Efter tre point i ni slutspilskampe er AaB nu rykket ud af Superligaen.
Den gode statistik mod de øvrige hold i Bund 6 med fem sejre, fem uafgjorte og nul nederlag i grundspillet viste sig ikke at betyde noget som helst godt.
“
Alarmklokkerne bør ringe højt, når AaB’s problemer fra flere sider er blevet udlagt som en sejr for fodbold, fordi det samtidig er et nederlag for AaB-ejernes strategi.
Troels Bager Thøgersen, kommentator på Tipsbladet
Så mens chokket og vreden stadig sidder i Aalborg over en rædsom og ekstremt dyr forårssæson, skal klubbens ejere og ledelse nu til at træffe afgørende beslutninger.
Beslutninger, hvor man kan se tingene gå galt og skidt for AaB på et hav af måder.
Tror du, AaB rykker tilbage i Superligaen i første forsøg?
0 Votes
En situation, hvor der til gengæld er rigtig meget, der skal gå godt og heldigt, for at AaB om 14 måneder er tilbage i Superligaen med et levedygtigt Superliga-hold.
Så mens der stadig er meget at forstå og udrede om kollapset i foråret og nedrykningen, er der også en række vigtige problemer, AaB skal have has på her og nu.
1: Hvor kommer pengene fra?
Mandag formiddag nedjusterede AaB forventningerne til årsregnskabet i 2025 med 15 millioner kroner.
Dermed venter man et minus på 15 til 25 millioner kroner, hvilket inkluderer spillersalg.
Det kommer efter et minus på 44,2 millioner kroner før skat i 2024.
Og da Tipsbladet for nylig så på økonomien i den nordjyske klub, rundede det samlede underskud siden 2018 150 millioner kroner.
AaB’s ejere hentede 45 millioner kroner i ny egenkapital i 2024, og det virker logisk, at man igen skal finde nye penge udefra i sæsonen i 1. Division, da man ellers kommer faretruende nær en tom pengekasse især efter nytår.
Det er en virkelig svær position, AaB her befinder sig i.
For det er allerede dyrt at rykke ned, selv uden AaB’s medfølgende problemer.
Det er oplagt, at anfører Mathias Jørgensen må og skal blive solgt, både for at få penge i kassen, og fordi han er det bedste salgsobjekt og sikkert også gerne selv vil efter at have klart bedste AaB’er i sæsonen.
Men AaB vil samtidig op i Superligaen igen i første hug, så al logik siger, der skal penge til udefra.
Men hvem kommer med dem?

Alle signaler fra ejerne og det nordjyske går på, at vi her altså ikke har tale om stenrige ejere.
Det er ikke som Anders Holch Povlsen i FC Midtjylland, der lige udvider stadion og bygger et nyt træningsanlæg til flere hundrede millioner kroner og matcher det beløb med transferbetalinger på 18 måneder.
Eller Mansour Group i FC Nordsjælland, der betaler 3,5 milliarder kroner alene for retten til at lave San Diego FC i MLS og så bruger et milliardbeløb på et nyt træningsanlæg og akademi.
Men ejerne har kontakter i Tyskland og andre lande, der kan købe sig ind, og der er fortsat en masse amerikanske investorer og fonde, der er på udkig efter opkøb af sportshold i Europa.
Så pengene finder man stensikkert – det store spørgsmål er, hvor mange, og om en mindre del af klubben kan blive solgt.
Vi kan heller ikke helt udelukke et salg af aktiemajoriteten til nye ejere, hvis nogen kommer med et fremragende tilbud, selv om udmeldingerne fra ejerne mandag og logikken siger, det ikke er sandsynligt og er meget sjovere for de nuværende ejere, når man er tilbage i Superligaen, og prisen dermed er højere.
2: Er her nok spillere af Superliga-kaliber?
Den her er nærmest endnu mere grum end pengene, selv om det spørgsmål er alvorligt nok i sig selv.
Mathias Jørgensen bliver sandsynligvis solgt, og Lars Kramer er også væk på fri transfer ved kontraktudløb.
Kasper Jørgensen stopper sandsynligvis senest til nytår, hvor hans aftale udløber.
Men ryger en række andre af de bedste spillere også (se Tipsbladets bud på dem, der er mest attraktive)?
Mange af spillerne hentet ind til AaB i denne sæson har bare ikke vist sig gode nok til Superligaen.

