Lidt over middag indløb der et rygte på min statslige PC om, at AGF skulle være interesseret i at hente vores cheftræner Jakob Poulsen.
Ved første øjekast måske en smule overraskende, men dog ikke videre chokerende ved nærmere eftertanke.
De umiddelbare reaktioner, jeg har læst herom, har ikke været præget af hverken synderlig stor sorg eller forfærdelse – snarere en forholdsvis positiv accept.
Kan man få sendt ham godt afsted og måske tjene et symbolsk beløb, vil det være en god historie for alle parter og endnu en flot grøn fjer i hatten.
Poulsen har med godt halvandet år i spidsen og 50 kampe som cheftræner leveret to halvlunkne 8. pladser – uden hverken at imponere vildt eller skuffe fælt.
Hvad står han egentlig for?
Selvom han har hævet sit pointsnit en smule fra første (halv-)sæson til den netop overståede sæson, har jeg personligt haft svært ved at få øje på de åbenlyse spillemæssige forbedringer, ligesom hans taktiske dispositioner til tider har virket lige vel eksperimenterende og uklare.
Hans trænermæssige spidskompetencer udestår derfor stadig for mig, hvilket stod tydeligere frem ved nogle af hans forgængere.
Neestrups tårnhøje professionalisme, kommunikation, dedikation og ærgerrighed lyste ud af ham, og Jacob Friis’ taktiske snilde og evne til at vende kampe på hovedet var åbenlyse. Jeg kan ikke på samme måde definere Poulsens kompetencemæssige eftermæle.
Skifter Jakob Poulsen til AGF?
0 Votes
To ottendepladser er isoleret set ikke skuffende i det store perspektiv, men Viborg står pt. på et historisk stærkt fundament – både hvad angår klub og trupsammensætning – som må være den dyreste og mest løntunge i klubbens historie.
Derfor følger forventningerne også med, og de er alt andet lige større til klubben og holdet lige nu, end de var for bare fire-fem år siden.
Et skridt til siden
Den udvikling, Viborg har været igennem de seneste år, har Jakob Poulsen ikke formået at bygge videre på, og hans tid kan vel bedst betegnes som et skridt til siden – selvom der har været chancer, som ikke er blevet grebet.
Forrige sæson havde man en fin mulighed for at indhente Randers’ syvendeplads, ligesom man faktisk lykkedes med at overhale Silkeborg i den netop overståede sæson, for derefter at gå fuldstændig kold, når det virkelig gjaldt.
Det var ikke den flotte sejr mod Silkeborg på hjemmebane, der står frem – det er derimod de undervældende præstationer, der fulgte, da man faktisk havde overhånden.
LÆS OGSÅ: AGF jagter Jakob Poulsen – Viborg afviser
Skulle det ende med et salg af vores træner, så skal der først og fremmest kippes med Viborg-hatten over det utrolig flotte stykke klubarbejde, der er blevet gjort gennem de seneste år i forhold til trænersalg og udvikling.
Det vil i så fald være den fjerde cheftræner i streg, som Viborg sender afsted på grund af efterspørgsel udefra – hvilket jeg ikke umiddelbart mindes er sket tidligere i Superligaen, og slet ikke i Viborg.
Neestrup til FCK, Jacob Friis som finsk landstræner og Friis Light, som også nåede at træne Sparta Prag, borger for kvalitet i Viborgs arbejde og må alt andet lige også øge attraktiviteten for trænersædet i Viborg.
Derfor er jeg også ganske rolig i forhold til, hvad man kan tiltrække.
To oplagte kandidater til Viborg
Min mavefornemmelse siger, at det ender med et skifte for Poulsen til AGF, og hvad Viborg så vil gøre, bliver yderst interessant at følge med i.
To oplagte kandidater set med grønne briller kunne være den hjemvendte Nickolai Lund eller den tidligere cheftræner og nuværende U21-landstræner, Steffen Højer.
LÆS OGSÅ: Steffen Højer blæst bagover: ‘Hold kæft, han er god!’
For Lunds vedkommende vil jeg gætte på, at han ærgrer sig en smule over timingen, da det sikkert havde været den oplagte løsning om et års tid – mens det lige nu og her nok er en postgang for tidligt.
For så vidt angår Højer, så har han efterhånden opbygget sig et pænt trænernavn og har vel ret beset bygget på siden sidst, han var i Viborg – men jeg kan stadig have min tvivl om, hvorvidt han er den rette mand.
Personligt håber jeg på et nyt, friskt pust – dog uden at kunne sætte noget specifikt navn på.
Til gengæld har jeg stor tiltro til, at Mads Agesen kan finde den helt rette mand.

LIVE
TransferLIVE: Andreas Maxsø til Brøndby?
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
INTERVIEW
Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse
EKSKLUSIVT
Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen
NYHEDER
Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning
EKSKLUSIVT
Ingen klausul i FC København-aftale
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen
LIVE
Superliga-LIVE: Otte spillere er ude for AGF
OPTAKT
Lyngby BK – AGF
MEDIE
Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Klar besked om AGF
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
OPTAKT
FC Nordsjælland – Randers FC
TOPNYHED
Alexander Zorniger sætter ny fyringsrekord
EKSKLUSIVT
‘Det ville være en katastrofe af rang’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob
STORT INTERVIEW
Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
CUSTOM
Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!
INTERVIEW
Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote
NYHEDER
Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag
NYHEDER
Infantino dropper udskældt FIFA-plan
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
NYHEDER
Blev jagtet af Brøndby – tager til Bundesligaen
NYHEDER
DBU-formand: Tilliden til Infantino er væk
EKSKLUSIVT
Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’