge FIFA ind i helvede, hvis det skulle ske. Derfor er det urealistisk, at det her fører til, at Qatar mister VM-værtskabet," siger Jens Sejer Andersen.

"Der var frit slag for korruption i Sepp Blatters tid som præsident i FIFA. Qatar spillede bare spillet, de har ikke opfundet korruption."

Boykot vil ikke fungere
Så, det kan Danmark vel ikke være med til?

Hvor fristende det end må være, mener Jens Sejer Andersen, at ulemperne opvejer de potentielle fordele ved en boykot, ikke mindst hvis man kærer sig om migrantarbejderne i golfstaten.

"Jeg tror ikke, at en boykot vil hjælpe migrantarbejderne i Qatar. Der er stor chance for, at man i golfstaterne så vil spørge sig selv om, hvorfor man skal spille efter vores musik, hvis Vesten alligevel ikke vil være med til turneringen," siger Jens Sejer Andersen, der tvivler på effekten af dansk enegang.

"Det vil nok være en dårlig idé at gribe til en boykot uden at have bygget alliancer først. Det kan være, at Danmark ville trække andre lande med sig ved at gå forrest med en boykot. Men der er også meget stor risiko for, at de andre lande bare med ekstra stor kraft ville melde ud, at de selvfølgelig overholdt deres løfter overfor FIFA og spillede med til VM i Qatar," siger Jens Sejer Andersen.

"Det er vanskeligt for den danske regering at forlange, at DBU boykotter Qatar, når Danmark ellers samarbejder og handler med Qatar. Det er et land, som hverken FN eller EU har lagt i gabestokken. Det er svært for regeringen at slå ned på lige præcis Qatar, når man for eksempel ikke har sagt noget om vinter-OL i Kina, der finder sted få måneder før VM i Qatar," siger Jens Sejer Andersen med henvisning til det OL, der indtil videre er skemalagt til februar 2022.

Behov for ny strategi
Efter Jens Sejer Andersens mening er det en betydeligt bedre idé at se længere ud i fremtiden end Qatar.

I disse år har de globale sportsorganisationer svært ved at finde demokratiske lande, der vil byde på de store sportsbegivenheder, fordi det er sværere at få demokratier til at finansiere festen, når skatteyderne har ret til at stemme.

Qatar har selv meldt ud, at landet planlægger et bud på OL i 2032, og efter Jens Sejer Andersens vurdering er det på høje tid, Danmark og ikke mindst Folketinget ser fremtiden i øjnene og former en mere fast strategi for Danmarks internationale sportspolitik.

"Jeg vil gerne se videre end bare til Qatar. For der kommer jo et nyt Qatar efter 2022 og i de næste 50 år, hvor autoritære stater vil forsøge at blive værter for store sportsbegivenheder. Penge kommer til at spille en stor rolle, men det kan andre kriterier også komme til, hvis vi da ellers vedtager det," siger Jens Sejer Andersen.

"Her i Danmark mangler vi en international politisk strategi for sport. Næste gang et autoritært land dukker op som vært, kan vi diskutere forfra, om vi skal boykotte turneringen eller ej. Vi sagde præcis det samme om VM i håndbold i Qatar for fem år siden. Vi lavede dengang et oplæg til en strategi for international sportspolitik, hvor Danmark kan bruge idræt til at fremme de positive værdier fra idræt både udenrigspolitik og i bistandspolitikken. Det er tid til at tage de overvejelser op igen," siger Jens Sejer Andersen, der ser Qatars 2022-slutrunde som en god anledning til at tage hul på arbejdet.

For også i fodbold er der udsigt til, at dilemmaer som Qatar dukker op igen. Kina lader til at være gået væk fra et bud på VM 2030, men så er det helt oplagt, at landet byder på og er storfavorit til VM i 2034.

"Kina er et udmærket eksempel med den forfærdelige behandling af uighurerne og det overvågningssamfund, man har skabt. Her kan demokratiske lande lægge pres på de store idrætsforbund, hvor autoritære stater ellers har stor magt. Men når nu FIFA og IOC selv siger, at man har stor forståelse for og interesse i, at menneskerettigheder overholdes, og man indleder samarbejder med menneskeretsorganisationer, er det også helt rimeligt at forvente handling bag ordene," siger Jens Sejer Andersen.

