Qatars VM-værter havnet i et stormvejr, efter myndighederne forleden anholdte to norske journalister. FIFA's svar på miseren er rystende læsning og giver reelt Qatar grønt lys til at anholde journalister en anden gang, mener ekspert.
Nicholas McGeehan er direktør og medstifter af NGO'en Fair Square, som blandt andet beskæftiger sig med sport og menneskerettigheder. Han har med stor interesse fulgt sagen med de anholdte norske journalister, der blev tilbageholdt i 32 timer og fik konfiskeret deres kameraer, pc'er og mobiltelefoner.
Efter anholdelserne udsendte FIFA følgende udtalelse:
"FIFA forsvarer principperne om pressefrihed. Vi har været i regelmæssig kontakt med lokale arrangører (Supreme Committee for Delivery & Legacy) og NRK for at etablere forudsætningerne for anholdelsen af NRK-holdet i Doha for nylig."
"Vi noterer os udtalelsen fra det statslige kommunikationsbureau i Qatar, som oplyser, at holdet bevidst trodsede loven ved at trænge ind på privat ejendom, inden de blev løsladt uden sigtelse. FIFA vil fortsat være i kontakt med NRK og de lokale arrangører, som samarbejdede med og assisterede NRK-holdet under deres tid i Doha."
Den langer McGeehan ud efter.
- Det er rystende. En skændsel. Og komplet selvmodsigende. Støtter de principperne om pressefrihed? Nej, de gør ej. De gør det præcis modsatte. Det er virkelig en skændsel, siger han til tipsbladet.dk.
- Hvis man bare opremser principper, men ikke står inde for dem i specifikke sager og fordømmer krænkelser af de rettigheder, man hævder at forsvare, er man reelt medskyldig. Udtalelsen giver i mine øjne Qatar grønt lys til flere anholdelser af samme slags.
"Beviserne taler for sig selv"
Så sent som i oktober lovede Hassan Al Thawadi, som står i spidsen for førnævnte Supreme Committee, i et møde med de nordiske fodboldforbund (herunder DBU), at der ville være pressefrihed før og under slutrunden i Qatar. Siden har samme komité truet det norske medie Josimar med at lægge sag an, hvis det ikke trak en historie tilbage, og senest blev de to norske journalister alså anholdt.
- Hassan Al Thawadi og Supreme Committee bør ikke love noget, som de ved, de ikke kan holde. De er ikke politiet, de er ikke indenrigsministeriet. Der er andre i Qatar, som er meget mere magtfulde end dem. Måske troede Hassan Al Thawadi oprigtigt på det, men her taler beviserne for sig selv, siger Nicholas McGeehan.
Kan man overhovedet kan stole på de personer og organisationer, som DBU og de andre nordiske forbund har deres kritiske dialog med?
- Jeg vil svare med en analogi. Hvis politiet efterforsker kriminalitet, taler de ikke kun med den mistænkte og spørger, om vedkommende gjorde det. De taler med alle involveret. De taler med dem, der fremsætter anklagen, leder efter beviser til at understøtte det og kommer til en konklusion, siger McGeehan.
- Forbund taler med Qatars regering og ILO (den internationale arbejdsorganisation, underlagt FN, red.). Med al respekt for ILO, hvis arbejde er vigtigt, er der flere stemmer, der skal med i diskussionen.
- En overvældende del af researchen på det her område er udført af NGO’er og medier. Det er dem, de også burde tale med. Ikke at de ikke burde tale med Qatar, ILO eller fagforeninger. Men det er afgørende, at andre stemmer kommer med i samtalen.
DEN DANSKE REGERING BLIVER OGSÅ TVUNGET IND I SAGEN.
Hvad kan DBU gøre?
DBU og de andre kritiske forbund skal altså navigere i et farvand, der er mudret af Qatars tomme løfter, halve sandheder og FIFA's indirekte støtte. Den situation har Nicholas McGeehan en vis sympati for.
- Forbundene bliver tvunget til at gøre noget. Det er vigtigt for dem at tale med NGO'er og journalister. De bør have en interesse i, at deres journalister kan rapportere korrekt over for deres fans. Hvis FIFA ikke vil sørge for det, hvem vil så?
- Så de (forbundene, red.) bør være meget tydelige med, hvad de forventer, og udsende den slags udtalelser, som FIFA ikke vil, og fordømme det og forlange, at gentagelser ikke tolereres.
DBU-direktør Jakob Jensen slog allerede i går fast, at Qatars anholdelse af de to norske journalister var helt uacceptabel, og at anholdelserne svækkede værternes løfter over for DBU og de andre forbund.
