Brænd fødselsattesten og tag til udlandet, Vallys!

KOMMENTAR: Et stort tillykke til Efterårets Profil Nicolai Vallys. Nu må den stå på guldjagt og så et udlandsskifte til sommer, som han såre fortjener.



Stort tillykke!

Nicolai Vallys er blevet kåret til Efterårets Profil i Tipsbladet, og der er stor tilslutning fra Superligaens cheftrænere til Brøndby.profilen, herunder også fra rivalens cheftræner Jacob Neestrup, der giver toppoint til den 27-årige københavner.

Vi kommer til at folde kåringen og alle forklaringerne ud i de kommende døgn, og det er godt skuldret af Nicolai Vallys at være topscorer blandt Superligaens chefer bare halvandet år efter, at han vandt vores tilsvarende kåring.

Som redaktør for Tipsbladet og kommentator tillader jeg mig at sige, at det nu er på høje tide, at udlandet får øjnene op for Nicolai Vallys.

Beklager Brøndby-fans, det her har I ikke lyst til at høre på en ellers glædens dag for jer.

Men her er altså tale om en fodboldspiller med et blik for spillet og den afgørende aflevering, vi bare er nødt til at se i hvert fald i én stor klub i udlandet.

Det går mod al logik, også den, jeg igen og igen tillader mig at slå alt og alle i hovedet med.

For som 27-årig er man bare ikke ung i fodbold-sammenhæng, og har faktisk ikke været det i fire-fem år.

Moderne topfodbold og da især transfermarkedet er kynisk, til tider modbydeligt, i sin sortering efter fødselsdato, og det er derfor, spillere, der dårligt nok har spillet i Superligaen endnu, går for endnu flere penge end Nicolai Vallys.

Men her må der simpelthen gøres en undtagelse.

Brænd den fødselsattest, hvis det er det, der skal til, og kom til udlandet.

Og prøv nu lige at se lidt forbi mantraet om potentiale og udvikling og videresalg, kære scouts og sportsdirektører i Tyskland, Frankrig, Spanien og Nederlandene, og køb en knippelgod og lynende intelligent fodboldspiller, der i øvrigt også er ethvert omklædningsrums og enhver cheftræners drøm med en sin gode og ordentlige måde at arbejde og opholde sig på i et kollektiv.

Der er nogle spillere, der har vundet to eller flere af vores kåringer om foråret og efteråret, men de kan altså ikke købes i bundter på toppen af deres karriere.

Nu må den stå på guldjagt med et Brøndby-hold, jeg må erkende at have undervurderet.

Undervurderet har Nicolai Vallys også tidligere været, når han har fået lov til at spille divisions-fodbold, indtil han var godt inde i sine 20'ere.

Den fejl begår ingen i Superligaen længere, og det bør udenlandske opkøbere altså heller ikke, uanset mantraer og strenge ordrer om dårligt at ville købe nogen, der har fået kørekort.







► LIVE

LIVE: Bimpong får chancen i Superliga-kamp

Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr

Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm

Beijmo fatter det ikke: Eksperterne gør det altid

– Jeg vil få mareridt på grund af Dominik Kotarski

Cheftræner: ‘Det er ikke let med Ousmane Sow’

Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’

Afslører ny Højlund-plan?

Det laver Lasse Schöne i dag

Mange millioner på højkant i denne Superliga-runde

16-årig Superliga-komet bjergtager alle



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Sønderjyske – Silkeborg IF

Silkeborg-spiller måtte have psykologhjælp

AC Horsens – Randers FC

Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?

FCK har travlt – forlæng med ham nu!

Hvad i alverden skete der dér, AGF!?

Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’

Ekspert vil have Niels Frederiksen fyret 



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby-stjerne ude? ‘Kadaveret giver lyd fra sig’

Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe

Afsløring: FC Midtjylland forlænger med Emefile

Ny aftale? – Svensson har sagt det til Speakman

Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’

Lisandro Martinez til samtale med United-chefer

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

Hearts – FC Nordsjælland

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien

Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!

Andreas Cornelius-agent langer ud