Migrantarbejderes arbejdsforhold i Qatar har fyldt meget i fodbolddebatten i de seneste uger, hvor blandt andre det danske landshold har markeret modstand mod arbejdsforholdene for de arbejdere, der gør Qatar klar til VM-slutrunden i november 2022.
Tipsbladet bragte før påske historien om en indisk arbejder, der efter halvandet års ventetid stadig ikke har fået de 11 måneders løn, hans tidligere arbejdsgiver i Qatar skylder ham.
Arbejderen fortalte blandt andet, at en bekendt, der stadig befandt sig i Qatar, havde tippet ham om, at myndighederne havde forhørt sig om ham, og at han angiveligt stod på en liste over personer, der skulle tilbageholdes ved ankomsten til Qatar.
Tipsbladet forholdt oplysningerne til de relevante myndigheder i Qatar, og i et skriftligt svar afviser Qatars regerings kommunikationsafdeling, at Tipsbladets kilde eller andre migrantarbejdere risikerer at blive tilbageholdt, hvis de vender tilbage til landet.
– Den arbejder, I har været i kontakt med, er fri til at vende tilbage til Qatar. Beskyldningerne angående hans interaktion med medierne indeholder absolut ingen sandhed. Arbejdere er frie til at tale med medier eller NGO’er, skriver qatarerne.
– Når personer taler med NGO’er eller medierne, og et problem, vi tidligere ikke var opmærksom på, bliver offentliggjort i en artikel, arbejder vi på at løse problemet.
Som Tipsbladet skrev i artiklen før påske, siger to eksperter, at det er velkendt, at kritik af styret i Qatar er noget, man kan ryge i fængsel for, og at folk i landet er meget påpasselige med at sige noget negativt.
Så sent som i sidste uge fortalte DR’s korrespondent i Mellemøsten, Michael S. Lund, at han var blevet nægtet indrejse i Qatar, da han ville tale med gæstearbejdere. Regeringen forklarede det med rejserestriktioner på grund af pandemien, men den købte Lund ikke.
Han påpegede, at det også var svært at få adgang til arbejdslejrene, inden den frygtede virus kom til verden, mens flere tv-hold er blevet arresteret i Qatar, fordi de har forsøgt at tale med arbejderne. Det var eksempelvis tilfældet for to danskere i 2016.
Har idømt bøder
Udtalelsen fra Qatar adresserer desuden den indiske gæstearbejders og hans kollegaers manglende løn fra firmaet Imperial Trading and Contracting Company.
– Sidste år efterforskede Ministeriet for udvikling, arbejde og sociale anliggender (ADLSA) og de relevante myndigheder Imperial Trading and Contracting Company. Under efterforskningen blev overtrædelser af lønudbetaling registreret.
– Firmaet blev øjeblikkeligt placeret på Arbejdsministeriets liste over bandlyste selskaber for nye projekter, og sanktioner blev indført. Retten idømte ITCC en bøde på 500.000 riyals (865.000 kroner, red.). Efter en anden dom mod ITCC for ikke at betale arbejderne deres løn blev firmaet idømt bøde på 2.000 riyals for hver ansatte, hvis løn ikke blev udbetalt.
– Mange af ITCC-medarbejderne har nu modtaget deres manglende løn, efter deres sager er blevet løst ved Dispute Settlement Committees. Et lille antal lønninger er ikke blevet betalt.
Ifølge Human Rights Watch blev mindst 400 ansatte nægtet løn i 2020. Står det tal til troende, løb bøderne for de enkelte medarbejdere op i 800.000 riyals eller 1,4 millioner kroner. Til sammenligning arbejder firmaet stadig på et byggeprojekt for regeringen til en værdi af 185 millioner kroner. Den nævnte bandlysning gælder således kun nye projekter.
Den indiske gæstearbejder, Rizwanullah Ansari, siger desuden som svar på regeringens påstand, at hans kollegaer i Qatar fortæller, at mange stadig venter på deres 11 måneders ubetalte løn. Den udlægning bakkes op af en række af hans kollegaer, som vi har været i kontakt med.
Lover bedring
Qatars regering slutter af med at redegøre for, hvordan den arbejder for at sikre gæstearbejdere, at de får deres penge.
– Regeringen har været i jævnlig kontakt med en international NGO for at løse sagen med ITCC så hurtigt som muligt. Vi har forklaret sagens kompleksitet og årsagerne til forsinkelse i fordelingen af de resterende betalinger. Vi arbejder fortsat med NGO’en for at løse udfordringen.
– Planlagte forbedringer til Wage Protection Systemet og nye initiativer, der skal øge løninspektørers kapacitet, vil markant reducere arbejdsgiveres mulighed for at bryde deres juridiske forpligtelser.
– ADLSA har gentagne gange informeret arbejdsgivere om deres juridiske ansvar og mindet dem om sanktionerne, når de ikke overholder loven. For firmaer, der er i økonomiske vanskeligheder på grund af Covid-19-pandemien, er National Guarantee Program tilgængeligt til at betale arbejdernes lønninger. Firmaerne vil blive straffet, hvis de tilbageholder lønudbetalinger eller ikke ansøger om statslige bidrag, når de har brug for økonomisk støtte.
LIVE
TransferLIVE: PL-klub køber stort Real-talent
INTERVIEW
Har FCM et problem? Mike Tullberg afviser
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby køber Hyseni i rekordtransfer
INTERVIEW
‘En trøstepræmie af en turnering’
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
LIVE
Superliga-LIVE: Åben for køb af ekstra spillere
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
INTERVIEW
Er de også færdige i OB?
STORT INTERVIEW
Spilleroprør i OB? ‘Den krydrede udlægning’
TIPSBLADETS DOM
Svigtede FCM! Har han ikke lært noget fra sidst?
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Her er FC Københavns vej i Europa
Her er FCK’s næste modstander i Europa
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
TOPNYHED
Her er FC Nordsjællands vej i Europa
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring
AVIS
De vil have Jelert
‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’
TOPNYHED
Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle
TOPNYHED
Her er FC Midtjyllands vej i Europa
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
NYHEDER
Vildt Superliga-rygte afvises
FANKLUBBEN
Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
TIPSBLADETS DOM
Godt fightet, FCK – men noget er helt galt!
EKSKLUSIVT
Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld
FANKLUBBEN
