Schøne tider

“Lasse, Lasse” råber tilhængerne på De Vijverberg ned mod den klejne 10er med de fine tæmninger, og bagefter bliver han kåret til Man of the Match endnu engang. Selv om der var tale om en strid bundkamp, og unge Schøne kun rørte bolden 10 gange og aldrig fik lov at brillere.

Vi er nede hos De Superboeren, superbønderne i De Graafschap nær grænsen til Tyskland. Her man ikke for godt forvænt, men en enlig boldspiller blandt møvere glimrer flot, og det honoreres tydeligt – også da træneren midt i anden halvleg skifter danskeren ud af taktisk årsager.”Der kan man bare se”, siger en forundret Schøne bagefter. Han står i Spelershome med sin kun godt tre datter Mila på armen. Ved siden af står kæresten, som danskeren har medbragt oppe fra Heerenveen, hvor udlandskarrieren startede for seks år siden. 22-årige Lasse Schøne er en ung far, og han var også en ung debutant i det fremmede. Fire år i Heerenveen og kun en enkelt indhopper-optræden minutter på førsteholdet. Nu er han i sin anden sæson i De Graafschap endelig slået igennem.Andre danskere er som helt unge blevet i Heerenveen, er slået til og har brugt det som afsæt til at komme til større klubber. Eksempelvis Jon Dahl Tomasson og Daniel Jensen.”Men nogle gange er man nødt til at tage et skridt bagud eller til siden for at nå sine mål, og jeg vil gerne så højt op som muligt, og det kræver i første omgang, at man spiller kampe hele tiden, og det fik jeg lov til her”, som Lasse Schøne siger.”Jeg manglede i første omgang klart fysik til at begå mig på øverste niveau, men så blev jeg hentet herned i sommeren 2006 af en træner, der tror på mig. Jan de Jonge var assistent i Heerenveen og kendte mine kvaliteter. Den første sæson resulterede i oprykning, og efteråret i Æresdivisionen var forrygende og nogle begyndte at snakke om UEFA Cup osv, men det var helt ved siden af, tingene går ikke helt af sig selv, og nu er vi også kommet ned på jorden. Vi har kun vundet én kamp i foråret, og selv med en sejr på søndag i sidste runde mod Venlo er ingen garanti. Det ser ud til, at vi skal i playoff for at blive oppe i Æresdivisionen.

Rådgiveren: Lys fremtid

Lasse Schøne rækker babyen over til moderen og drikker en slurk. Han er iført et jakkesæt, der matcher, og han ligner en, der gerne vil tage sig pæn ud. Han indrømmer også at god tøjstil og mode er noget, som han går op i. En æstetiker på grønsværen – og udenfor.

Der er trangt i Spelershome, hvor spillerkoner og venner dikke-dikker den lille Mila eller slår Schøne på skulderen. Næste mand i køen er Rob Groener, og han er ikke hvem-som-helst. Den 62-årige eks-prof og landstræner for Surinam er FIFA-agent og Schønes rådgiver.Groener er en smilende og imødekommende, tyndhåret og lidt tætbygget mand. Han kommer hurtigt over De Graafschaps skuffelse ved kun at få 1-1 mod FC Utrecht og indgyder Lasse Schøne mod og optimisme.”Det ser lyst ud for dig. Det skal nok gå, siger Groener”, uden i første omgang at vide der står en journalist ved siden af. På vej ud til p-pladsen uddyber Schøne sine muligheder. Da er Groener gået. Og det viser sig, at De Graafschaps trøje med de blåhvide tværstriber er trods ligheden ingen fangedragt.”Jeg vil gerne blive her i klubben, for jeg har det godt her og har udviklet mig her. Min kontrakt gælder til 2010, og hvis vi bliver i Æresdivisionen, fortsætter jeg med et smil. Hvis vi rykker ned, er det en anden situation. Jeg har en klausul, der gør, at jeg i så fald kan smutte. Men du må ikke spørge mig om, hvem der vil have mig eller har henvendt sig. Jeg tror top-tre med PSV, Ajax og Feyenoord endnu er for stor en mundfuld, men der er så mange andre muligheder, og jeg vil gerne blive i Holland”.På vej over til den lille Citroen passes Schøne op af flere tilhængere. En lettere retarderet cyklist og fan fortæller på den pæne måde, at han ved hvor Schøne bor og “lover” at komme på besøg. Kæresten Marije med barnet i klapvognen ser forskrækket ud. Lasse Schjøne griner, og det gør hans svigerfar også.”Han vil vel bare hilse på og drikke en kop kaffe med mig. Hvis han overhovedet dukker op”, uddyber han.

Perez – han kan det der

Ned sine 177 cm i højden og en vægt på 73 kg fylder Lasse Schøne ikke så meget i landskabet, men talentet har hele tiden været der, og han det ikke fra fremmede. Faderen Lars Schøne spillede for B1903 i firserne og den afdøde farfar Willy Schøne var også topspiller samt træner.

