Video : Tipsbladet
VM

Se listen: Her er Qatar mistænkt for korruption

Hvordan slap Qatar for at blive ramt af de potentielle og faktiske korruptionssager, der har hvirvlet omkring slutrunden og FIFA, siden Qatar vandt VM-værtskabet i 2010? Tipsbladet ser nærmere på sagerne, og hvordan Qatar, indtil videre, er gået fri og nu får afviklet en slutrunde, mange gerne ville have fjernet fra landet.

DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 18. NOVEMBER 2022

Hvordan har Qatar holdt fast i det VM, der den kommende måned skal spilles i landet?

En FIFA-vicepræsident fra Qatar faldt fra tinderne, da han blev taget i at betale bestikkelse. Siden er det kommet frem, at han og hans folk betalte store millionbeløb i bestikkelse i fodboldverdenen i årene op til, at Qatar fik VM.

Og hvad med whistlebloweren, der arbejdede i Qatars VM-bud og siden har fortalt gentagne gange, at man betalte millionbestikkelse for stemmer på Qatar som VM-vært?

Eller anklagemyndigheden i New Yorks Eastern District, der har forberedt et anklageskrift i en ny FIFA-retssag i 2023, hvor der står, at tre specifikke stemmeafgivere, der angiveligt stemte på Qatar som VM-vært, fik millionbestikkelse?

Frankrigs præsident Nikolas Sarkozy og daværende UEFA-præsident Michel Platini, der mødtes med den nuværende emir og daværende premierminister for Qatar ni dage før afstemningen om værtskabet, hvorefter Michel Platini tilsyneladende skiftede fra at ville stemme på USA til at være all-in for Qatar?

Vi har set nærmere på de skyer af korruptionsmistanke, der fortsat her op til VM-premieren hænger over Qatars slutrunde, og på hvordan Qatar er sluppet for både domme og konsekvenser af den massive mistanke om, at VM-værtskabet endte i landet under korrupte omstændigheder.

Hvorfor lovede Al-Jazeera milliarder til FIFA?

Whistlebloweren Bonita Mersiades fra den australske bud-komité fortalte i sin bog i 2020, at tv-stationen Al-Jazeera i en forhandling kort tid før afstemningen om VM-værtskabet lovede FIFA en bonus på 100 millioner dollar, hvis Qatar blev vært for VM 2022.

Sunday Times har siden meddelt, at Al-Jazeera, der er kontrolleret og ejet af staten Qatar, i alt tilbød FIFA 400 millioner dollar plus yderligere 480 millioner dollar udbetalt tre år senere, hvis Qatar blev VM-vært.

Både FIFA og Al-Jazeera har afvist, at der er sket noget ulovligt.

De schweiziske myndigheder skal tidligere have haft kig på kommunikationen og aftalerne mellem FIFA og Al-Jazeera, der er moderselskab til den nuværende qatarske sportstv-gigant beIN SPORTS, men det er uvist, om schweiziske efterforskere stadig efterforsker denne del af forbindelserne mellem FIFA og Qatar.


FIFA-vicepræsidenten, der faldt på korruption

Mohammed Bin Hammam var Qatars fodboldfigur nummer ét i halvfemserne og 00'erne.

Mens landsholdet mistrivedes i bunden af FIFA's rangeringer og Qatars bløde magt med milliardstore tv-kontrakter, sponsorater og bud på sportsbegivenheder stadig kun var i de indledende stadier og kendt af de absolutte kendere af sportspolitik, var Mohammed Bin Hammam en mand, der blev lagt mærke til.

Mohammed Bin Hammam ville være FIFA-præsident men endte i stedet med at blive kylet ud af fodboldverdenen. Hvordan hjalp han landsmændene i Qatar med at lande VM 2022?

Den ambitiøse og erfarne politiker kørte fra halvfemserne og frem et tæt parløb med FIFA-præsident Sepp Blatter, men i slutningen af 00'erne blev forholdet anstrengt, da Mohammed Bin Hammam pressede på for at blive FIFA-præsident, mens Blatter holdt qatareren hen og lovede, det nok skulle ske en dag.

Der er mange versioner af, hvad der skete i de sidste år.

Én er, at Bin Hammam som præsident for Asiens fodboldforbund AFC forberedte sit præsidentvalg ved at smøre alle, han kunne komme i nærheden af i Asien, Afrika, Mellem- og Nordamerika, og gjorde sig klar til at blive FIFA-præsident ved at bestikke vildt og voldsomt på egne vegne.

Andre, som Sunday Times-journalisterne Heidi Blake og Jonathan Calvert, der fik adgang til millioner af lækkede dokumenter, der viste Bin Hammams bestikkelsespenge finde vej til flere kontinenter i årene op til VM-værtsafstemningen i december 2010, der mener, at Mohammed Bin Hammam var Qatars vigtigste aktør i sikringen af VM-værtskabet her i 2022, som altså var købt og betalt.

Den sidste version er der ikke mange, der køber entydigt.

