Hele verdens øjne rettes mod Qatar i denne måned, når VM går i gang i ørkenstaten. På samme tid holder myndighederne i Qatar et skarpt øje med hver og en, som krydser grænsen for at deltage i VM-festen.
Til det formål har VM-værtsnationen udviklet appen Hayya – ja, rent faktisk er det regeringstoppen i Qatar, der har stået for at udvikle den.
Alle, der rejser til Qatar, vil blive bedt om at hente Hayya ned på telefonen, og officielt bruges appen til at holde styr på kampbilletter, give tips til seværdigheder i Doha, og den er samtidig billetten, hvis man vil rejse gratis med metroen. Man får imidlertid en masse med i købet, som man ikke ønsker sig.
Når man accepterer vilkårene for appen – hvad man ikke kan slippe udenom, hvis man vil leve op til kravet om at have den på telefonen – godkender man samtidig, at myndighederne i Qatar kan holde øje med én.
Det er noget, norske NRK allerede har beskrevet, og her sammenlignes Hayya med søsterappen The Ehteraz, som indtil for nyligt også var et krav for at entrere Qatar.
– Når man downloader de her to apps, accepterer man samtidig vilkårene, og de er meget generøse. Man overlader kort og godt al information på telefonen. Man giver de mennesker, som kontrollerer appen, mulighed for at læse med og ændre tingene. De får også mulighed for at hente information fra andre apps, hvis de har kapaciteten til det, og det tror vi, at de har, siger Øyvind Vasaasen, der er sikkerhedschef på NRK.
Han bakkes op af Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed i Danmark.
– Det er usædvanligt og vidtgående, at en nationalstat beder om så mange oplysninger om en person, der rejser til et land, siger Mortensen til Tipsbladet og fortsætter:
– Hvis det skulle ske i EU, skulle der være eksplicit hjemmel til at behandle oplysningerne og et klart formål, som var proportionalt med den europæiske charter for menneskerettigheder, og det, tænker jeg, er ganske tvivlsomt, om man kunne fastsætte et sådant formål.
– Desuden oplyses man ikke om, hvad oplysningerne bruges til, og hvor længe de opbevares. Der er al mulig god grund til at undlade at bruge den app til noget som andet end, hvad der er absolut påkrævet. Og desuden slette den igen, så snart man har forladt Qatar.
Tipsbladet har været i kontakt med FIFA, der ikke ønsker at kommentere værtslandets krav om at hente Hayya-appen. På forbundets hjemmeside kan man læse, at FIFA fralægger sig al ansvar i forbindelse med brug af appen.
Dansk Journalistforbund fordømmer
Det er ikke kun fodboldfans, der skal downloade Hayya før afrejse til Qatar – det samme gælder de journalister, der rejser til landet for at dække slutrunden.
For journalister er telefonen et vigtigt redskab i omgangen med kilder, og der kan derfor gemme sig mange fortrolige oplysninger på telefonen – oplysninger, der kan have fatale konsekvenser for kilderne, hvis de kommer i de forkerte hænder.
Derfor er det også yderst kritisabelt, at alle journalister skal have Hayya på deres telefoner ved indrejse til Qatar, lyder det fra Dansk Journalistforbund.
– Det er jo endnu en sideeffekt af at give et VM-værtsskab til et totalitært styre, og derfor skal man tage alle de forholdsregler, man kan. Vi fordømmer selvfølgelig den her app og synes, at de skal finde en anden løsning. Hvis de insisterer på, at det her er løsningen, er vores råd, at alle journalister medbringer en telefon, som kun bruges til at hente appen. Det nytter ikke noget, man er overvåget, bare fordi man skal dække en VM-slutrunde, siger Allan Boye Thulstrup, der er næstformand i Dansk Journalistforbund.
To journalister fra det norske medie NRK blev sidste år anholdt på en arbejdsrejse i Qatar, og ved den lejlighed blev de frataget deres telefoner og computere. I forlængelse heraf frarådede Dansk Journalistforbund danske journalister at rejse til Qatar, men det er ikke længere anbefalingen.
– På det tidspunkt var det svært at forudse, hvad der ville ske, hvis man rejste derned. Nu er vores råd til journalister, at man forbereder sig på samme måde, som hvis man skulle til en krigszone, lyder det fra næstformanden.
Tipsbladet ville gerne have spurgt DBU, om spillerne og staben også skal downloade Hayya inden afrejse til Qatar, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra unionen.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT