Rasmus Falk om OB: Det gør ondt at se nedturen

Søndag vender Rasmus Falk tilbage til sin tidligere hjemmebane i Odense. Han fortæller nu, at han ærgrer sig over OB’s nedtur efter afskeden med klubben.



Når FC København møder OB på søndag i Odense, er det en særlig kamp for en bestemt spiller. FC Københavns Rasmus Falk vender tilbage til stadion i Odense for første gang, siden han skiftede fra OB til FC København i sommer.

Falk spillede i OB fra 2004 til 2016 på både ungdsomshold og i Superligaen, og derfor er det ikke en kamp som alle andre, når FCK møder OB på søndag i Odense.

– Det bliver en meget speciel oplevelse. Det er der ingen tvivl om. Jeg glæder mig til at komme tilbage. Det bliver sjovt. Jeg håber på en god kamp. Jeg har stadig mange gode venner og bekendtskaber i Odense, så der er ingen tvivl om, at det bliver en speciel oplevelse, siger Rasmus Falk til tipsbladet.dk.

Efter sit klubskifte har Rasmus Falk besøgt OB i Ådalen, men han har ikke været på stadion i Odense, siden han fik en fornem afsked i sin sidste kamp for den fynske klub i foråret. Spørgsmålet er nu, hvordan han bliver modtaget af OB’s fans i Odense. Selv er han i tvivl.

– Pas! Det bruger jeg ikke så meget tid på at tænke på. Der var en masse mennesker, der tog en flot afsked med mig, og det er jeg taknemmelig for. Der er selvfølgelig altid nogen, der havde ønsket noget andet, og sådan er denne verden. Jeg er stadig taknemmelig for de mange år i Odense, og derfor glæder jeg mig også ekstra meget til at komme tilbage, siger Rasmus Falk, der er klar til at lukke en eventuel pibekoncert ude.

– Det kommer ikke til at betyde noget. Jeg har prøvet det før, for jeg har spillet mange steder, hvor folk har piftet ad mig. Det er en del af det. Det er helt fair, når der foregår noget inde på banen. Det er en del af gamet, og det er helt fair, så længe man holder det til fodboldbanen, siger Rasmus Falk.

Han har stadig et hjerte for OB, og han har også fulgt klubbens sæson indtil videre. Falk er således ærgerlig over nedturen for sin tidligere klub, der igen er at finde i bunden af Superligaen.

– Jeg har fulgt meget med i OB’s kampe, og jeg snakker også med nogle af spillerne endnu – og også trænere og ledere. Det gør ondt, at det ikke går bedre. Jeg troede og tror stadig, at det er et hold med potentiale til at flytte sig fremad. De har et godt materiale og en rigtig dygtig træner, men tabellen lyver jo aldrig. Jeg synes, at der er større potentiale i Odense i flere andre klubber, men det skal også bevises. Jeg håber bestemt ikke, at de vinder mod os på søndag, men efterfølgende må det gerne begynde at blive bedre, siger Falk, der godt kan forstå, at fans, medier og eksperter peger på, at OB savner at have Rasmus Falk på holdet.

– Jeg har været en vigtig spiller i OB gennem mange år, så selvfølgelig savner de mig. Det vidste jeg også godt, at de ville komme til. Jeg tror også, at de savnede Bashkim, da han skiftede. Jeg tror også, at de savnede Daniel Høegh, da han tog af sted. Det gør man altid, når man mister gode spillere. De har skulle køre nogle nye ind, for jeg er ikke den eneste, der har skiftet klub. Der er flere spillere, der var med i mange kampe i sidste sæson, der har forladt klubben. Det tager tid at bygge ting op, og det har måske været det største problem. Der har været mange udskiftninger gennem mange, og jeg tror aldrig, at det kommer til at fungere, hvis man skifter 10 spillere i hvert transfervindue, siger Rasmus Falk.

Han ser frem til søndagens kamp, og han understreger, at han har et godt forhold til sin tidligere klub.

– Det er super godt. Jeg kan kun sige, at jeg fik en flot afsked med klubben, og jeg har mange venner og bekendtskaber i klubben, som jeg jævnligt snakker med. Der er måske nogen, der har et andet billede, fordi nogen har været kritiske over mit skifte, men der er på ingen måder dårlig stemning mellem mig og OB, siger Rasmus Falk.

Kampen mellem OB og FC København spilles på søndag klokken 16.00 i Odense.






TransferLIVE: Bekræfter: Henter Brøndby-spiller




LIVE

VM-LIVE: DR Congo chokerer Portugal

Portugal skuffede stort mod DR Congo

Superliga-skifte? I dialog med Kasper Dolberg

Her er AGF’s Champions League-modstander

Hylder Superliga-flop: ‘Niveau til Premier League’

Solgt i vinter – nu vil FCM købe ham tilbage

Dårlig Conference League-lodtrækning for FCK

Tæt på FCK: ‘Han er meget tæt med superstjerne’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Sønderjyske forhandler om Abdirahman

Her er FCK’s modstander i Conference League

Køber Mads Bidstrup til spotpris

Officielt: Real Madrid henter Premier League-ikon



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Succestræner død af kræft

Møde med agenten – de vil have Højbjerg

Afsløring: Bombe – FCK tæt på Kristjaan Speakman

FCK-boss roser varm bomber

Av – skræklodtrækning for FC Midtjylland!



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Rekordstort tilbud afvist: Nu siger Man. Utd. ‘Ja’

Nu skal FCK-stjerne redde dem fra kæmpe krise

England – Kroatien

Tæt på FCK: Rekordsalg og flere kæmpe scoops

Raser over Messi-situation: Skandaløst!

Undskylder til Riemer: ‘Jeg er et kæmpe pikhoved’

Afsløring: Enighed – skifter til Superligaen

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

– Derfor bliver det en svær opgave for Nørgaard

Brøndby-keeper begraver historie: Det passer ikke

Denne klub drømmer om Højbjerg

Afsløring: FC Nordsjælland henter Søren Krogh



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Polske medier ærgrer sig over AGF-trækning

Her er FCM’s Europa League-modstander