Dansk divisionsklub får kvindelig cheftræner

Fabiana Alcalá bliver fredag den første kvinde i spidsen for et dansk divisionshold.



Akademisk Boldklub (AB) bliver fredag den første danske divisionsklub med en kvindelig cheftræner.

Fabiana Alcalá står således i spidsen for holdet i 2.-divisionskampen mod Nykøbing FC efter afskeden med David Roufpanah for nylig.

– Som kvinde er jeg enormt stolt af at bryde barrierer, for jeg har engang været den lille pige, der drømte om det her.

– Og vi ser flere og flere skridt i den rette retning med eksempler som Marie-Louise Eta i Union Berlin, siger Alcalá til AB hjemmeside med henvisning til den tyske klubs assistenttræner.

AB har ansat Islands assistenttræner Joe Gudjonsson som ny cheftræner, og han tiltræder "så hurtigt som muligt", men fredag har Alcalá altså roret.

– I gennem min rejse er jeg stødt på tvivl, ikke kun fra mennesker i ledelsespositioner, men også fra forældre til de børn, jeg har trænet. Der har ofte været en skepsis over for min evne til at træne et herrehold, primært fordi jeg er kvinde.

– Men vi oplever hele tiden mandlige trænere, der med succes træner kvindehold, så hvorfor skulle det ikke være muligt for en kvinde at træne et herrehold?

– Min rejse repræsenterer realiseringen af en livslang ambition, men jeg håber samtidig også, at den her mulighed for mig kan være med til at bane vejen for fremtidige generationer af unge piger, der ønsker at blive trænere, uanset om det er inden for kvinde- eller herrefodbold, siger hun.

Alcalá kom til AB i vinteren 2024, hvor hun blev ansat som Health & Performance Coach. Tidligere har hun haft trænerjobs i Espanyol og TMF Kuwait.

/ritzau/





TransferLIVE: Superliga-klub køber FCK-kending




LIVE

VM-LIVE: ‘De er klar til at dø for Messi’

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Tilbudt FCK sidste år – nu henter Neestrup ham

Her kan du se Norge mod Senegal

Til lægetjek i Superliga-klub

Frederiksen renser ud

FCK går på rov i Viborg

Forgyldt – det tjener Beckham under VM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

West Ham opfordres til at hente dansk bomber

Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK

Frankrig – Irak

Afsløring: FCN køber stortalentet Vaboue Doumbia



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: Jordan Larsson til lægetjek

Lurer på Superliga-stjerne

Benhård kritik: Dansk stjerne er overbetalt

– Derfor fyrer vi Thomasberg

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Serie 4-klub henter Bjørn Paulsen

Legende spår ny rolle til Patrick Dorgu

Liverpool meldes varm på tidligere OB-profil

Her kan du se Argentina mod Østrig

Portugal – Usbekistan

Dansker lander stort job: Det var ligegodt satans 

Afsløring: Brøndby henter FC København-talent

Norge – Senegal

Holdkammerater hylder iransk sprællemand ved VM

FC Københavns talenter gør rent bord

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Lyngby Boldklub sælger profil



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Panama – Kroatien

Slagter stjerner: Noget lort!