Og da Mohammed Bin Hammam i maj 2011 faldt i opløbet til præsidentvalget mod Sepp Blatter, efter qatarerens folk var blevet meldt for at dele konvolutter ud med tusindvis af dollar i valgkampsbestikkelse på et møde for fodboldpolitikere i Caribien, tog Mohammed Bin Hammam i sidste ende straffen, udelukkelse på livstid, mens ingen derefter så nærmere på hans rolle i Qatars kamp for VM 2022.

Den dag i dag er der ingen i FIFA, der knytter Mohammed Bin Hammam til Qatars VM, og hovedpersonen selv har levet i stilhed i Qatar siden 2010 uden at give interview trods utallige henvendelser fra internationale medier.


Whistlebloweren

Phaedra Almajid arbejdede for Qatars VM-komité i tiden op til, at landet vandt VM-værtskabet ved afstemningen i december 2010.

Da Qatar i begyndelsen af 2010 var sponsor for det afrikanske forbund CAF's kongres i Angola, siger Phaedra Almajid, at hun oversatte deciderede forhandlinger om bestikkelse til navngivne afrikanske FIFA-topfolk, der i slutningen af 2010 skulle stemme om VM-værtskabet.

”En efter en mødte jeg de afrikanske FIFA-medlemmer, der skulle stemme om VM. Jeg var vidne til en meget simpel transaktion. 'Vi giver dig penge, 1,5 millioner dollar til dit fodboldforbund. I retur skal du stemme på os,” udtalte Phaedra Almajid til norsk TV2 tidligere i denne måned.

Almajid medvirker også i Netflix-dokumentaren ”FIFA Uncovered”.

Ifølge Almajid var Qatars reelle leder af VM-komitéen, Hassan Al-Thawadi, i lokalet sammen med Nigerias daværende FIFA-eksekutivkomitémedlem Amos Adamu, Camerouns Issa Hayatou og Jacques Anouma fra Elfenbenskysten.

Jacques Anouma i sin tid som fodboldleder.

Også den nuværende VM-komités formelle leder Nasser Al-Khater kendte ifølge Almajid til bestikkelsen.

Det er langt fra første gang, Almajid fortæller om den korruption, hun oplevede.

I 2014 i forbindelse med en FIFA-finansieret efterforskning af tildelingen af VM 2018 og 2022, Garcia-rapporten, havde Phaedra Almajid fortalt om sine oplevelser til efterforskerne ledet af den tidligere FBI-topefterforsker Michael Garcia, ligesom australske Bonita Mersiades fortalte om utallige brud på reglerne af adskillige af de håbefulde værtsnationer i hendes tid i Australiens bud-komité.

Takken fra FIFA's embedsapparat og, angiveligt, øverste top, var at hænge de to kvindelige whistleblowere ud med navns nævnelse og portrættere dem som utroværdige.

Almajid har siden boet på adskillige forskellige dækadresser, hvor hun har fortalt, at hun bliver hacket, skygget og forfulgt af folk, der tilsyneladende repræsenterer Qatar.

Qatar har afvist alle Almajids anklager om korruption som falske.

Phaedra Almajid trak midlertidigt sine anklager om korruption tilbage i 2011, hvilket hun siden har forklaret med, at hun følte, at hendes eget og hendes børns liv var truet.


Den franske forbindelse

Noget af det mest påfaldende ved Qatars succesrige bud på VM og fastholdelsen af værtskabet er det, vi her kalder den franske forbindelse, som vi også er inde på i en anden artikel i denne udgave af Tipsbladet.

Forbindelserne mellem Frankrig og Qatar går betydeligt længere tilbage end til slutfasen før uddelingen af VM-slutrunderne ved afstemningen i 2010, men det er især et sidste og afgørende møde i Frankrigs præsidentpalæ ni før dage afstemningen, der stadig vækker mest opsigt.

Her indbød Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy sin ven Michel Platini til frokost, og her var Qatars nuværende emir Tamim bin Khalifa Al Thani (emir siden 2013) og Qatars premierminister med sammen med embedsmænd fra Sarkozys regering.

PSG og Nasser Al-Khelaifi har været en magtfaktor sportsligt og politisk, siden klubben blev købt af Qatar i 2011.

Hvad der præcist blev sagt på mødet ved offentligheden ikke.

Men Platini har fortalt, at Sarkozy lod ham forstå, at en stemme på Qatar som VM-vært var god for Frankrig.

I månederne og årene efter købte Qatar Paris Saint-Germain, en masser fly, kampfly og skibe, betydelige andele i store franske virksomheder og gav franske firmaer en række attraktive kontrakter i Qatar, blandt andet i den ekstremt profitable gas-industri.

Qatar købte også en masse andet, der kom Frankrig og statskassen til gode, Michel Platinis søn fik et job i et firma tilknyttet Qatar, ligesom Sarkozy Junior også var en aktør.

Franske myndigheder har interesseret sig for, hvad der præcist skete, og om Nicolas Sarkozy og Michel Platini foretog sig noget ulovligt.

