Officielt: Sam Allardyce stopper som engelsk landstræner
Foto: Tim Ireland/Polfoto
Landshold

Officielt: Sam Allardyce stopper som engelsk landstræner

Den tidligere West Ham-træner er blevet enig med FA om at stoppe som landstræner efter en række kontroversielle kommentarer

Sam Allardyce er opsagt som engelsk landstræner. Det skriver Sky Sports.

Allerdyce har været i vælten, fordi en skjult optagelser viser ham snakke om at omgå det engelske fodboldforbunds regler. Blandt andet skulle han angiveligt have hånet sin forgænger, Roy Hodgson, og kaldt ham "en person uden personlighed".

FA (The Football Association, red.) udsendte tirsdag aften følgende pressemeddelelse:

"FA kan bekræfte, at Sam Allardyce har forladt stillingen som Engelsk landstræner.

Allardyces opførsel, som blev omtalt i dag, var upassende som engelsk landstræner. Han accepterer, at han har lavet en stor fejl og undskylder. På grund af sagens alvor har FA og Allardyce dog alligevel besluttet at stoppe samarbejdet øjeblikkeligt.

Denne beslutning var ikke nem at træffe, men FA's topprioritet er at beskytte fodboldens interesser og bibeholder de højeste standarder inden for fodbold. Den engelske landstrænerstilling er en job, hvor man må demonstrere stærkt lederskab og vise respekt for spillets integritet.

Gareth Southgate vil være i spidsen for landsholdet de næste fire kampe mod Malta, Slovenien, Skotland og Spanien, imens FA begynder søgningen efter en ny engelsk landstræner.

FA ønsker Sam held og lykke fremover."

Sam Allardyce erstattede Roy Hodgson som landstræner i Juli efter sommerens EM-turnering.