Nyheder
OptakterBlogsStig TøftingFanklubbenVideo
Livescore
StatistikRejser
TV
Spiltips
Bookmakere
Video : Tipsbladet
VM

I får spillerne til at ligne idioter, DBU

Troels Bager Thøgersen
Troels Bager Thøgersen
Journalist og kommentator

KOMMENTAR: Den kritiske dialog med FIFA og Qatar har hele tiden været håbløs, og nu ligner spillerne idioter, fordi DBU har siddet mellem to stole og gjort sig afhængig af FIFA’s accept af protester. Man må håbe, landsholdet og landstræneren nu sætter en usynlig DBU-top uden for indflydelse og handler selv.

Normalt handler et pressemøde og dækningen dagen før Danmarks slutrundedebut om formationer, uafklarede spørgsmål om start-11 og et kig på modstanderens bedste spillere.

Men som mange nu har oplevet, er det her ikke et normalt VM.

I stedet har optakten handlet om det OneLove-anførerbind, man tilsyneladende også har spurgt om lov til ligesom den træningstrøje, FIFA nedlagde forbud mod.

Hvis DBU og landsholdet troede, man fik VM til at handle om fodbold ved ikke at tale om problemerne, har man taget grueligt fejl og på forunderlig vis glemt at højde for, hvor ubehagelig en VM-vært og FIFA-præsident, man er gået i dialog med.

Infantino begyndte festen lørdag, hvor han til det traditionelle pressemøde før VM kastede sig ud i en rablende, 45 minutter lang enetale, hvor han gik på angreb til kritikerne fra Europa, kaldte dem racister og fordomsfulde, og trådte på homoseksuelle, migrantarbejdere, menneskerettigheder og cirka alt andet, der er en sten i skoen på Qatars styre og andre diktaturer.

Søndag var der party til åbningskampen med sav-morderen og statsoverhovedet Mohammed Bin Salman fra Saudi-Arabien på ærespladsen ved siden af Infantino, der så gerne vil give MBS et VM i 2030.

Og mandag kunne FIFA så endelig nedværdige sig til at fortælle Danmark og seks andre landshold, at OneLove-anførerbindet til støtte for LGBT+ var fy-fy og ville udløse gult kort.

Det er usselt og kynisk gjort af FIFA. Glem deres funktionærers Komiske Ali-parodier i de kommende døgn om, at det jo bare er et reglement.

Det var 100 procent en politisk beslutning, ligesom den kujonagtige, sidsteøjebliks-lancering af egen anførerbinds-kampagne var for at afspore OneLove med budskaber, hvor anti-diskrimination i FIFA-sprog oversættes ‘hold kæft racistiske europæere’.

Og ordren kommer helt fra toppen, muligvis fra Qatars styre, ligesom forbuddet mod ølsalg på stadion to dage før kickoff på slutrunden efter års løfter om det modsatte kom fra emirens storebror.

Prøv også lige at tænke over, hvad for et signal, det her sender efter fodboldens endeløse tolerance-kampagner og forsøg på at signalere, at fodbold vitterlig er for alle, også homoseksuelle i herrefodbold, hvilket jo tydeligvis ikke er tilfældet endnu sammenlignet med de betydeligt mere moderne og inkluderende tilstande i kvindefodbold. 

Det er helt godnat.

Vi skal jo ikke spørge om lov
MEN-MEN-MEN.

Hvor dumme er vi så i Danmark lige, når vi overhovedet spørger om lov og så minsandten insisterer på at holde fast i en kritisk dialog, alle kan se er død?

Der må sidde nogle policy makers og politiske rådgivere i Qatar og more sig kosteligt over DBU og Danmark.

Altså, hvem spørger høfligt om at få lov til at protestere? Gjorde Tommie Smith, John Carlos og deres australske ven Peter Norman, da de protesterede ved OL i 1968?

Eller Colin Kaepernick, da rabiate amerikanere med Donald Trump i front gik i selvsving og kostede ham karrieren for at knæle i protest mod racisme og diskrimination mod sorte mennesker i USA i 2016?

Et gult kort er så ligegyldigt i sammenligning, og hvor er det dog en fejl af DBU og de seks andre lande at bøje nakken for diktatorernes hånddukke Infantino, med mindre de har noget helt skudsikkert og endnu vildere i ærmet.