Man skal have de optimistiske AaB-lederbriller på for at se, de bliver meget bedre i 1. Division.
Så hvor står AaB, hvis to gange Jørgensen, Kasper Davidsen og Mads Bomholt ryger afsted, for at opstille et scenarie?
Mathias Jørgensen og Melker Widell blev hentet, mens AaB var i 1. Division, og det var to fremragende handler.
Den er den kaliber, sportsdirektør James Gow og rekrutteringschef Julius Nagel skal præstere igen, og flere af dem.
Og så skal der jo også ryddes ud i forbiere, med mindre man stædigt holder fast i og har held til at få de mange udenlandske spillere uden succes til at blomstre i 1. Division.
Mellemtiden lige nu er, at AaB kommer ned med et hold, der overhovedet ikke er lige så stærkt som for to år siden.
3: 1. Division bliver meget hård
Det er virkelig vigtigt her at have øje for den 1. Division, AaB vender tilbage til.
Man kom op i sikker stil i 2023/24 som toer efter Sønderjyske uden, at Kolding, Hobro, Fredericia og Vendsyssel havde været nogen trussel.
Nu?
Lyngby ligner et automatisk bud på en oprykker med fornuftige midler i ryggen fra en MLS-ejer, Jay Sugarman, der har Philadelphia Union i USA’s bedste række.

AC Horsens kommer til at have rækkens største spillerbudget og en stenhård ambition om at rykke op i Superligaen.
Hvidovre er et år inde i livet som fuldtidsprofessionel klub og bliver konkurrencedygtig, Esbjerg kan sagtens vokse til en seriøs oprykningskandidat.
Kolding og Hobro vil også have ambitioner om at vokse sig endnu stærkere, især sidstnævnte efter mange store salg de seneste transfervinduer.
Det er en langt hårdere række, AaB kommer ned til, og jeg ser en AaB-trup, der er markant svagere end for to år siden.
Det er en modbydelig cocktail, der stiller store krav til AaB’s sommerhandler og plan.
4: Er opbakningen i Nordjylland der stadig?
Det var oplagt, at AaB ville vende tilbage til Superligaen ved nedrykningen for to år siden.
Men har byen og sponsorerne appetit på endnu en tur, der trækker tænder ud med en svagere trup?
Hvor man har set de nye ejere, der skulle rydde op efter de gamle, fejle?

Ejerne ser ud til at holde fast i sportsdirektør James Gow og den øvrige ledelse, selv om oprykningssæsonen var en stor fiasko, når den ender i nedrykning igen.
Fansene, byen og hele Nordjylland har bakket flot op om AaB i to svære år.
Men det vil altså ikke være overraskende, hvis der kommer en klar og negativ reaktion nu, især hvis vi ikke ser et troværdigt førstehold, der brager afsted med nye profiler og et projekt, man kan tro på.
5: Har man overhovedet en levedygtig strategi?
Det her er måske det største problem af dem alle.
For har man knækket koden til et langt og lykkeligt Superliga-liv med en strategi, der går på at spille med et meget ungt hold af lokale spiller og især mange yngre udlændinge, der ikke koster alverden og heller ikke har nævneværdig erfaring på Superliga-niveau?
Ét er en 1. Division, man trods alt bør løse.
Men har man planen, der gør AaB til et fast Superliga-hold igen, for da slet ikke at tale om hyppige ture i Superligaens Top 6?
Hvad har AaB mest brug for nu?
0 Votes
Det ser ud til, man holder fast i den sportslige strategi, og der er udmærkede årgange af talenter på vej i en ungdomsafdeling, der har fået et markant løft i ressourcer og manpower omkring holdene.
Men konkurrenterne står saftsusmig ikke stille i disse år, så der skal hives nogle transfer-kup ud af ærmerne på D’herrer Gow og Nagel samt deres kolleger, hvis vi ikke skal se et AaB vende tilbage til Superligaen som forhåndsfavorit til nedrykning i 2027.

