Jubler over AGF: Bravo og hold da kæft!

De storspiller

Holdet spiller måske det sjoveste og mest spændende fodbold i rækken lige nu. Flere profiler har fået lov til at shine – noget, de kæmpede mere med under Uwe Rösler.

Tobias Bech og Kristian Arnstad har været fremragende i starten af sæsonen. Sammen med Tingager skal de høste al den ros, de kan komme i nærheden af.

Vi har også fået Markus Solbakken ind i transfervinduet og Kevin Yakob tilbage fra skade. Begge har grebet chancen, og jeg savner faktisk ikke Mads Emil Madsen. Det er modigt set af ‘CV’, men også klogt at der var så meget kvalitet at hente i de to. Man kan næsten spørge sig selv, om FCK har købt den forkerte AGF-midtbanespiller.

Felix Beijmo, Gift Links og Jesper Hansen har også holdt et højt niveau. Man kunne faktisk nævne det meste af holdet. Det er voldsomt flot, at niveauet generelt har været ekstremt højt. Jeg skal virkelig kigge langt efter en spiller, der decideret har faldet igennem.

Holdet har generelt set været solidt i sæsonens første kampe – minus de to første. Det er imponerende. Rasmus Carstensen virker som en spiller, vi skal satse på, og Sebastian Jørgensen er på vej.

Sæsonen startede ellers drøjt. Man kunne frygte, at vi ville se mange kampe som de første mod Sønderjyske og Randers, hvor spillet bestemt ikke var prangende. Men så skete der noget.

Vi kunne måske endda have fået 3 point mod FCM. Kampene mod FCN og Silkeborg står stærkt for mig. Her var vi overlegne i to kampe, hvor vi ellers tidligere har haft det svært resultatmæssigt. Det tegner virkelig godt for resten af sæsonen, selvom den stadig er tæt og lang, især med en smal trup som vores.

Forhåbentlig er skaden til Tingager ikke for alvorlig. Det vil være et kæmpe tab og kunne påvirke jagten på topplaceringerne.

Jakob Poulsen

Han er måske den største overraskelse af dem alle. Jeg var skeptisk, da han blev præsenteret. Hans arbejde i Viborg virkede ikke specielt imponerende.

Men han har fået mig til at æde mine ord. Hold da op, hvor har han skabt tro på tingene i holdet. Det er stort set det samme hold som sidste sæson, men Poulsen har fået det til at fungere på en helt ny måde. Det er imponerende trænerarbejde.

Kampen i Nordsjælland viste tydeligt forskellen på Poulsen og Rösler. I Farum skiftede han tre spillere ind (Carstensen, Solbakken og Jørgensen), der er vant til kunstgræs, og det gav med det samme pote. Samtidig hvilede han nogle spillere, som ellers har for vane at blive skadet på kunstgræs.

Poulsen sætter hold efter udfordringen på kampdagen. Han bruger ikke bare de samme 11, som forgængeren gjorde. Det er et friskt pust.

Uwe Rösler skal dog have ros for, at det defensive fundament er på plads. Det gør det nemmere at få det offensive til at shine. Men Poulsen har fundet mange ekstra procenter i spillet fremadrettet. Det er dybt imponerende.

Sæsonen er stadig lang, og vi bliver nok ikke mestre. Men lige nu kan vi ikke få armene ned – og det er sgu også fair nok.