Foto: Getty Images
Superliga

Tøffe slår fast: Forventer meget mere af stjerne!

- Marcus Ingvartsens mål siden august består af straffespark og en brystkassescoring - og det er sgu’ for ringe, skriver Stig Tøfting i sin ugentlige Superliga-klumme

SÅ ER DET tilbage på Superligasporet efter en landskamppause, hvor Kasper Hjulmand mod Slovenien gjorde noget af det, jeg har efterlyst længe. Nemlig at få nogle folk i boksen.
Det var åbenbart gået op for ham, at mål scores i feltet, og at to angribere er farligere end én, ligesom fem mand i feltet har større chance for at score end tre!

Så var det til gengæld helt uforståeligt for mig, at han i fadæsen mod Nordirland gik tilbage til et system, som hans førstevalg ikke har kunnet finde ud af længe, nemlig 4-3-3.
Nu satte han så sine andenvalg til at knække den kode, men det lykkedes sjovt nok ikke og virkede som et besynderligt taktisk valg.

NU FIK JEG alligevel knyttet lidt ord på landsholdet, der skal have en mere selvsikker og glad fremtoning, hvis ikke EM i Tyskland skal blive en fiasko, men NU gælder det Superligaen.
Det er måske ikke så tit, at jeg bruger tid og plads på FC Nordsjælland. Tidligere for uinteressante og jeg er ikke den store fan af klubber, der udelukkende er udviklingsklubber...
Kæmpe respekt for det FCN har opnået på den vej. Mega imponerende, men det får mig ikke til at købe FCN-trøjer i stride strømme.

DERFOR BLEV JEG da også glad, da jeg i sommer hørte sportsdirektør Jan Laursen sige, at FCN er super ambitiøse og gerne vil vinde titler. Sikkert velvidende, at de ville hente spillere som Jeppe Tverskov, Marcus Ingvartsen og Andreas Schjelderup ind. Spillere fra en hylde, hvor man skulle spille med om titlerne. Sådan!

Nu har piben så åbenbart fået en lidt anden lyd. I hvert fald hos Johannes Hoff Thorup, der ikke mener, at FCN er med i noget titelkapløb.
Måske siger han det for at tage presset af spillerne og i en erkendelse af, at FCK – måske også FCM og Brøndby – er for stærke i år, men alligevel en gang rygsvømning.

DER ER JO ikke mange, der vil løfte på øjenbrynene, hvis ikke FCN havner i medaljerne, men jeg synes alligevel, at Farum-klubben – som så ofte – flyver under radaren, når resultaterne udebliver.

Det skal de selvfølgelig ikke have lov til i min verden. Vi taler altså om en klub med top-seks-placeringer i 10 ud af de sidste 12 sæsoner og et top-fire budget.
Nu er det selvfølgelig ‘risky business’, at jeg skriver om FCN, da jeg ofte sætter hold igang, når jeg er efter dem – og lige præcis i denne weekend møder de jo min barndomsklub AGF...

STÅR DET SÅ virkelig slemt til i FCN? Kigger man på Johannes Hoffs Thorup pointgennemsnit, så er svaret nej.
Efter han tog over efter Flemming Pedersen i vinterpausen, stod han i spidsen for holdet i 15 kampe i foråret og høstede et pointgennemsnit på 1,33.
Efter sommerpause har han også stået i spidsen for FCN i 15 Superligakampe og forbedret gennemsnittet til 1,67.

Nu skal det selvfølgelig med i ligningen, at 10 af kampene i foråret var i et mesterskabsslutspil, hvor modstanden er større, så den reelle fremgang er måske ikke helt så stor.

I DENNE SÆSON lagde FCN ud som lyn og torden. Med stor tro på tingene. Ernest Nuamah var en stor profil, Marcus Ingvartsen var kommet hjem som dyrt indkøb, Jeppe Tverskov satte sig hurtigt igennem – og man hentede også Andreas Schjelderup retur fra Benfica.
Jo, det lignede faktisk en alvorlig udfordrer til FCK, da sommeren gik på hæld.

De første seks Superligakampe bød på fem sejre og kun et nederlag, nemlig til Silkeborg i El Plastico.
Læg en vildt imponerende målscore på 18-5 oven i og vi havde gang i et seriøst titelbud.

