Til Norge med tasken fuld af mål og tro på sig selv

Der er ikke så meget fis med Emil Nielsen. Til vinter skifter han FC Roskilde ud med Rosenborg BK, men det skal han nok klare. Han er ikke bange for at knække halsen på et udlandseventyr, ligesom andre unge danskere har gjort før ham

”Jeg bruger ikke mine tanker på at tænke på det negative. Jeg tænker bare på, at jeg skal derop og lave en masse æsker, og så skal jeg videre til noget større, og så skal jeg på landsholdet. Jeg tænker ikke på at fejle. Overhovedet.”

Hans selvtillid skal ikke misforstås som selvfedme, for han er godt klar over, at det ikke er noget, man bare lige gør. Især ikke, når man kun har spillet seks kampe i 1. division efter oprykningen i sommer. Men Emil Nielsen ved godt, hvor meget potentiale han har, og hvilken opgave han går ind til. Han er bevidst om, at der er langt fra Roskilde til Rosenborg, men han er klar til at tage det skridt.

”Der er uden tvivl meget forskel i niveauet. Derfor er det måske meget sundt, at jeg lige bliver i Roskilde det her halve år og spiller fast i 1. division, så jeg får lidt højere niveau i benene. Det er et ret stort spring fra Roskilde til Rosenborg, og jeg er da godt klar over, at man nok lige skal vænne sig til tempoet. Jeg er også indforstået med, at man nok får et chok lige i starten omkring tempoet, fordi det går da betydeligt hurtigere. Men det kommer lige så stille, og når vi har trænet lidt, skal jeg nok komme op i det tempo,” forsikrer han. 

I overført betydning har der også været masser af tempo i Emil Nielsens liv det sidste års tid. Han endte sidste sæson som klar topscorer i 2. division øst med 34 mål, Roskilde rykkede op, og undervejs blev han landskendt, da han scorede 15 mål i 5 kampe i september og oktober. Den voldsomme målhøst bragte ham endda omtale på udenlandske fodboldsites, og den affødte noget mere opmærksomhed, end Roskilde-spillere er vant til. Det slog ham dog ingenlunde ud.

”Der kom mere pres, der kom mere medieomtale, og der kom mere spot på mig. Jeg synes bare, det var sjovt, at jeg kunne blive ved med at score mål. Jeg elsker at stå for det der pres. Jeg synes bare, det var pisseskægt lige pludselig at blive landskendt og også blive nævnt lidt uden for landets grænser. Jeg fik så mange lykønskninger for det fra mine venner og familie og nogle, jeg slet ikke kendte. Jeg havde ikke turdet håbe på eller drømme om, at jeg ville lave 15 mål i 5 kampe, så det var lidt vildt. Men nu skete det, så det er superfedt. Jeg håber, jeg kommer til at gøre det igen en dag,” siger den 175 centimeter høje angriber, der med 19 assists i sidste sæson også er en flittig oplægger.

Et turbulent år
Selv om frekvensen faldt en smule, fortsatte Emil Nielsen med at bombe resten af sæsonen, og da den var slut, meldte Rosenborg sig på banen. Et stort øjeblik for den 20-årige Roskilde-angriber, der fældede en tåre, da han hørte om nordmændenes interesse. Han turde dårligt nok tro på, at skiftet ville blive gennemført, før alt var på plads, men nu er der ganske få måneder, til han skal af sted, og han glæder sig. 

”Det ville være forkert at være bange for det, når jeg har tænkt mig at tage springet. Jeg føler mig klar til det nu, og det er måske meget godt, at jeg først tager af sted nu. Jeg er 21, når jeg kommer derop, og det er sgu en alder, hvor man skal kunne lære, at tingene ikke altid går den rigtige vej. Nogle af dem, der knækker halsen, er dem, der tager af sted som 16-17-18-årige, som ikke helt har været klar til det,” siger Emil Nielsen, der heller ikke frygter det at skulle leve langt fra familie og venner.

”Hvis jeg havde den mindste mistro til, at jeg kunne klare det, ville jeg aldrig nogensinde tage af sted. Jeg mærkede efter på min mavefornemmelse og tænkte, at det her var det rigtige. Hvis ikke jeg kan holde ud at være der, hvordan skulle jeg så nogensinde kunne holde ud at være i Italien eller Spanien eller England, hvis jeg blev solgt dertil? Jeg har gjort op med mig selv, at jeg ville det her så meget, at det andet må komme i anden række. Jeg kan sgu ikke gå og holde mine forældre eller mine venner i hånden gennem hele livet.”

”Jeg har ikke gjort mig nogle som helst tanker om, at jeg er væk fra familie og venner, fordi man skal sgu kunne holde til det, hvis man vil være fodboldspiller. Ellers kunne jeg være blevet skolelærer eller pædagog.”

Ikke at der er noget i vejen med at være lærer eller pædagog, forstås. Emil Nielsen var selv i gang med at tage linjefag i pædagogik, inden handlen med Rosenborg blev underskrevet. 

Udover at det sidste år har været ganske succesfuldt på fodboldbanen, kalder Emil Nielsen selv privatlivet for turbulent. Sidste efterår boede han stadig hjemme hos sine forældre i Store Merløse på Midtsjælland, men nåede i løbet af kort tid at bo seks forskellige steder. 

