VM-fokus: Alt om Argentina

Nedtællingen til VM er i fuld gang, og tipsbladet.dk sætter løbende fokus på de deltagende nationalmandskaber – i dag Argentina

Gruppe F
Argentina
Bosnien Hercegovina
Iran
Nigeria 

Vejen til Brasilien 
Argentina fik en forrygende start på den sydamerikanske VM-kvalifikation, da holdet lagde ud med at besejre et ellers glimrende Chile-mandskab med 4-1 på hjemmebane. De kom dog hurtigt ned på jorden igen, da de i næste runde tabte 1-0 til Venezuela, og de første par kampe var i det hele taget præget af svingende præstationer med et par uafgjorte resultater til følge.

De stribede argentinere fik dog styr på tingene, og efter nederlaget til Venezuela tabte de kun den allersidste kamp mod Uruguay, hvor VM-deltagelsen allerede var sikret. Det blev den ikke mindst takket være et sprudlende angreb, der med 35 mål i 16 kamp var det mest scorende i Sydamerika, og hele syv gange lykkedes det Argentina at score mindst tre mål i en kamp.
En vigtig del af årsagen hertil var, at Lionel Messi scorede ti kasser og endelig begyndte at levere en målstatistik, der kan sammenlignes med den, han i årevis har præsteret i Barcelona.
 

VM-historie
VM-deltager: 15 gange (1930, 1934, 1958, 1962, 1966, 1974, 1978, 1982, 1986, 1990, 1994, 1998, 2002, 2006, 2010)

Bedste resultat: Guld i 1978 og 1986

Med sine 15 deltagelser er Argentina det land, der har været med ved fjerdeflest VM-slutrunder. Kun Brasiliens 20 og Italien og Tysklands 17 er højere, og med to guldmedaljer samt lige så mange af sølv er landet også et af de mest vindende. 

Allerede ved jomfru-slutrunden i 1930 markerede Argentina sig med en andenplads, men der skulle gå hele 48 år, før de kom i finalen igen. Det gjorde de til gengæld med bravur, da de på hjemmebane besejrede Holland 3-1 efter forlænget spilletid. Samme modstander havde overvejet at boykotte slutrunden på grund af det militærkup, der fandt sted i Argentina to år forinden.

Sejren otte år senere i 1986 var mest kontroversielt på grund af Diego Maradonas håndscoring mod England i kvartfinalen, men igen kunne sydamerikanerne lade sig hylde som verdens bedste. Dengang vandt de 3-1 over Vesttyskland med Karl-Heinz Rummenigge, Lothar Matthäus og Rudi Völler på holdet.

Idealopstilling (4-3-3)
Det er åbenlyst for enhver, at Argentinas helt store styrke ligger i offensiven. Holdet har mere end rigeligt med dygtige spillere, der både kan score mål og lægge op til dem, og det beviste kvalifikationsturneringen med al tydelighed. 35 fuldtræffere i 16 kampe skal man ikke kimse af, for Sydamerika er fyldt med stærke fodboldlande. 

Lionel Messi scorede 10 mål, Gonzalo Higuain ni og Sergio Agüero fem i den forgangne kvalifikation, og når man har råd til at holde Ezequiel Lavezzi, Rodrigo Palacio og Carlos Tevez ude af holdet, mangler man ikke noget fremme i banen. Dog er både Palacio og Lavezzi begge med til VM, mens Tevez må se med på tv.

De tre forreste er i nærværende opstilling placeret med Higuain i midten og de to andre i hver sin side, men alle tre kunne i princippet være midt på. De er således overordentligt flittige til at glide ind og ud af position, finde huller og forvirre forsvaret, og opstillingen er meget flydende længst fremme.

Bud på startopstilling (4-3-3): Romero – Zabaleta, Fernández, Garay, Rojo – Banega, Mascherano, Di María – Agüero, Higuaín, Messi 
 

Træneren
Alejandro Sabella
Født 5. november 1954 i Buenos Aires, Argentina

Som spiller huserede Sabella gennem en 15 år lang karriere hos blandt andre River Plate, Sheffield United og Estudiantes. Hans manglende fart indbragte ham tilnavnet Pachorra, Den Langsomme. Som træner vandt han Copa Libertadores med Estudiantes i 2009, og han har stået i spidsen for Argentinas landshold siden 2011 i sammenlagt 32 kampe, hvoraf de har vundet 19 og blot tabt 4.

Legenden
Diego Maradona
Sjældent har det vel været lettere at vælge legenden til denne plads, end det er i denne uge. I Argentina er ingen over, ingen ved siden af Maradona, selvom han med 91 kampe er langt fra Javier Zanettis landskampsrekord på 145. El Diego var den største, og hans helt store glansnummer var det vundne VM 1986. 

Han var anfører for sit land, og med fem mål og lige så mange oplæg var han turneringens bedste spiller. Især hans to mål mod England i semifinalen gik over i historien. Det første, fordi han scorede med ”Guds hånd”, og det andet, fordi han afdriblede fem englændere og scorede det, FIFA senere kårede til det bedste mål i VM-historien.

Efter karrieren blev den kontroversielle argentiner landstræner for hjemlandet, og han var således manden på sidelinjen, sidst der var slutrunde. Her blev et pinligt 4-0-nederlag til Tyskland i kvartfinalen dog endestationen. 

