CV har store beslutninger foran sig

De tabte ikke 3-1 som i de sidste fem runder.

Men 2-0 er ikke bedre, og nu er AGF sikker på at blive sekser.

Selv om AGF ud fra forudsætninger de fleste sæsoner bør blive mellem nummer fire og seks, er der flere faktorer, der giver dyb bekymring.

En bekymring, der helt naturligt giver spekulationer om Uwe Röslers fremtid.

Flere gange i efteråret lå AGF på førstepladsen i Superligaen.

I lange perioder lå man tæt på toppen, og man var treer, da slutspillet begyndte.

Gør ondt i Århus

Hvis det var en af midterklubberne, skulle det såmænd nok gå.

Men når man som AGF har Superligaens fjerdestørste spillerbudget (vi kan godt kalde dem femmer, hvis vi sætter FCN foran med det enorme ungdomsarbejde i Right To Dream i ryggen), gør det ondt i en sæson, hvor FCK og FCM igen ikke var usårlige.

Læg dertil, at spillerne i AGF’s 31 startopstillinger i gennemsnit har været 28 år og 11 måneder gamle.

Det er mere end to år ældre end det næstældste hold Randers.

Når vi ser nærmere på holdet, er der ingen af de purunge salgsemner og lysende profiler i anden halvdel af 20’erne, de andre klubber i Top 6 har, og som også Silkeborg og Viborg har.

Det er grunden til, jeg i starten af året skrev, at det her AGF-hold er skruet sammen til at vinde nu.

Det er ren matematik.

Og oveni kommer, at profiler som Gift Links, Felix Beijmo og starterne Erik Kahl, Nicolaj Poulsen og Patrick Mortensen har kontraktudløb næste sommer sammen med Jesper Hansen, der var tilbage i målet i Farum.

CV’s valg

Den nye fodbolddirektør Carsten V. Jensen skal nu til at træffe valg.

Kan en anden cheftræner få mere ud af truppen i næste sæson, eller er Uwe Rösler stadig manden med tre sæsoner tilbage på kontrakten?

Lige nu kan det være svært at se cheftræner komme tilbage fra en så skidt slutning på sæsonen, hvor AGF er smuldret.

Den analyse er helt central.

Er det her en uheldig og skuffende slutning på en ellers god sæson, og kan de samme spillere med et par justeringer og kontraktforlængelser række ud efter tredjepladsen om et år?

Eller må man tage en puster og forynge sig, indse at det er nærmest umuligt at måle sig med FCK, FCM, Brøndby og deres to-tre-fire gange større spillerbudgetter?

2024/25 lignede sæsonen

Vi driller ofte AGF og klubbens fans med, at de tror på Champions League, så snart de vinder et par kampe i streg.

Det er som regel dybt urimeligt, men som AGF spillede sidste sommer og i to gode kampe til at begynde foråret var det forståeligt, man igen troede på Europa.

Spørgsmålet er, om ikke AGF brager hovedet ind i et loft de næste par år uanset hvad.

FCK og FCM skal simpelthen blive stærkere, Brøndby rækker stadig ud efter guldet med et hold, der er tre år yngre end AGF’s.

Logikken siger, at chancen var den her sæson. Det var nu, man skulle have holdt fast indtil det sidste.

Men der var ikke benzin nok i tanken, og som en kollega på Stiften forleden så rigtigt konstaterede, bidrog de nye og dyre folk hentet sidste år ikke nok.

Nu er det vigtigste spørgsmål, hvordan man får dem til det.

Og allervigtigst, hvad der giver AGF de største muligheder de næste to år, til det nye stadion – forhåbentlig for århusianerne – står klar.