Kritiserede VM-vært: Nu frygter han fængsel

En dag ringede Rizwanullah Ansaris telefon. Det var en af hans venner, der stadig er i Qatar. Han havde foruroligende nyt.

Efter samtalen stod det klart for Ansari, indisk familiefar og tidligere migrantarbejder, at han ikke kunne vende tilbage til Qatar.

– Hvis jeg gør krav på det, jeg har ret til, smider regeringen mig i fængsel. Hvad er det for noget, siger han.

Det, som Rizwanullah Ansari har krav på, er 11 måneders ubetalt løn fra det firma, han arbejdede for i Qatar. Det hedder Imperial Trading & Construction Company og har blandt andet stået for renoveringen af Al-Gharrafa Stadion, som var en del af Qatars VM-bud, men som siden er droppet om slutrundearena. Tipsbladet fortalte i efteråret historien om, hvordan Ansari og 4-500 andre ansatte gennem mere end et år havde kæmpet for at få udbetalt de penge, som selskabet skyldte dem.

Siden dengang er ITCC begyndt at betale medarbejderne deres løbende månedlige løn, men ikke de 11 måneders ubetalte løn. Derfor er Ansari og hans kollegaer desperate. De mangler penge til at brødføde sig selv og i manges tilfælde deres familier.

Rizwanullah Ansari fortalte i efteråret, at han havde lånt en masse penge for at sætte mad på bordet i sit hjem med en hustru og fire børn, men det bliver sværere og sværere.

– Jeg lider meget hårdt i øjeblikket. Jeg kan ikke engang få et lån af banken. De siger: ’Kan du bevise, at din løn  går ind i banken?’ Hvordan skal jeg bevise det, hvis lønnen ikke kommer fra de seneste 11 måneder? Det er umuligt, siger han.

– Så min situation er rigtig dårlig. Jeg tænkte, at hvis jeg får et lån, kan jeg starte en forretning, så jeg i det mindste kan tjene nogle penge hver måned. Til min overlevelse. Men banken siger nej.

Da Rizwanullah Ansari arbejdede i Qatar, var han projektleder. Det job var relativt vellønnet, og han har ifølge eget udsagn 7 millioner rupees til gode. Det svarer til godt 600.000 kroner. Et stort beløb i Danmark og en formue i Indien. For de penge kunne han etablere den forretning, han drømmer om, men foreløbig har han ikke set en krone.

Nu er han begyndt at undersøge muligheden for at låne penge ad mindre officielle kanaler og på mindre favorable vilkår.

– Jeg forsøger at få lånet på andre måder end banken. Man kan få et lån gennem nogle mæglere. Men de her mæglere trækker trækker en stor del af beløbet til dem selv. Hvis jeg låner 5 millioner, får de 2,5 millioner fra mig, siger Ansari.

99,9 procent håbløst
Problemerne for migrantarbejdere i VM-værtslandet Qatar er veldokumenterede. Lige fra de slavelignende vilkår, de bliver ansat under, de kummerlige forhold de bor i, eller de livsfarlige forhold, de arbejder i.

Rizwanullah Ansari er langt fra den eneste, der er offer for ubetalt, tilbageholdt eller på andre måder manglende løn. NGO’er som Amnesty International og Human Rights Watch har gang på gang dokumenteret det som omfattende problem.

Netop fordi de to millioner migrantarbejdere, der opholder sig i Qatar, rejser dertil for at tjene penge, er fratagelsen af deres løn noget af det værste, man kan gøre mod dem. Det mener Nicholas McGeehan fra NGO’en FairSquare.

– De her mænd og kvinder gør utrolige ofre. De forlader deres familier i årevis; deres børn, deres koner, deres mænd. De gør det, fordi de er desperate efter penge. Og det er ikke mange penge. Konsekvenserne, det har, er altødelæggende for arbejderne og deres familier, siger han.

– Når man taler med arbejdere, finder man ofte ud af, at de ikke bryder sig om forholdene og arbejdstiderne, og de finder sig i ting, som vi i Vesten ikke ville finde os i. Vi ville kalde det nedværdigende og umenneskeligt. Men de finder sig i det. Den eneste ting, de siger, er: ‘Bare giv mig mine penge. Giv mig det, jeg skrev mig op til.’ At frarøve dem det er ondskabsfuldt.

For Rizwanullah Ansaris vedkommende har han dog så godt som opgivet at få sine penge tilbage.

– Man kan sige, at jeg er 99,9 procent håbløs.

Blacklistet
Én ting kunne løse Ansaris knibe: Hvis han rejste tilbage til Qatar, genoptog sit gamle arbejde og tog imod den løbende løn, som Imperial Trading & Construction Company betaler, ville han tjene de penge, som banken hjemme i Indien efterlyser. Dermed ville den giver ham det eftertragtede lån, så han han starte en forretning.

Men selv hvis han ville det, kan han ikke. For efter samtalen med hans ven frygter han at blive smidt i fængsel. På Twitter og i blandt andet Tipsbladet har han talt offentligt om sin kamp for at få den løn, han har krav på, og derfor er han angiveligt blevet skrevet på en liste over dissidenter i Qatar.

– Der var nogle fra indenrigsministeriet, der stillede min ven nogle spørgsmål. De talte om, at det her var sket. ’Kender du ham her?’ Han sagde: ’Nej, jeg kender ham ikke.’ Men så ringede han til mig og sagde, at indenrigsministeriet spurgte til mig. ’De har givet dit navn til immigrationsmyndighederne, så hvis du kommer tilbage, får du problemer. De tilbageholder dig i lufthavnen.’

Sir can you help us we are migrant workers from different nationality working in Qatar 11 month salary is pending no one is helping us even police of Qatar and labor ministry itself @TamimBinHamad @MigrantRights @FIFAWorldCup @JoeBiden @hrw @MOI_Qatar @GulfTimes_QATAR pic.twitter.com/JQRegNeGyU

— Rizwan ullah Ansari (@Rizwanu39018405) November 11, 2020

Tipsbladet har ikke kunnet be- eller afkræfte Ansaris historie. To ekspertkilder fortæller dog, at kritik af styret i Qatar er noget, man ryger i fængsel for, og at folk i landet er meget påpasselige med at sige noget negativt.

Når man, som Rizwanullah Ansari har gjort, tagger både Qatars emir og indenrigsministeriet i sine opslag, kan man nok være sikker på, at myndighederne har noteret ens navn.

Vi har spurgt Qatars VM-komité, hvordan landet vil hjælpe gæstearbejdere som Ansari med at få deres penge tilbage, og om det er rigtigt, at sysemkritikere skal frygte for deres frihed. Komitéen har sendt en generel skrivelse tilbage uden at svare på spørgsmålene.

I december svarede landets regering til gengæld Human Rights Watch, der henvendte sig angående netop Imperial Trading & Construction Company.

– Selskabet er blevet sat på arbejdsministeriets liste over bandlyste selskaber, der er taget retslige skridt mod selskabet, og der er indført strenge straffe mod selskabet.

Straffene er dog ikke strengere, end at ITCC stadig arbejder på tre store projekter, det ene endda for regeringen. Byggekontrakten har en værdi af 185 millioner kroner.

De ansatte, derimod, har endnu ikke set en øre.