DBU-boss troede, Qatar kunne miste VM

DBU-formand Jesper Møller fortæller om, hvorfor han og DBU fastholder, at en boykot af Qatar ikke er vejen frem, og at han på et tidspunkt troede, at Qatar kunne miste VM-slutrunden.

Jesper Møller var næstformand i DBU i 2010, da Qatar blev valgt som VM-vært af FIFA's eksekutivkomité.

Det var ikke et valg, der huede Jesper Møller eller hans kolleger i DBU-toppen, og det var et valg, der i den grad har sat tonen for FIFA og fodboldverdenen i de efterfølgende ti år.

"Det mest trælse er selve beslutningen om, at Qatar skulle have VM-slutrunden. Det var en forkert beslutning. DBU var ikke del af afstemningen, og var vi blevet spurgt, havde vi ikke stemt på Qatar som VM-vært," siger Jesper Møller.

"Den beslutning om at give VM til Qatar satte en kædereaktion af begivenheder i gang, der har været afgørende for udviklingen af FIFA. Det satte gang i udskiftningen af folk og ikke mindst i reformer, der adskilte den dømmende, lovgivende og udøvende magt i FIFA. Når CAF's præsident Ahmad Ahmad for ganske nylig blev udelukket i fem år, fortæller det noget om, at systemet virker i dag," mener Jesper Møller.

For det har givet bulder og brag i fodboldverdenen, at Qatar blev VM-vært. En stor del af eksekutivkomitéen, der gav VM-værtskabet til Qatar, er faldet på korruption.

Og i 2015 og årene efter var der så meget uro og mistanke om korruption i forbindelse med Qatars VM-slutrunde, at Jesper Møller en overgang troede, Qatar kunne miste turneringen.

"Vi troede måske, at beslutningen kunne omgøres, da anholdelserne i Zürich i forbindelse med FIFA-kongressen i 2015 fandt sted. Men når FBI og de amerikanske myndigheder har haft fat i den her sag og ikke har præsenteret noget, hvor Qatar har gjort noget forkert, så tror jeg ikke, der kommer noget. Det var kommet frem nu." siger Jesper Møller.

DBU-formanden, der er jurist, kender sagen i New York, hvor Ricardo Teixeira, Julio Grondona og Nicolas Leoz (de to sidstnævnte døde i 2014 og 2019) anklages for at have taget mod bestikkelse for at stemme på Qatar som VM-vært. I anklageskriftet står der ikke, hvem der betalte, og Jesper Møller tvivler på, at sagen kan koste Qatar værtskabet.

"Jeg synes, at det er en gammel oplysning, hvor man har allerede har forsøgt at koble betalingen direkte til arrangørerne i Qatar, og det har man ikke været i stand til," siger Jesper Møller.

Derfor ikke boykot
Jesper Møller er ikke fan af, at VM 2022 skal spilles i Qatar. Men boykotte slutrunden vil Møller og DBU ikke være med til, heller ikke selvom der fortsat er alvorlige problemer med behandlingen af migrantarbejdere, med Qatars forhold til menneskerettigheder og med den sky af korruptionsanklager og forundring over et VM i det lille land.

"Hvis regeringen og Folketinget beslutter sig for en boykot af Qatar, så følger vi naturligvis den anvisning. Det betyder så også, at det er samhandlen og det politiske samarbejde, der skal stoppe, og at Qatar Airways ikke skal lande i Kastrup Lufthavn og fragte passagerer," siger Jesper Møller.

"Jeg tror ikke, det vil have gjort en forskel i 2023, hvis vi er seks-ti landshold, der valgte ikke at stille op til VM i Qatar. Hvis en boykot på nogen måde skal fungere, skal vi nok op på EU-niveau, så det er mange lande, der gør noget samtidig. Og det skal være hele samfundet, der er med, ikke bare fodbold," siger Jesper Møller.

DBU-bossen forstår den undren, der er blandt fans i Danmark, en undren der også rækker langt ind på Christiansborg, og som De Radikales Jens Rohde sætter ord på andetsteds i denne artikel.

