David Wagner spillede i halvfemserne nogle landskampe for USA, men det er i Tyskland, Wagner spillede professionel fodbold og lærte spillet at kende.
Siden stod han i lære i Dortmund som andetholdstræner, mens Jürgen Klopp havde ansvaret for førsteholdet, og selvom det endte med en fyring i Huddersfield, havde den lille klub gode perioder i Premier League.
Stjernen er falmet lidt med mislykkede ophold i Schalke 04 og schweiziske Young Boys, og på den måde giver koblingen til Brøndby og trænerjobbet hos 2021-mestrene god mening.
Også den tidligere Red Bull- og ungdomslandstræner i Tyskland Frank Kramer nævnes som en mulighed, og også hans profil giver mening i Brøndby.
Alexander Zornigers ophold i Brøndby og relative succes er kendt stof i tysk fodbold og trænermiljøet, også uden den store rødhvide, eller skal vi rettere sige gul-blå, klaphat på.
Så mange trænerjobs er der trods alt ikke i Bundesligaen, og når en medejer af Crystal Palace sammen med en række investorer køber en mesterklub fra 2021 og taler om fast Europa-deltagelse, spidses der ører ude i markedet.
Da Alexander Zorniger blev fyret i Brøndby, lagde jeg mig ud med en del fans og kolleger ved at sige, at der ikke var noget blivende fra årene med ham som cheftræner.
Det passede ikke helt, når Brøndby et par år senere blev dansk mester, men jeg synes nu ellers ikke, analysen var så tosset.
For Brøndby blev mester med en markant anderledes spillestil og et på flere måder forandret hold, og det er jo ligesom det, der sker, når man først har en (dengang udpræget) possession-træner som Thomas Frank, derefter super-presseren Alexander Zorniger, og så den mere pragmatisk og meget kollektivt orienterede Niels Frederiksen.
De færreste klubber i verden er som Ajax og har en klart defineret spillestil, FC Nordsjælland er det mest tydelige danske eksempel, på flere måder suppleret af FC Midtjylland og deres meget tydelige fokus på individuelle kompetencer og fysisk råstyrke, der har kendetegnet klubben siden fødslen i 1999.
Det skal blive spændende at se, om de ny ejere har tænkt sig at fastlægge en bestemt spillestil eller fortsætter den pragmatiske tilgang – det behøver ikke at være et problem, bare man selv er klar over, hvad man foretager sig.
Trænerposten har selvfølgelig også været til debat på Tipsbladets redaktion i planlægningen af vores dækning, og selvfølgelig også med en grad af faglig og menneskelig nysgerrighed om, hvem der overtager et af Danmarks mest udfordrende trænerjobs.
Vi er splittede, og nok også på en måde, mange fans derude kan genkende.
For er det træneren, der skal tegne linjerne og fremtiden, og som gør forskellen? Så er det jo på mere end høje tid at få en ny cheftræner i Brøndby.
Eller skal der tegnes nogle større linjer, hvor cheftræneren bare er én af mange medarbejdere, der skal følge en reel strategi og kurs, så man ikke det ene år spiller possession-fodbold og køber spillere til den stil, hvorefter det stenhårde høje pres og lynhurtige kontraer bliver det eneste, der tæller året efter?
Jeg tilhører sidstnævnte kategori, og jeg mener, at spørgsmålet om kursen er endnu vigtigere, nu der er nye ejere, hvis de ellers ikke bare er der for at tjene en skilling med et nyt salg om to-tre år.
For det er næppe bare et spørgsmål om et par ekstra spillerkøb, hvorefter den står på nye mesterskaber.
Konkurrenterne FC København og FC Midtjylland havde et sløjt efterår, selvom de dog ikke klarede sig lige så skidt som Brøndby IF.
Men FCK og FCM's jævne præstationer varer næppe ved.
Begge klubber ser ud til at opruste ret vildt i 2023, FC Midtjylland får et spritnyt træningsanlæg til både Superligaen og ungdomsafdelingen, og FC København håber på at opruste på samme måde i løbet af få år, mens budgettet skal skrues i vejret.
Det kan Brøndby ikke bare ignorere og med en træt fodboldfloskel sige, at man ikke tager hensyn til, fordi man kun koncentrerer sig om sig selv.
Der er kun ét dansk mesterskab og i hvert fald de næste par år kun én Champions League-kvalifikationsplads, og det vil nærmest være dumstædigt på den barnagtige, useriøse måde ikke at forstå, at man er nødt til at finde en god kurs og strategi til at matche de nok større ressourcer, hvor de nye ejeres lån til Brøndby på 225 millioner kroner altså ikke er noget, der batter.
Så hvad gør Brøndby med transfers, hvordan matcher man de vilde ambitioner, FC København og FC Midtjylland allerede udlever i ungdomsafdelingerne og med køb af svimlende dyre, purunge teenagere, og hvordan følger man i det hele taget med?
Det er ikke gjort alene ved, at David Wagner eller en anden pres-træner kommer ind og laver en 'Zorniger 2 – Bigger, Bolder, Wilder', eller en anden træner kommer ind og skal have et par profiler til fra transfermarkedet.
Der skal meget mere til, og derfor er cheftræner-spørgsmålet særdeles interessant men langt fra det endelige facit, der dikterer Brøndbys skæbne.
