Raser over kovending: Det er en kæmpe skandale

Det er gennemført skandaløst, at Danmark og flere andre VM-deltagere nu har droppet at bære det specielle anførerbind, der var tænkt som en støtte til LGBT-rettigheder. Sådan lyder det fra chefredaktør.



Det er skandaløst, at Simon Kjær alligevel ikke skal spille med det såkaldte ‘One Love’-anførerbind, når Danmark tirsdag møder Tunesien ved VM. 

Sådan lyder det nu fra Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, der allerede nu er sikker på, hvad FIFA vil bruge som forklaring på forbuddet mod de regnbuefarvede anførerbind, som lande som Holland og England nu også har droppet. 

– Det er en kæmpe skandale, det her. FIFA og FIFA’s præsident Gianni Infantino vil lyve om denne sag og hævde, at det drejer sig om brud på reglementer og på et direktiv om, hvilke anførerbind, holdene skal spille med. Anførerbind, hvoraf nogle i øvrigt implicit støtter Infantino og FIFA’s budskaber om, at kritikere af VM 2022, Qatar og FIFA er fordumsfulde racister, siger Troels Bager Thøgersen. 

– Men vi skal ikke tro på FIFA’s kyniske løgne. Det her er et direkte anslag mod kritikerne og konkret mod budskabet om, at homoseksuelle og alle andre skal kunne føle sig trygge, sikre og inkluderet, og muligvis også endnu et eksempel på, hvor langt Infantino vil gå for at please Qatars kongefamilie.

Ifølge Troels Bager Thøgersen er det dog ikke kun FIFA, der fortjener hård kritik. Også DBU har svigtet alvorligt i sagen, lyder det. 

– Det er enormt sølle af DBU, at man ikke for det første bare trodser FIFA og sammen med de andre forbund og anførere ser, om FIFA vover at beordre dommerne til at give gule kort for et harmløst budskab, siger Troels Bager Thøgersen.

– Det er simpelthen så ringe, at man ikke har haft en mere sikker kurs og gjort sig bevidst om, hvordan man gennemførte disse protestaktioner. Først træningstrøjen, nu armbindet. DBU’s kritiske dialog med FIFA og Qatar er nu fuldstændig stendød, hvis den ikke allerede var det.

Ifølge Troels Bager Thøgersen er tiden i den grad kommet til, at DBU sætter hårdt mod hårdt overfor FIFA.

– Man må virkelig håbe for DBU, at man nu kan fremvise nogle andre resultater eller markeringer, der batter. Billedet lige nu er, at man bøjer af ved den mindste modstand af frygt for et udemokratisk og autoritært FIFA, der altså gerne må kalde Danmark og andre kritisk indstillede lande og aktører for fordomsfulde racister, men hvor Danmark og en række allierede landshold til gengæld ikke må have et anførerbind, der signalerer støtte til kriminaliserede homoseksuelle og resten af LGBT-miljøet, siger Troels Bager Thøgersen således. 

DBU-direktør Jakob Jensen har mandag udtalt sig om One Love-kontroversen – det kan du læse om her.





LIVE

TransferLIVE: Bo Svensson tier

LIVE: FC København skal gøre arbejdet færdigt

Michael Carrick med klart signal til Chido Obi

Kenneth Emil Petersen: Godt nok modigt af Speakman

Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel

Har hjemve: Tidligere FCK-talent rejst til Danmark

AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Husk lige AGF, ikke?’

Bo Svensson: ‘Robert kan ikke forvente de rammer’

Chelsea fortsætter storindkøb

‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’

AGF-fan: Nu er bolden hos ‘CV’

Her kan du se FC København mod Debrecen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Brøndby i dialog om svensk stortalent

Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber

Højbjerg vækker vrede i Marseille

Træls melding om ny Superliga-transfer

‘AGF har niveau til Conference League – ikke mere’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’

Brøndby-transfer meldes ‘usandsynlig’

Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona

Stig Tøfting revser AGF

Graulund ‘sindssygt overrasket’ af Superliga-klub

Forfærdelig dag: AGF-mareridt venter i næste runde

Aston Villa-angriber kan være på vej til Danmark

‘CV’ har ét krav til nye transfers

Fremtidig Superliga-træner?

Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys

VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’

Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark

Her er AGF’s vej i Europa

Det var pivringe, AGF – tæsket i Baku