"Jeg var til høring i kulturudvalget for et år siden med Niels Nygaard fra DIF, og det er blandt andet emner som Qatar og Hviderusland, der er i spil. Jeg forstår godt, at mange politikere er skeptiske over, hvordan man kunne give VM til Qatar. Jeg ville heller ikke have givet VM til Qatar. Men det er ikke nemt. Jeg ved, at mange i FIFA og fodboldverdenen mener, at vi bare vil have alt placeret i Nordeuropa. Det er en underliggende holdning i Afrika og Asien, at vi ikke under dem at få del af fodboldens goder og turneringer," siger Jesper Møller.

"Når vi, forhåbentlig, har spillet VM 2022 i Qatar, kan jeg se mig selv i spejlet og sige, at vi gjorde noget. Vi var ikke en del af beslutningen, da VM blev givet til Qatar, og vi gjorde i stedet det, vi fik anbefalet af menneskeretsorganisationer," siger Jesper Møller.

"Langt de fleste fodboldforbund i verden gør ingenting i dag i forhold til Qatars VM-slutrunde, og ved ingenting at gøre havner de efter min mening på den forkerte side af historien. Det er forkert bare at læne sig tilbage og gøre ingenting. Jeg skal ikke vurdere, hvor meget forskel det har gjort, men det har gjort noget. Når vi er dernede og møder de mennesker, der har været udsat for overgreb og er blevet behandlet forfærdeligt, siger de: 'Tusind tak for at I gør noget. Nu må I ikke glemme os'. Mit gæt er, at Qatar også kommer til at byde på OL, og vi har gjort vores til at ændre situationen ved at engagere os. Der sker mere opbrud på grund af VM i fodbold, end der har gjort via samtlige andre mesterskaber afholdt i Qatar, som VM i håndbold i 2015, hvor der ikke skete nogen forandringer," siger Jesper Møller.

Holder øje med Qatar
Det, Jesper Møller og DBU håber, er at engagementet med og presset på Qatar giver en større effekt, end hvis man boykottede turneringen.

Som Tipsbladet fortalte i sidste uge, er der fortsat voldsomme problemer med behandlingen af migrantarbejdere i Qatar, en behandling eksperter gentagne gange har kritiseret, og hvor højt besungne reformer fra Qatars side i virkeligheden mest af alt er et spil for galleriet.

“Der bliver vedtaget nogle reformer, som på mange måder handler om at imødekomme og tilgodese en international kritik,” sagde Fannie Agerschou-Madsen, der er ekstern lektor i mellemøststudier på Københavns Universitet, til Tipsbladet 27. november.

DBU-formand Jesper Møller støtter sig til Amnesty Internationals vurdering af, at det gør en forskel at diskutere med og presse styret i Qatar, frem for at boykotte.

"Vi holder konkret øje med, om migrantarbejderne får deres løn, om arbejdsgiverne er stoppet med at inddrage deres pas, og om migrantarbejderne nu slipper for at skulle have deres hidtidige arbejdsgivers tilladelse til at skifte job, som har været en del af Kafala-lovgivningen. Vi diskuterer løbende med Amnesty, om disse lovede reformer nu også finder sted, ligesom vi følger op på forholdene for migrantarbejderne på hotellerne og i servicefagene," siger Jesper Møller.

"Jeg kan ikke vurdere, om det virker eller ej, eller om det er 10 eller 2.000 migrantarbejdere, der er døde under opførelsen af VM-faciliteter. Bare ét dødsfald er jo for meget, folk må ikke dø på grund af fodbold. Men Amnesty siger til os, at det virker, at vi engagerer os, samtidig med at de og vi, ligesom jer i medierne, kritiserer de fortsatte problemer som uacceptable," siger DBU-formanden.

