Jeg begriber ikke, at Manchester City og Girona får lov at spille i samme Champions League-turnering, når det så åbenlyst er et kæmpestort sportsligt og troværdigheds-mæssigt selvmål og dybt betændt.
Eller, jo, rettere, jeg forstår hvorfor, hvilket overhovedet ikke gør sagen bedre, tværtimod.
Før eventuelle nævenyttige juristtyper kommer for godt i gang: Ordet korruption stammer fra det latinske 'corruptio' og dækker over noget ødelagt og fordærvet, så jeg siger ikke, der er overført millioner til hemmelige konti i et skattely i Mellemamerika eller afleveret tykke konvolutter med knitrende eurosedler, for at Manchester City og Girona må mødes i Champions League og Manchester United og Nice i Conference League.
Men jeg siger, at det saftsusemig er forkert, og at det allerede i den her sæson kan smadre turneringernes troværdighed og skabe mistanker om alle mulige lyssky aftaler, at UEFA ikke havde modet til at fortælle City Football Group og Jim Ratcliffe og Ineos, at man selvfølgelig ikke kan have to hold i samme turnering, uanset hvilken sminke, man har lagt før turneringsstart.
Det er noget af det vildeste PR-arbejde i nyere fodboldhistorie, da Girona i sidste sæson havde held til at sælge sig selv som en af historiens største underdog-fortællinger i La Liga, der som i en anden Disney-film gatecrashede topkampen og nu skal til bal på Champions League-slottet i karet og kjole fremtryllet af hekse-mutter.
Blæse være med, man var rugekasse for en af denne sæsons nye Manchester City-profiler Savinho gennem en snu konstruktion, hvor den unge brasilianer var udlejet til Girona fra en tredje City Football Group-klub, Troyes, og man dermed på magisk vis slap for denne sommers forbud mod transfers mellem relaterede klubber i den samme Europa-turnering, en regel der kostede Jean-Clair Todibo et skifte mellem de mindre kløgtige multiklub-ejere i Nice og Manchester United.
Næ, vi skulle sidde med tårerne væltende ned ad kinderne på grund af al den fodbold-godhed, vi var vidne til. Det var som om Rocky Balboa var genopstanden i Catalonien i form af Josep Guardiolas agentbror Pere, der er medejer af Girona CF (vildt nok, at det i sig selv er tilladt), så undertippede var Girona.
Bare kald mig kyniker: Jeg synes måske også, Gironas tredjeplads har noget at gøre med de mange spillere, Girona har fået fra Manchester City og City Football Groups øvrige klubber gennem de seneste ni år, og at man har brugt 600 millioner kroner på nye spillere de seneste to år takket være sukkerfar i Abu Dhabi.
Men ok, et trecifret antal klubber nyder fordel af, at multiklub-ejerskaber til manges store undren ikke blev forbudt for 10-15 år siden, og det har ingen været så dygtige til at maksimere gevinsten af som City Football Group.
Der, hvor kæden springer helt af, er ikke UEFA's oprindelige arvesynd med ikke øjeblikkeligt at forbyde multiklub-ejerskab på linje med match fixing, eller at Red Bull Salzburg og Red Bull Leipzig (det er en slåfejl. Eller er det?) fik lov at spille i Champions League samtidig i 2017 og mødes i Europa League i 2018, selv om det også kommer til at stå som en skamstøtte i fodboldhistorien om 50 år.
Nej, det er selvfølgelig, at UEFA og fodboldens parter i Europa ikke har modet til endelig at sige 'nej, selvfølgelig kan I ikke begge spille i en Champions League, hvor alle er i direkte konkurrence med alle', da det var den åbenlyst rigtige beslutning her i 2024.
Bare forestil jer, når Manchester City i 8. og sidste spillerunde 30. januar møder Club Brugge, som sagtens kan være direkte konkurrent til at gå videre i turneringen med Girona, der samtidig møder et Arsenal-hold, der sandsynligvis ikke har så meget at spille for.
Eller hvis Manchester City er i hård kamp om at komme i Top 8 og godt kunne tænke sig, Girona lægger alt i kampen mod Liverpool i 6. spillerunde to uger før jul, hvor det i øvrigt er meget fedt, hvis et par Liverpool-spillere slår sig.
Jeg siger ikke, at det sker, men tro mig: Mange klubber ude i Europa er rasende over, det her får lov til at ske, hvilket også gælder for Manchester United og Nice nede i Europa League, og flere bliver det i de kommende måneder.
UEFA har ormet sig ned i det, der der må være et af historiens mindste figenblade, ved at kræve, at City Football Group skruede ejerandelen i Girona ned til 30 procent, hvorefter City Football Group såvel som Jim Ratcliffe og Ineos i Manchester United og Nice slap med at placere deres ejerskaber af Girona og Nice i en såkaldt uafhængig 'blind trust' i sæsonen 2024/25.
Man gør grin med egne turneringer og fodboldfans såvel som klubber og spillere alle andre steder end i Manchester, Nice og Girona ved at acceptere de interessekonflikter.
Uden at ønske dårligt for fodboldspillet håber jeg faktisk, klubberne og UEFA brænder nallerne noget så eftertrykkeligt på denne kujonagtige løsning, og at det i slutningen af januar fyger med mistanker om, om alt nu også gik rigtigt til.
For mig virker det tydeligt, at hverken klubberne eller UEFA, der er hovedarkitekterne bag de nye ligaspil i Champions League, Europa League og Conference League, har tænkt langt nok til at se, hvor stor en hovedpine, multiklub-ejerskaber ville være i åbne ligaspil med 36 klubber, hvor alle bogstavelig talt konkurrerer med alle.
Der er en grund til, FC Midtjyllands samarbejdsklub FC Fredericia må afbryde aftalen med FCM den dag, man rykker op i Superligaen, og at store såvel som mindre nationale ligaer selvfølgelig ikke tillader den samme ejer i to eller flere klubber i samme række.
Naturligvis dur det heller ikke i Champions League eller Europa League, og det kan en eller anden blind trust-løsning og andre bortforklaringer ikke skjule.
Vi er måske ligeglade her i Danmark, fordi det vedrører et par ultrarige klubber i Manchester og deres satellitklubber i Frankrig og Spanien.
Men vent til januar, hvis FC Midtjylland bliver røvrendt af, at enten Nice eller Manchester United har stillet med et U/19-hold for at hjælpe kollegerne, og Danmark i sidste ende glipper at få en ekstra Champions League-plads.
Så tør jeg godt love, denne sag kommer på agendaen, som den burde være for alle fodboldinteresserede lige nu.