Vidste du at:
– Fodbold er ikke nationalsporten i Argentina. Det er pato, som betyder and på spansk, og som er en slags basketball på hesteryg. 

– Argentina har det højeste antal psykiatere per indbygger. Der findes omkring 145 psykiatere per 100.000 indbyggere, og det er væsentligt mere end nummer to på listen: Danmark med 85.

– Ordet ”argentina” betyder sølv på latin. Landet fik sit navn, fordi de første europæiske bosættere fejlagtigt troede, at det var fyldt med sølv.

Baggrundsanalyse
Skrøbeligt forsvar under angreb
Argentina har både flere og større profiler i offensiven end defensiven, og forsvarets tilstand bekymrer forud for VM. Der er dog sket store forbedringer siden sidste slutrunde.

Hvis forsvarsspillerne hos Bosnien, Iran og Nigeria er lidt nervøse forud for sommerens VM, er det fuldt forståeligt. De tre hold er endt i gruppe F sammen med Argentina, og sydamerikanerne kan prale af en offensiv, der har mere skudkraft end landets 42 skibe store flåde. Spillere som Gonzalo Higuain, Sergio Agüero og Lionel Messi behøver ikke nærmere introduktion, men en opsummering af deres scoringsstatistik er måske ikke af vejen. 

De tre argentinere i front stod bag 24 af holdets 35 mål i kvalifikationen, og har bombet videre for klubhold med i alt 62 ligamål i den forgangne sæson. Man kunne med en vis vægt bag argumentere for, at intet landshold har en stærkere angrebssammensætning. Læg dertil, at PSG’s Ezequiel Lavezzi, Juventus’ og Inters Rodrigo Palacio sidder klar på bænken, og hjertet banker allerede lidt hurtigere af ren og skær forventning.

Med så potent en offensiv er der ikke noget at sige til, at defensiven ofte bliver udpeget som holdets svaghed. Det er som om, vægten er fordelt ulige mellem forsvar og angreb, men det er konsekvensen, når spillerne fremme i banen er så meget bedre end dem længere tilbage. BBC Sports fodboldkorrespondent i Sydamerika, Tim Vickery, beskrev det i marts sidste år som at ligge en kold vinternat med et for lille tæppe. Trækker man tæppet op til hovedet, fryser tæerne, og trækker man det ned over tæerne, fryser halsen. 

Landstræner Sabella har i den grad trukket tæppet op over hovedet, og som han selv sagde i foråret:

”Nogle gange må jeg dække mit ansigt, når modstanderne er i angreb. Vi har ekstraordinære angribere. Men det er ikke en del af deres spil at fald tilbage og markere ned langs flankerne, og derfor er vores modstandere i stand til at spille to mod en mod vores backs. Det er ikke særlige spillere, men holdets struktur.”

Det er naturligvis ildevarslende udmeldinger fra træneren, og der er ikke nogen tvivl om, at Argentina er bedre, når de har bolden, end når de ikke har den. Men i VM-kvalifikationen gjorde forsvaret deres egen landstræners ord til skamme. De tillod kun modstanderne at score 15 gange i 16 kampe, så måske er det ikke så slemt, som mange gør det til. 

Folk som målmand Sergio Romero, Federico Fernandez, Ezequiel Garay og ikke mindst Pablo Zabaleta spiller alle store klubber i Europa, og med Javier Mascherano som defensivt midtbaneanker er defensiven ikke så vakkelvorn, som den har været.

Der er dog et problem i bredden. Hvor angrebspladserne har masser af kompetente reserver, er træner Sabella ikke velsignet med lige så mange muligheder bagtil. Der skal ikke mange skader eller karantæner til, før han må ud i at vælge spillere, som ikke har samme niveau som de startende, og så er det, fanden er løs. Især når de kommer op mod kompetent VM-modstand.

En løsning kunne være at spille med tre mand i forsvaret og fem mand på midtbanen, som Sabella før har forsøgt sig med. Det virker dog usandsynligt, at de tyer til den slags, når de ikke har gennemprøvet det fulde i kamp endnu. Derfor må de måske skrue lidt ned for det direkte angrebsspil og lidt op for boldflytteriet.

”Min ideelle præference ville være et hold med lidt mere kontrol over bolden midt på banen. Dette hold er ofte meget vertikalt,” sagde landstræneren ifølge BBC i februar sidste år. 

Argentina har også haft held med at praktisere et lidt mere aggressivt pres mod slutningen af kvalifikationen. Sabella sagde engang, at angriberne skal være de første forsvarsspillere, og det holder både modstanderne væk fra eget mål, samtidig med at det skaber grobund for farlige modangreb som eksempelvis i oktober mod Peru, hvor det gav Argentina to scoringer. 

Uanset om forsvaret holder stand eller ej, er der i hvert fald lagt op til en lidt mere kontrolleret stil end ved VM for fire år siden under Diego Maradona. Alejandro Sabella er kendt som en pragmatiker, og selvom målene kommer i en lind strøm, er konceptet knap så vildt, og kamikaze-taktikken er pakket væk. Og så er det op til frontløberne at skabe målmagien, der skal bringer landet hæder og ære.