”Pludselig skulle mit barndomshjem sælges, så vi havde ikke noget sted at bo, og der, hvor mine forældre flyttede hen, kunne jeg ikke bo. Der var ikke plads til mig, så jeg blev nødt til at bo alle mulige steder. Hos venner og i bilen lidt. Så det er sgu ikke så slemt at komme til Norge lige pludselig. Jeg glæder mig bare,” siger han. 

Overgangen bliver også kun nemmere af, at Norge ligner Danmark kulturelt og sprogligt, og man ikke risikerer at skifte til eksempelvis Italien ”og være helt alene dernede, og man ikke fatter en skid og lige pludselig ikke får sin løn og sådan noget.” Emil Nielsen har altid drømt om at skifte til udlandet, lige siden han startede med at spille fodbold som fireårig, og så er Norge en meget blød start. 

Det hjælper naturligvis også, at han får to danske holdkammerater at læne sig op ad. Både Mike Jensen og Tobias Mikkelsen spiller i den norske storklub, men det må ikke blive et krav, at der skal være landsmænd i en ny klub.

”Da de sagde til mig deroppe, at det var godt, der var nogle danskere, sagde jeg, at det selvfølgelig var fedt, men jeg er ligeglad med, hvilke lande de er fra. Om de er fra Costa Rica eller Norge eller Danmark, det gør mig ikke noget. Men selvfølgelig er det rart, der er nogle danskere. Også sådan nogle som dem, der har prøvet noget, så jeg er da sikker på, at de kan hjælpe med meget,” siger Emil Nielsen.

Vil på landsholdet
At han i det hele taget skal til udlandet kan måske godt undre, for hvorfor var der ikke en Superliga-klub, der sikrede sig hans underskrift, før Rosenborg gjorde? Emil Nielsen mener selv, at det skyldes, at danske klubber ikke er så villige til at tage chancen med en 2. divisionsspiller. Han ved ikke, om nogle danske klubber lagde købstilbud på ham i Roskilde, men ingen af dem nåede til hans bord. Det kunne også være det samme, hvis de gjorde. Han havde alligevel valgt Rosenborg for at få drømmen om et udlandseventyr opfyldt. 

Samtidig bliver ambitionen om en fuldtidskontrakt også opfyldt. Og det betyder ikke så lidt endda. 
”Det fede er, at jeg kun skal fokusere på at blive bedre. Det er det, jeg lægger mest vægt på. Jeg tænker ikke så meget på pengene. Bare det, at man ikke skal tænke på at skulle gå i skole ved siden af, eller man skal arbejde. Man kan fokusere 100 procent på at træne og blive bedre hver dag, fordi det er det, man laver hele tiden. Det er det, jeg er mest glad for. Og så at jeg har kunnet give mine forældre den gave. De har troet rigtig meget på mig og altid kørt mig til træning. Jeg er glad for at vise dem, at de har gjort noget rigtigt,” siger Emil Nielsen.

”Min drøm er sgu at købe vores hus, så de gamle ikke skal tænke på det. Som person er jeg meget stille og rolig, og penge er ikke det helt vilde for mig. Jeg drømmer om at hjælpe min familie så meget som overhovedet muligt, fordi de har det jo svært.”

Selv om han ikke har en fuldtidskontrakt i Roskilde, lever Emil Nielsen dog næsten som en professionel nu. Han er stoppet med sine studier og bruger i stedet morgenerne på at styrketræne. Her får han hjælp af sin bror, der har stillet op til DM i bodybuilding og er fitnessinstruktør, så han kan møde op i Norge i topform. 

Og han mener det, når han siger, at han gerne vil til en større klub en Rosenborg i fremtiden. Han er klar over, at han selvfølgelig lige skal etablere sig i Norge og ”lære at være professionel”, som han siger, men ambitionerne fejler ikke noget. Emil Nielsen kunne allerhelst tænke sig at komme til Premier League, hvis han kunne vælge en liga, men i første omgang er målet lidt mere beskedent.

”Lige nu er jeg skuffet over, jeg ikke er med på U/21-landsholdet. Rigtig skuffet endda. Jeg synes, det er lidt ærgerligt. I min sidste landskamp lavede jeg hattrick og en assist, da vi vandt 5-0 over Montenegro [U/19-kamp i april 2012], så jeg har også vist på landsholdet, at jeg godt kan være med der. Jeg er skuffet over, at de ikke bare prøver at tage mig med, men i Danmark er det som om, at man skal have været inde omkring de store klubber, fordi så er man skolet rigtigt. Nogle gange er der ikke plads til nogen, der ikke er lige som dem, der er skolet. De lidt mere specielle. Det kan godt være, jeg ikke er lige så skolet som nogle af dem fra forskellige storklubber, men samtidig har de heller ikke nogle af de spidskompetencer, jeg har. Så jeg synes bare, det er ærgerligt, at det er sådan sat op. Men sådan er det, og det kommer en dag. Lige pludselig kan de ikke undgå at udtage mig,” siger han. 

Det er nogle store skridt, Emil Nielsen skal tage: landsholdet, Rosenborg og drømmen om noget større. Med tre mål og tre oplæg har han foreløbig vist, at han kan tage skridtet fra 2. til 1. division, men det er intet mindre end forventet. Troen på egne evner fejler ikke noget. Overhovedet.