PIBEKONCERTEN DUNDREDE ned over MCH Arena, da slutfløjtet lød.
Toner, der bestemt ikke hverdagskost i Herning, men de frysende tilskuere havde da også været vidne til endnu en pinlig og tandløs omgang fra FC Midtjylland.
Det var faktisk endnu en megapinlig omgang fra midtjyderne, der er helt ukendelige og milevidt fra det ellers altid energiske, kampberedte FCM-mandskab, vi er blevet så vant til.

FCM måtte gå fra banen med endnu en hjemmebanelussing efter 3-1-nederlaget til Lyngby, der til gengæld har gang i en mageløs redningsakton. Syv point i fire kampe må give bange anelser i både Horsens og AaB.

For Lyngby spiller en god gang fodbold, hvor de ikke er bange for hverken at stå dybt eller have bolden – og så har de skarpe folk i front.

MEN TILBAGE TIL Superliga-sæsonens største skuffelse FC Midtjylland, hvor hjemmebane-statistikken nu hedder ni point i 11 kampe. Det er uhørt ringe, fornærmende og en hån mod de tilskuere, der rent faktisk betaler for at komme ind.

TIPSBLADETS KOMMENTATOR, Stig Tøfting skilte FCM ad i sin klumme i fredags – den kan du læse her – og kampen mod Lyngby understregede endnu engang, hvor blodfattigt et hold FCM er blevet.
De formår slet ikke at lægge det nødvendige pres på modstanderne, har en defensiv, der er alt alt for passiv og giver plads væk – og den offensive indsats mangler i den grad en general.
Kristoffer Olsson og Emam Ashour lyser kun op som 15 watts glødepærer, der er ved at gå ud – og Emiliano Martinez bringer intet fremad.

Fra bænken kom Junior Brumado, der på fem minutter stod for rekord-lidt tankevirksomhed og ragede to gule kort til sig. Jeg har sjældent set noget så idiotisk.
Astrit Selmani fik også chancen som indskifter, men ligner mere og mere en spiller, der kan forlade Superligaen uden en eneste scoring. Virkelig svært at se, hvad han kan bidrage med.

Ja, Gustav Isaksen kom til en del afslutninger mod Lyngby, viste noget gå-på-mod, men han er slet ikke i en klasse, hvor han alene kan udgøre en trussel.

NÅR FCM FØRHEN baksede med spillet, så kunne man i det mindste regne med en fysisk indsats med masser af dueller og kuglen hurtigt i modstandernes felt, men det formår det nuværende FCM-mandskab heller ikke.
Top-seks er nu udelukkende en teoretisk chance, og at Albert Capellas nu er den eneste træner siden 2005/6-sæsonen, der ikke har fået klubben blandt de seks bedste i Superligaen, er en dundrende fiasko.
Nej, miraklernes tid er ikke forbi, men FCM slår ikke mange hold i denne forfatning.

FÅR DET KONSEKVENSER? Det kan jeg sagtens forestille mig – og det vil ikke være urimeligt.
Capellas har overhovedet ikke flyttet FCM i en retning, hvor der er tegn på, at mandskabet skulle udvikle sig til et tophold.
Hans tanker om at dominere kampene med bolden, presse højt og spille mere direkte er lige så godt implementeret som formandshonoraret i Nye Borgerlige…

DERFOR KAN DET være svært at se en vej frem for spanieren, og der er i hvertfald FCM-trænere, der er røget for betydeligt mindre. Spørg bare Bo Henriksen…
Det er dog også rimeligt at pege på, at sportsdirektør Svend Graversen har handlet elendigt ind!
Hvis Emam Ashour og Astrit Selmani er svarene på at erstatte Evander og Anders Drejer, så er FCM-ledelsen mere end almindeligt naive.

Derfor bør øjnene i den grad også rettes indad på hele rekrutteringsprocessen, men selvfølgelig også på om man tror, at Capellas en den rette mand.
Der er i hvertfald masser at tale om, når midtjyderne skal have det krisemøde, der formentlig allerede er sendt invitationer ud til.

OM CAPELLAS OVERLEVER denne monumentale fiasko er selvfølgelig en mulighed, men under alle omstændigheder, så ligner det en kæmpe sommer-storvask i Herning og omegn, hvis den ambitiøse klub skal tilbage som en af mesterskabsbejlerne.

Rystet over FCM: En trænerfyring er ikke urimelig