Der skal virkelig ikke meget til her, før flere end Kenneth Emil Petersen begynder at efterlyse nye ejere og en ny ledelse i AaB.
Alarmklokkerne bør ringe højt, når AaB’s problemer fra flere sider er blevet udlagt som en sejr for fodbold, fordi det samtidig er et nederlag for AaB-ejernes strategi.
Det her kan vise sig at være ødelæggende for AaB og give store problemer adskillige år frem, hvis ikke man rammer en masse rigtige beslutninger de kommende uger og måneder.
TIPSBLADET SPECIAL Watch along: Se landskamp med Tipsbladet
Se skæbnelandskamp sammen med Tipsbladet
NYHEDER
En ny fejl? Nævner Thomas Frank
NYHEDER
To spillere frasorteret af Brian Riemer
NYHEDER
Ekspert slagter FCK-stjerne: Ikke engang i top-100
NYHEDER
Nægter at undskylde til Steve Cooper
Mulig Neestrup afløser? ‘Ville være helt vildt!’
LIVE: Morten Bruun med dyster forudsigelse
EKSKLUSIVT Voldsomme forskelle – her er Table of Justice
Gætteleg: Solbakken afslører sin startopstilling
MEDIE
FC København jagter Neestrup-erstatning
NYHEDER
Fuldstændig vanvittig værdisætning for Froholdt
– Dét er det altoverskyggende problem i FCK!
NYHEDER Dommerekspert: ‘Ufattelig beslutning’ i Parken
MEDIE
Xabi Alonso klar til at sige ja til kæmpeklub
OPTAKT
Danmark – Nordmakedonien
MEDIE
Brøndby-handel er kollapset
Selskabet bag OB med bedste resultat nogensinde
EKSKLUSIVT
Er FCK-talent tabt for Danmark? Nu svarer DBU
TOPNYHED Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer
NYHEDER
Landstræner reagerer på Højlund-udtalelse
Werge: Bliver de sportsdirektører i FCK og BIF?
MEDIE
Danskerklub i spil for Mohamed Salah?
NYHEDER
Philip Billing tabte kæben
NYHEDER
FCM-jubel: Superstjernen tæt på comeback
MEDIE
Kasper Hjulmand-bombe på vej?
NYHEDER
Højlund-afløsers agent raser: ‘Kan ikke lide det!’
NYHEDER
Målmand færdig i OB? ‘Ligner et exit for mig’
EKSKLUSIVT
– Problemet er IKKE Steve Cooper, men…
I Nordmakedonien fremhæves Højlund-udtalelse
MEDIE
Nu flytter anfører til Danmark
CHEFENS DOM
‘Jeg tror, Neestrup er færdig til sommer’
TIPSBLADETS DOM Han ligner et fejlmatch i Brøndby
Hvem holder partilederne med i fodbold?
NYHEDER
Helt på røven over Victor Froholdt
NYHEDER
Ekspert: Giv ham Neestrups job, FCK!
NYHEDER
Står pludselig i Braithwaite-dilemma
NYHEDER
Flere tilbud: Talte med dansker før stort job
NYHEDER
– Det er Neestrups tre største fejl
Riemer melder stjerne klar
MEDIE
‘Er en formue værd’ – forhandler med dansk stjerne
NYHEDER
– Vi håber men skal ikke regne med det!
DAGENS SPILFORSLAG
Tjekker udnytter hjemmebanefordel
NYHEDER
Dansker på vippen? ‘Han kunne blive solgt’
Senegal har appelleret vild dom
Sigter 32 personer for matchfixing
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jonas Kamper får til 2028 i Kolding IF
Falsk Thomasberg-rygte: Hvad er der galt med jer?
Godt nyt for FCM – giver status på Franculino
TRANSFER
Offensivspiller forlader Superliga-klub – igen
MEDIE
FCK-juvel på fornem liste med verdensstjerner
Panik før lukketid: De lurer på dansk spiller
Klar besked til danske debutanter
DAGENS SPILFORSLAG
Tyskere (og en dansker) indtager Old Trafford
MEDIE