Mantraet at det ikke må have sportslige konsekvenser kommer jo til at virke vildt egoistisk og selvcentreret, samme dag som Irans spillere lod være med at synge med på nationalmelodien i protest mod deres regimes mord på og vilkårlige fængslinger af unge iranske demonstranter.

Spillerne, landstræneren og landsholdet kommer til at ligne idioter, og selvom manges reaktion er at pege på Simon Kjær og hans kolleger på holdet og de seks andre landshold, undrer jeg mig mere over, hvorfor i alverden DBU dog ikke så det her komme.

Forfejlet strategi
For mig starter miséren med den kritiske dialog, DBU stadig fastholder er svaret nu, hvor Infantino ikke bare i disse dage gør umådelig stor skade på fodboldspillet, men har gjort det i årevis med uhæderlig embedsførelse, forsøg på at indføre VM hvert andet år, fyringer af folk, der vovede at efterforske hans brud på FIFA's egne regler om brug af privatfly og præsidentens indblanding i lokale fodboldvalg, den slet skjulte støtte til Super League-projektet, der døde en grim død i 2021,(gjorde den?), og så ikke mindst forelskelsen i Saudi-Arabien som Infantinos store sugardaddy.

I sportens organisationer i Danmark hyldes dialogen, fordi bosserne i de fleste andre internationale sportsforbund er lige så langt nede i lommen på diktatorer og oligarker, anført af den ryggesløse skandale af en Rusland- og Kina-apologet i IOC, tyskeren Thomas Bach. Lidt ligesom da Mulle spiser skovsneglen for at være med i Bjørn og Steens hule i Zappa.

Kulturministeriet og resten af regeringen (og tidligere regeringer) hopper også på den, måske fordi man gerne vil købe gas af Qatar, olie af Saudi-Arabien, og helt sikkert synes det er feeee’ med nogle flere internationale sportsbegivenheder i Danmark (taletid i primetime med rød-hvidt halstørklæde, Yay!).

Men de fleste fodboldfans kan se, at den kritiske dialog ikke har en trevl på kroppen, og det var simpelthen tragikomisk, da DBU-formand Jesper Møller søndag aften i DR minsandten igen fastholdt, at man igen vil tale med Infantino og fortsætte dialogen.

Der er en direkte sammenhæng mellem endelig ikke at støde FIFA for meget, den danske sportspolitiks selvopfundne kritiske dialog, og så at spillerne og trænerne nu står med med 1.000 spørgsmål om anførerbind og protester, mens Tunesien-kampen er i fare for at blive ligegyldig.

Hvorfor dog skærme spillerne i månedsvis fra at sige noget som helst, der gør ondt på forholdet til FIFA, om de vanvittige problemer ved det her VM, alle andre end FIFA, Qatar og deres nærmeste allierede siger er virkeligheden i november 2022 i Qatar for alle andre end dollar-millionærerne i landet og en velhavende middelklasse af overvejende vesterlændinge i gode stillinger?

Hvorfor ikke have en klippefast køreplan for deltagelsen i VM, når man ved, hvad for en modbydelig ormegård FIFA er?

Jeg håber, spillerne nu selv sætter dagsordenen og skubber den dybt misforståede skærmning til side.

Man kan simpelthen ikke seriøst påstå, at governance-møder og kritisk dialog med et FIFA, der politisk er blevet radikaliseret og decideret farligt for fodboldens fremtid under Gianni Infantino, er vejen frem.

Man skal sige højt og tydeligt ‘nej’ til en stemme på marts-præsidentvalgets eneste kandidat, Gianni Infantino, ligesom Norge og Tyskland allerede har gjort.

Man skal lave et rabalder af en demonstration her og nu i Qatar, der får Infantino og kongefamilien i Qatar til at spærre øjnene op. 

Og det haster, for dette VM er ved at en endnu større katastrofe, end man kunne have frygtet, og toppen af DBU skal enten bakke holdet op nu i en protest eller gå af vejen og lade dem svare for sig selv i stedet for, at de også skal holdes gidsel af flere års forfejlet politiske kurs.

Det er nu, man skal vise, at fodbold betyder mere end 90 minutter på banen, og det er jo netop, når der er meget på spil, at man skal vise det, hvis DBU's højt besungne slogan 'En Del Af Noget Større' ikke skal gå til grunde.