Platini var til afhøring en hel dag i 2019, tilsyneladende med ekspræsidenten Sarkozy som den store fisk, man forsøgte at få ram på, men der er ikke dukket noget op, der har fældet hverken Platini eller Sarkozy.

Var det forretningsaftaler for mange hundrede milliarder kroner og en Michel Platini, der selv ombestemte sig efter at have lovet USA sin stemme? Franske myndigheder og medier borer videre, men indtil nu er der ikke noget entydigt bevis, der har nedlagt de franske topfolk eller Qatar.


US-anklageskrift: Der blev betalt bestikkelse for Qatars VM

Det gav genlyd, da direktøren for det argentinske medierettigheds-firma TyC i 2017 fortalte i en retssag i New York, at firmaet havde bestukket primært sydamerikanske fodboldpolitikere for beløb på mange hundrede millioner kroner.

Nærmest i en bisætning fortalte Alejandro Burzaco fra TyC, hvordan den magtfulde FIFA-vicepræsident Julio Grondona, fortalte ham om millionbeløb i bestikkelse for stemmen på Qatar.

Julio Grondona (til venstre) sammen med Sepp Blatter i forbindelse med VM 2002.

Også bossen for Brasiliens fodboldforbund Ricardo Teixeira og Nicolas Leoz, præsident for Sydamerikas forbund, var involveret.

Ifølge Burzaco blev Grondona nogle måneder efter afstemningen så tosset på en repræsentant fra Qatar, at han, ifølge Burzaco, ‘krævede 80 millioner dollar eller et brev, hvor der stod, at de aldrig havde betalt noget’, hvilket skete efter det internationale ramaskrig over tildelingen af VM til Qatar.

Oplysningerne er del af anklageskriftet mod en lang række fodbold-topfolk, herunder Ricardo Teixeira (Grondona døde i 2014 og Leoz i 2019), i en sag berammet til januar 2023 ved Eastern District i New York.

Der har ikke været oplysninger eller gisninger fremme om, hvem der skal have betalt bestikkelsen for Qatar-stemmen til de tre sydamerikanere, der i andre relaterede forhold ifølge skriftlige beviser og vidneudsagn har fået bestikkelse i sydamerikanske medie- og sponsorkontrakter for trecifrede millionbeløb i danske kroner.

Ricardo Teixeira befinder sig ligesom sin ligeledes anklagede efterfølger Marco Polo del Nero hjemme i Brasilien, der ikke har en udleveringsaftale med USA.

I de samme retssager nævnes også millionbestikkelse for stemmer på Rusland som VM-vært i 2018, herunder til den notoriske eks-boss for det nordamerikanske forbund CONCACAF, Trinidad og Tobagos Jack Warner, der indtil videre også har undgået at blive udleveret til USA.

Qatar afviser også i denne sag pure at have betalt bestikkelse eller gjort noget ulovligt.


Millionoverførslen til den sydamerikanske fodboldboss

Hvorfor var det, et selskab knyttet til en førende qatarsk forretningsmand, Ghanim Bin Saad Al-Saad, betalte 22 millioner dollar til bossen for Brasiliens fodboldforbund Ricardo Teixeira umiddelbart efter tildelingen af VM 2022 til Qatar ved en afstemning i december 2010?

Ricardo Teixeira (til venstre) med daværende og den her i 2022 igen nyvalgte brasilianske præsident Lula.Til højre har vi Sepp Blatter.

Det var franske Mediapart, der rapporterede om betalingen tilbage i 2017 med amerikanske og brasilianske myndigheder som Mediaparts mulige kilder til historien.

Det er ikke siden kommet frem, om der sket yderligere i sagen, eller om myndighederne i de pågældende lande, måske også i Frankrig, stadig sidder på oplysninger om det påståede urene trav, der ifølge Mediapart handlede om betaling af bestikkelse i FIFA’s eksekutivkomite.


Den algiersk-franske forretningsmand, der røg i fængsel i Qatar

Den fransk-algierske forretningsmand Tayeb Benabderrahman kom i Qatars myndigheders søgelys, da han over for den magtfulde fodboldboss i PSG, European Club Association, UEFA’s eksekutivkomite og en række andre topembeder Nasser Al-Khelaifi kom med udsagn om, at han havde inkriminerende materiale om korruption, der kunne ramme Qatars VM.

Ifølge Nasser Al-Khelaifi og PSG forsøgte den tidligere samarbejdspartner at afpresse Al-Khelaifi.

Ifølge Tayeb Benabderrahman og hans advokater blev han smidt i spjældet i Qatar fra januar 2020 og ni måneder frem, forhørt, holdt under umenneskelige forhold og måtte sende sin kone en tur til Algeriet for at hente det påståede materiale.

Først da alt var givet videre til Qatars efterretningstjeneste, blev han sluppet fri, og forretningsmanden føler sig truet på livet.

Nasser Al-Khelaifi har gennem sine advokater nægtet, at der sket noget ulovligt, og fastholder, at der er tale om en simpel sag om afpresning.