“Heerenveen ville have mig allerede som 16-årig. Jeg blev opdaget ved et unionsstævne, mens jeg spillede for Lyngby. Jeg er født i Tåstrup og startede der, men så flyttede familien til Himmelev. Efter kort tid vendte jeg tilbage til min første klub B70, men jeg havde min drengetid i Lyngby. Min far syntes, jeg skulle vente, men min mor var mere åben overfor det, og så blev det sådan. Jeg tog 9. klasse med derhjemme, men jeg har ikke fortrudt. Jeg har altid drømt om det her”.Den danske midtbanespiller har altså tilbragt de seneste seks af sine 22 år i Holland, men det er endnu ikke sådan, at han som Kenneth Perez nogle gange leder efter det danske udtryk. Han er opmærksom og koncenteret i interviewet, men også lidt springende. “Han kommunikerer som han spiller fodbold – pr. intution”, som en hollandsk kollega har noteret.Lasse Schøne er en ægte 10er og spilfordeler, som tålmodigt har ventet på sin chance og langsomt bygget sig op fra de første svære år som ynglinge og ung-senior i Heerenveen. I sommer trænede han ekstra med et par holdkammerater, og det gav bonus. Med sine syv mål og tre assists er han ikke bare den største profil på et bundhold – man har overalt i Æresdivisionen bemærket hans succes. At kalde ham for sæsonens dansker i Holland er ikke en kliché, men en kendsgerning.

Baggio i det forkerte årti

Lasse, Marije og Mila bor i en mellemstor lejlighed næsten centralt i Doetinchem, der har ca. 40.000 indbyggere. Nærmeste storby er Arnhem, men den lille familie hygger sig her i den lyse hjørnelejlighed, der i sin arkitektur virker meget hollandsk. Lasse Schøne indrømmer, at han som familiefar – men ej heller alligevel – er typen, der bruger megen tid på at følge med i hvad der foregår i Danmark eller er nogen stor computer-freak.

“Jeg følger med omkring U/21-landsholdet, det er min verden. Man kan jo ikke være med i det hele”, griner han og ryster lidt på det halvlange hår. Han havde hestehale, da han skiftede fra Heerenveen til De Graafschap, og da han fornemmede, at det også på de her kanter – efter et vink fra klubledelsen – “kunne” stå i forvejen for vurderingen af det rent fodboldmæssige, gik han til frisøren. Lidt diskret holder han også på en håndfuld tatoveringer, men synet af Schøne i fuld fodbolddragt er dog entydigt: Det halvlange hår, trøjen uden for bukserne, det selvtillidsfulde løb og de hvide ankelsokker viser billedet af en modebevidst æstetiker. Som Günter Netzer eller Roberto Baggio placeret i et forkert årti.”Baggio er også et af mine store idoler. Sammen med Michael Laudrup selvfølgelig, og det er også en type som Kenneth Perez jeg lægger mærke til, når jeg ser på en fodboldkamp. Nogen, der spiller samme position som mig, nogen, der som Perez kan noget ekstra med bolden. Der er jo ingen mening i at sidde og følge en højre back, vel”.”Der er dog også et praktisk årsag til, at Schjøne spiller med ekstra sokker. Hans ankelt er tynd og foden lille. En størrelse 39 virker ikke af meget mellem de muskulære udsmidertyper”, som Schøne spiller på hold med. Til gengæld er der mere teknik i en enkelt Schøne-fod end i så mange andre tilsammen.

Hævn i Heerenveen

“Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at min største kamp var den, som vi vandt med 3-2 oppe i Heerenveen, og jeg fik scoret et mål. Men også vist deroppe, at jeg alligevel var til noget. Det er der ingen grund til at lægge skjul på. Måske jeg har spillet lidt bedre kampe, men den der betød meget for mig”, siger Schøne, som til sidst i Heerenveen trænede med andetholdet. Det var ofte umotiverende, især hvis kun seks mand mødte op.

I De Graafschap har fremad-spilleren Schøne udviklet sig under træne Jan de Jonge, også fordi han har lært at forsvare.”Det hører med til at være midtbanespiller, at man også skal kunne noget den anden vej. Jeg er blevet bedre til at bruge min fysik i duellerne. Det må man bare lære sig, og det er heller ikke til at komme udenom, når man spiller i en klub som denne “, siger Schøne , hvis bedste ven i truppen er canadieren Will Johnson. Det var faktisk ham, der midtvejs mod Utrecht afløste danskeren og scorede for De Graafschap i 1-1 kampen.På søndag er alle klogere omkring De Graafschaps skæbne, når resltat fra kampen i Venlo foreligger og der kan foreligge et signal med hensyn til Schønes klubmæssige fremtid. Om han eventuelt skal ud og finde nye og generelt bedre legekammerater.