Antipas - nu med nye ben

Bragt i Tipsbladet 13. januar 2012

Da Quincy Antipas landede i Billund Lufthavn i begyndelsen af juli 2008, var han på mange måder det, man i dansk fodbold betegner som en god, gammeldags lottokupon.

Apropos god, så Antipas' fysiske form ikke noget, der kunne beskrives med positive tillægsord, da han landede i Danmark for to og et halvt år siden.

Angriberen fra landet i det sydlige Afrika, der er mest kendt for at være regeret af Robert Mugabe, kom fra et rendyrket mareridtsår i den marrokanske klub Moghreb Tetouan. Her kunne træneren ikke rigtig bruge ham, han fik ikke sin løn, og til sidst var han så langt fra et fornuftigt forhold til klubben, at han nærmest måtte flygte fra Marokko.

Da Quincy Antipas mødte op til første dag af sin prøvetræning, var de første to personer, han mødte i omklædningsrummet, Stig Tøfting og Marc Nygaard.

»En anden skæg ting var, at jeg aldrig før havde mødt en virkelig høj person i fodbold, selv om jeg har spillet nogle år. Jeg sad alene i omklædningsrummet dagen efter at være kommet til Danmark, og så var den første spiller, der mødte til træning, Marc Nygaard. Jeg blev rædselsslagen! »Min gud, hvad er det, jeg har indladt mig på!« Den fyr er enorm, og det siger noget om, at det foregår på et andet niveau her i Europa,« fortalte Quincy Antipas i sit første interview med Tipsbladet i juni 2009.

Antipas trænede med Superliga-klubben i tre uger og var en af de bedste spillere, Randers havde haft til en prøvetræning. Men cheftræner Colin Todd og assistenttræner Stig Tøfting var ikke interesserede i at give Antipas en kontrakt, og med et par uger tilbage på visummet i Danmark tog Antipas til prøvetræning i Blokhus, hvor sportschefen - den tidligere Randers-talentchef Benny Rosenkvist - havde fået et tip om, at Antipas var god.

Og Antipas var god for Blokhus, der skyndte sig at give den dengang 24-årige angriber en kontrakt.

11 mål blev det til i sæsonen, hvor Blokhus gik markant ned i foråret. Men det burde være blevet til mange flere for Antipas, der var overlegen i 2. division vest. Når ellers hans ben makkede ret og ikke gik i kramper. For det gjorde de ofte.

»Det var virkelig ikke godt i starten med mine ben,« husker Quincy Antipas.

I sommeren 2009 var landsholdsangriberen fra Zimbabwe til prøvetræning i Istres i den næstbedste franske række. Men ligesom i Randers var der ikke gevinst i den franske klub, som Antipas' franske agent Ralph Nkomo havde fundet. De kunne og ville ikke betale en transfersum til Blokhus FC, og i stedet blev Antipas endnu en halvsæson oppe i Jetsmark i Vendsyssel.

Flere klubber i Superligaen havde haft kig på Antipas, og til sidst valgte HB Køge at hente angriberen til Sjælland ved nytårsskiftet mellem 2009 og 2010, da HB Køge havde kurs mod en stensikker nedrykning til 1. division.

Her var Antipas sammen med Henrik Toft den eneste, der gjorde en positiv forskel i nogle kampe for HB Køge, der vandt over Brøndby, AGF og FCM men ellers brugte foråret på at få klø.

Men der var stadig noget galt. Antipas var kun i stand til at starte inde i lidt over halvdelen af kampene og spillede kun fuld tid tre gange. Klubbens fysioterapeut og læge forsøgte at finde ud af, hvad der var galt, men før man nåede at finde en forklaring, var Antipas taget hjem til Harare for at spille med trøje nummer 10 i en VM-opvarmningskamp mod Brasililen, hvorefter SønderjyskE kort inde i sæsonen købte Zimbabwe-forwarden.

I Haderslev gentog mønstret sig. Antipas var farlig i glimt, men han kunne ikke holde til at spille en hel kamp. Faktisk spillede han ikke en hel Superliga-kamp det efterår, selv om han kom tæt på mod Randers i sidste efterårsrunde, hvor han var på banen indtil næstsidste minut.

Der var et eller andet galt. Angriberen kunne ikke tåle at træne længe og intenst over en længere periode uden at få smerter og hævelser i benene, og så tog Antipas og SønderjyskE's sundhedsafdeling kontakt til specialister for at få en diagnose.