"Vi var i Qatar for to år siden sammen med blandt andre Gunde Odgaard fra 3F. På det tidspunkt var selve infrastrukturen til VM allerede ved at være færdig, så vi blev enige om, at fokus skulle skifte mere i retning af servicefagene. Planen var, at vi skulle følge det op i januar 2021 med en konference i Qatar med kritisk fokus på problemerne, men det kan vi ikke på grund af corona. Fredag [i dag] taler jeg med de øvrige formænd i de nordiske lande, og vi ser på december 2021 eller januar 2022 i stedet. December 2021 kunne være et godt tidspunkt, fordi der netop er lagt en turnering, Arab Cup, i Qatar på det tidspunkt, og det er alt andet lige lettere at få opmærksomhed, hvis der samtidig spilles nogle fodboldkampe. Planen er, at folk som Trine Christensen fra Amnesty og måske Helle Thorning Schmidt fra vores governance-komité skal med, og vi har også en plan om at invitere medier og kritiske journalister," siger Jesper Møller.

Spillere kan sige deres mening
Diskussionen om VM i Qatar fortsætter givetvis i næste uge, hvor der mandag trækkes lod til kvalifikationspuljerne i Europa med Danmark i øverste seedningslag.

Andetsteds på disse sider fortæller Finlands Tim Sparv, at han har tænkt sig at skabe opmærksomhed om alle problemerne i Qatar, hvis han kommer til VM 2022, og den finske landsholdsanfører håber også, at FIFPro og superstjerner som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi kommer på banen med koordineret kritik.

Hvad Danmarks landsholdsspillere siger om VM-slutrunden i Qatar vil Jesper Møller ikke blande sig i, men de har frihed til at tage de kritiske emner op.

"Vi kommer ikke til at pålægge spillerne at have en mening. Det er mig, der er den politiske figur i DBU, og mig, der skal have stryg for problemerne, hvad end det er VM i Qatar eller andre emner. Vi kommer ikke til at bruge spillerne som skjold," siger Jesper Møller

"Men hvis spillere vil sige noget, har vi meget vide rammer for ytringsfriheden. Spørgsmålet om Qatar bliver noget, vores sportslige ledelse diskuterer med spillerrådet, ligesom da spillerne tog initiativ til at knæle. Når spillerne optræder i vores trup, skal det ligge inden for de værdier og rammer, vi har. Det er for eksempel nul-tolerance for diskrimination, og der passede deres markering i år perfekt ind," siger Jesper Møller.

Ministeren: Ønsker ikke at tage gidsler

Hvem er det egentlig, der i sidste ende skal tage stilling til landsholdets og Danmarks deltagelse i Qatars VM-slutrunde i 2022?

Hos DBU har formand Jesper Møllers kurs konsekvent været, at en boykot kun kan komme på tale, hvis regeringen og Folketinget vedtager det, og at der skal være tale om en egentlig boykot, a la den mod Nordkorea eller Syrien, hvor hele det danske samfund afskærer kontakten til Qatar.

At det skulle komme dertil er stærkt urealistisk, for ikke at sige umuligt, når Danmark via NATO-medlemskabet er militært allieret med Qatar, der blandt andet huser USA's Mellemøsten-hovedkvarter på luftbasen Al-Udeid uden for Doha.

I Kulturministeret har minister Joy Mogensen intet ønske om, at regeringen skal til at træffe beslutninger om en dansk boykot af turneringen i Qatar om to år.

"Regeringen ønsker i videst muligt omfang at bakke op om danske idrætsorganisationer og deres ønsker om deltagelse i internationale turneringer. Regeringen har et principielt ønske om at undgå at blande sport og politik sammen på en måde, der tager sportsudøverne og deres organisationer som gidsler i forhold til begivenheder som VM i fodbold, OL eller lignende, som de har kvalificeret sig til, og hvor de ønsker at deltage," lyder det fra Joy Mogensen i en skriftlig kommentar.

"Regeringen arbejder systematisk på at gøre afgørende værdier som menneskerettigheder, ligestilling, minoriteters og migranters rettigheder, kampen mod doping og bekæmpelse af korruption gældende i international idræt.”

Amnesty:Satser på reformer trods hård Qatar-kritik

De elendige arbejdsforhold for migrantarbejdere gør dybt indtryk, men Amnesty Danmark holder fast i faste krav og kritisk dialog med Qatar og FIFA fremfor at anbefale en boykot af VM 2022.