Så ved jeg godt, at Ernest Nuamah blev skudt afsted, men man regnede vel med, at man havde afløseren klar i Ibrahim Osman, men trods det store talent, så har han ikke helt kunne udfylde skoene efter Nuamah – og puslespillet med Osman og Schjelderup på næsten samme position er vel heller ikke løst.

FCN’S STORE PROBLEM blev dog ‘sorte september’ som gik ind i ‘onde oktober’, hvor fire kampe mod Lyngby, Hvidovre, Vejle og OB gav sølle tre point.
Det burde jo have givet minimum 10 point på kontoen – og dermed en plads i top-to.

I den periode blev Johannes Hoff Thorup for alvor testet, men leverede ikke. Det samme med de etablerede spillere, der heller ikke fik hevet holdet op. Kian Hansen, Jeppe Tverskov, Marcus Ingvartsen og Andreas Schjelderup var kun blege udgaver af sig selv.

Spillet var for langsomt og for meget på tværs. Alle skulle nærmest røre bolden, og der blev sjældent sprunget en kæde over for at bringe bolden frem mod modstandernes felt.


FORKLARING? Ja, nu har jeg ikke hørt, at de har givet Conference League-kampene skylden – og tak for det – men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvor ringe de har klaret sig efter en europæisk kamp.

Kig her:

  • Taber 1-3 ude mod Fenerbahce. Spiller 0-0 mod Hvidovre efterfølgende.
  • Vinder 7-1 hjemme over Ludogorets. Taber 0-1 til OB efterfølgende.
  • Vinder 2-0 ude over Tnava. Taber 1-2 til Brøndby efterfølgende.
  • Spiller 1-1 hjemme mod Trnava. Taber 0-2 til FCM efterfølgende.

Det ligner jo endnu engang et dansk hold, der ikke formår at gabe over flere turneringer, og det er selvfølgelig bekymrende for AGF, at FCN ikke har været ude at spile europæisk før de mødes på søndag…

TAG OGSÅ EN SPILLER som Marcus Ingvartsen. Her taler vi altså om et stort navn, som FCN henter hjem til en pris, som de ikke er vant til at betale i Farum.
Isoleret set, så er hans statistik i Superligaen ok. 13 kampe, seks mål og to assist.

Dykker man ned i tallene, så ser det dog lidt anderledes ud. Vi skal faktisk tilbage til sensommeren for at finde det, jeg vil kalde et regulært mål fra angriberen, nemlig den 27. august, hvor han scorer i sejren over FCM. Det er tre måneder siden!

Ellers har den stået på tre straffespark (Ludogorets, Brøndby, Trnava) – og ja, så scorede han mod Viborg, men det var altså en bold, der blev sparket op i brystkassen på ham. Jeg ved godt, at alle mål tæller for en angriber, men jeg forventer altså mere af Ingvartsen i åbent spil.

FAKTUM FOR FCN ER da også, at de seneste ni kampe i Superligaen har budt på en målscore med de nedslående cifre 7-8 og sølle 10 point til følge.
Det vinder man ikke mange medaljer på, så det er også et wakeup-call til Johannes Hoff Thorup og FCN-holdet, hvis man vil hænge på i toppen.

Den måde Superligaen er brækket over på betyder selvfølgelig også, at en top-seks-placering aldrig kommer i fare, men det må alligevel gøre lidt ondt på selvforståelsen med pointhøsten og spillet i de seneste ni kampe.
Ja, man lever stadig i Europa, er med i pokalturneringen, så der er også masser af positive ting, men i Superligaen flyder tingene ikke.

PÅ TILSKUERFRONTEN ser det også fornuftigt ud. Sidste år var man tæt på at slå gennemsnittet på 5800 i guldsæsonen 2011/12, mens man i år snitter 5240 indtil videre. Et tal, der vil stige, hvis vi får det tilskuerstærke slutspil som stillingen i Superligaen tilsiger lige nu. Jeg fornemmer også mere larm i Farum, der ellers godt har kunnet været stille som en kirkegård.

Det kan der jo blive igen, hvis FCN ikke formår at få noget mere fart i bolden, spille mere direkte, få nogle bolde i feltet. De har spillerne og konceptet til det, så derfor skal Johannes Hoff Thorup have flyttet FCN det sidste stykke.
Fra dem, der hele tiden er tæt på til dem, der rent faktisk kan gå det sidste stykke.
Det skal selvfølgelig ikke nødvendigvis starte mod AGF…