Halvvejs: Her er Superliga-klubbernes karakterer

Lederen er fra Tipsbladets trykte udgave fredag den 20. oktober

I denne weekend skal 12. runde spilles, men før vi siger farvel til den første tredjedel af Superliga-sæsonen, er det tid til nogle strenge men retfærdige standpunktskarakterer efter tre hektiske måneder i sæsonen.

Her er Tipsbladets karakterer – vi gør brug af 12-trinsskalaen her:

Brøndby IF- karakteren 10
Det begyndte skidt, men hvor er det dog gået godt for Brøndby siden juli. Det ligner en genistreg at spille med angriberen Marko Divkovic som venstre wingback, Mathias Kvistgaarden er ved at blive bedre, end jeg nogensinde havde troet muligt uanset hans ubestridelige fighterhjerte, og selv om Brøndby stadig ikke er tæt på at være undertegnedes favorit til guld eller til top 2, har de to seneste måneder bragt optimismen tilbage.

FC København – karakteren 12
Er det højt sat med tanke på FCK’s vilde budget, og at man ikke ligger nummer ét? Det synes jeg ikke. FCK begynder at ligne ’det gamle FCK’, der magter både Superligaen og Europa, og som har den klart stærkeste trup i Superligaen efter års jævnbyrdighed med FC Midtjylland. Defensiven er stadig ikke vandtæt i hver kamp, men dette hold er storfavorit til guldet, med mindre noget går helt galt i efterårets seks sidste ligakampe.

Silkeborg IF – karakteren 12
Der var en uge eller to i foråret, hvor nedrykning begyndte at spøge for SIF, og på den baggrund er det umanerligt imponerende at ligge treer efter nogle små justeringer i truppen og Alexander Linds vildt imponerende gennembrud som topnavn i Superligaen. Det bliver ikke ved for Lind og måske heller ikke for SIF, men det er flot styret fri af sidste sæsons problemer.

FC Nordsjælland – karakteren 7
Den flotte tur i Conference League-gruppespillet trækker op, det samme gør de eminente første seks uger i ligaen, mens efteråret har været noget af en nedtur for holdet, der har bøvlet enormt med at nedbryde lavtstående forsvar. Det virker jo mystisk, når FCN har gennembrudsspillere og spillere med kompetencer i små rum, der kunne gå ind på hvert af de andre 11 hold, men i et kollektivt orienteret klub kan det tage tid at spille et hold sammen, selv om man med næb og kløer forsøger at undgå netop dyk efter store afgange som dem, der skete i sommer.

FC Midtjylland – karakteren 02
FCM var en straffesparkskonkurrence mod Legia Warszawa fra gruppespillet i Conference League, men lige ved og næsten er jo ikke noget gruppespil, som midtjyderne også selv er de første til at erkende. FCM er blandt de hold, der har bolden mindst, og man har et tydeligt indtryk af, at dette hold er ved at finde en identitet og at lære sidemændene at kende. På papiret er truppen den stærkeste siden 2020, men det skal pinedød veksles til flere sejre og mere dominans og kontrol, end man har nu.

AGF – karakteren 02
Truppen ser jo stærk ud, så det er ikke så underligt, at sæsonstarten frustrerer. Svagheder fra sidste og forrige sæson med en desperat mangel på målscorere og gennembrudsspillere er der igen. Det er voldsomt uheldigt, at dygtige Mikkel Duelund er langtidsskadet, for i topform kan han netop både skabe chancerne og selv score, så alt ikke hænger på Patrick Mortensen. Vær forvisset om, at Uwe Rösler og trænerstaben har knoklet i landsholdspausen på at finde løsninger.

Lyngby – karakteren 7
De var døde og borte på banen for et år siden i en omtrent lige så håbløs position, som Hvidovre ligger i nu. Nu ligner Lyngby et seriøst Superliga-hold med danske spillere tilsat en tiltrængt portion islandsk indædthed og vildskab, og der er intet tilfældigt eller heldigt over Lyngbys flotte udlæg med en top 6-plads her i landsholdspausen.

Randers FC – karakteren 4
En skidt, skidt start og et meget flot comeback i september. Rasmus Berthelsen har fået gang i Stephen Odey og er ved at få et hold med mange nye navne til at klikke. Man begynder igen at ane det skarpe, hurtigtspillende Randers, og efter den dårlige sommer ligner det her nu et hold, der kan koncentrere sig om at jagte top 6.

Viborg FF- karakteren 4
Det er ikke så mærkeligt, at et år med spillersalg i nogen grad har indhentet VFF. De nye spillere hentet ind i sommer er på papiret interessante, nu skal de formes til en enhed og hive i hvert fald et par sejre i land, så stregen ikke er noget tema i vinterpausen.

OB – karakteren 00
Det var knageme en vigtig sejr over FC Nordsjælland i seneste spillerunde, men det hiver altså ikke OB op på bestået efter nogle af de dårligste enkeltpræstationer i sæsonen hidtil. De har spillere nok, OB, men man tænker jo i sit stille sind over, om de nu også er gode nok til at komme i top 6, som den fynske leder og cheftræner Andreas Alm insisterer på.

Vejle Boldklub – karakteren 00
Pengene er mere knappe i Vejle, end man nok havde fanget, da vejlenserne rykkede tilbage op i Superligaen. Man kan ikke beskylde cheftræner Ivan Prelec for at tage kæmpe risici i offensiven – det er stadig et åbent spørgsmål, om der er nok scoringer og sejre i dette VB-hold til, at man ikke står med en kæmpestor udfordring, når nedrykningsslutspillet begynder til april.

Hvidovre IF – karakteren -3
Jeg ved godt, oprykningen var vildt flot og overraskende, men halvvejs i grundspillet er det ikke til at komme udenom: Hvidovre er med afstand det svageste hold i Superligaen og ligner det mest overmatchede hold, der har været i ligaen i årevis. Uanset den gigantiske forskel i modstandernes niveau formår holdet ikke at skabe ret meget, selvom man har bolden en del, og modstanderne skærer for ofte gennem Hvidovre som blødt smør.

Fotos: Getty Images