Amnesty Internationals rapporter er dyster læsning for såvel Qatars VM-værter som for alle spillere, ledere og fans, der går med overvejelser om at tage til slutrunden i november 2022.

Mange af de omkring to millioner migrantarbejdere i landet arbejder fortsat under uacceptable forhold, og som Tipsbladet fortalte i sidste uges udgave, bliver der for eksempel stadig snydt massivt med ikke at betale løn til gæstearbejderne fra fattige lande i Asien.

Men alligevel anbefaler Amnesty International ikke, at DBU og Danmark skal boykotte slutrunden i Qatar.

"På den ene side har Qatar introduceret store reformer, der forbyder arbejdsgivere at forhindre migranter i at rejse ud af landet, ændrer lovgivningen for migranternes jobmobilitet og skal stække mulighederne for at tilbageholde lønnen. Det er vigtige faktorer, der har gjort arbejdsgiverne i stand til at kontrollere migrantarbejderne og reelt behandle dem som tvangsarbejdskraft," siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.

"Problemet er, at reformerne er blevet dårligt og svagt implementeret. Der er ikke styr på opfølgningen og kontrollen med, om arbejdsgiverne nu også overholder de nye regler. Det er for svært at få taget sin sag op ved nye retsinstanser, det kan ofte tage seks-otte måneder, hvor det blev lovet, at det skulle gøres inden for seks uger. I mellemtiden risikerer migrantarbejderen at sulte, familien derhjemme har ingen penge og må låne, det er helt forfærdeligt. Indtil vi ser en stærk implementering, vil migrantarbejderne fortsat blive udnyttet," siger Trine Christensen.

Kan ikke anbefale boykot
Amnesty-lederen har fuld forståelse for, at debatten om boykot igen blusser op i forbindelse med lodtrækningen til Danmarks VM-kvalifikationspulje i næste uge, og at tanken om en boykot eller som minimum langt hårdere pres på Qatar eksisterer blandt Folketingets politikere. Men for Amnesty er de mulige landvindinger i form af reformer af Qatars Kafala-system, der underkaster migrantarbejdere deres arbejdsgivere i Qatar, så store, at man står fastholder presset uden at anbefale en boykot.

"Vi mener, at forholdene lige nu er under al kritik. Men vores fokus er migrantarbejdernes forhold på lang sigt. Vi er også interesserede, når VM-finalen er spillet om to år. Hvis vi troede, at en boykot var det mest virksomme middel, ville vi anbefale det, men det gør vi ikke nu. Qatar har taget hul på reformer, ingen andre i regionen er i nærheden af end at overveje, og vores fokus er først og fremmest på migrantarbejdernes forhold og rettigheder, ikke på fodbold. Kommer DBU og fodboldverdenen og siger, at de vil boykotte Qatars VM-slutrunde, stiller vi os ikke i vejen. Det er bare ikke det, vi har fokus på," siger Trine Christensen.

Mere pres på Qatar
I den kommende tid vil Amnesty selv arbejde for, at presset på Qatar skal stige yderligere for at få forvandlet reformer på papiret til reel handling, der kan mærkes af landets to millioner migranter.

"Vi har skrevet til knap 30 forbund, så det ikke kun er DBU og de nordiske forbund, der skal tage disse sager op i FIFA. DBU skal presse på og arbejde for at skabe alliancer, så man kan lægge så meget pres som muligt på Qatar men også på FIFA, der har været alt for langsom til at handle. Det kan ikke passe, at det skal være os, der kommer og fortæller FIFA, at Qatar ikke behandler migrantarbejdere ordentligt på VM-byggerier. Men sådan har det været indtil nu," siger Amnesty-generalsekretæren.

"Fremadrettet kommer vi i høj grad til at se på de aktiviteter, der relaterer sig direkte til VM-slutrunden. Servicesektoren og ikke mindst hotellerne kommer i fokus. FIFA og forbund som DBU skal kræve at se kontrakterne for de folk, der er ansat på de hoteller, hvor fodboldspillerne og trænerne skal bo. Det skal være op til hotellerne at dokumentere, at deres ansatte har ordentlige arbejdsforhold, og selv er indlogeret under rimelige forhold. Det er et sted, hvor DBU har meget konkrete handlemuligheder."