Hvor er jeg glad for at tage fejl af Hvidovre

DENNE LEDER ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 5. MAJ 2023

Det var en fornøjelse at se Hvidovre i sidste weekend i Haderslev.

3-0 vandt Per Frandsens mandskab, og det skete med flotte scoringer og et modigt offensivt spil, et forkrampet hjemmehold ikke kunne matche.

Det er vildt at tænke på, at SønderjyskE med tanken fuld af netop mod vandt sølv i 2016 og det år var så tæt på at komme i Europa Leagues gruppespil.

Nu betaler sønderjyderne for et par helt kuldsejlede år under Robert Platek, som er en dyster påmindelse om, at penge faktisk ikke er alt.

Og det sidste er Hvidovre et perfekt bevis på.

I næstbedste række er oprykkerne Hillerød nok endnu mindre, og Nykøbing og Næstved bader heller ikke i store pengetanke.

Men ellers er alle de andre markant større end deltids-profferne i Hvidovre.

At Hvidovre har fået lov at beholde Per Frandsen i fred er et scoop.

I dagens udgave har vi interviewet Hvidovre-cheftræneren, der kommer med masser af erfaring fra spillerkarrieren med mange kampe i Premier League og på landsholdet.

Alligevel er han gået under radaren, og det er Hvidovres held.

Man bemærker de mange tidligere Brøndby-spillere på holdet og de tidligere udlands-professionelle Matti Lund Nielsen og Martin Spelmann. Men det, der dominerer og måske også forklarer opturen, er det mod, man har til at angribe.

Hvidovre er med klar afstand det mest scorende hold i rækken med målene fordelt jævnt ud – påfaldende er eksempelvis DM-vinderen Andreas Pyndts gennembrud på midtbanen og en god sæson af jævnaldrende Marcus Lindberg i front, der scorede et fint centerforward-mål i Haderslev.

Igen er det modet, der springer i øjnene.

Uden at skulle forklejne Vejle, der ligner en kommende Superliga-overlever, og Sønderjyske, har Hvidovre med et par ugers mellemrum sat de to fuldtidsprofessionelle hold til vægs på deres hjemmebaner, også i slutfasen af kampene, hvor man ellers skulle mene, at Hvidovres studerende, håndværkere og kontorfolk ville hive mere efter vejret.

Man mindes Aarhus Fremad i slutningen af halvfemserne og Hobros plads i solen for snart ti år siden.

Og den energi, der gav netop de to hold en helt uventet ekstra sæson i Superligaen, kan jeg sagtens forestille mig også holder Hvidovre på vingerne i Superligaen.

Nu skal de lige op først, og hjemmekampene på en elendig bane i Hvidovre mod Vejle og SønderjyskE bliver hårde.

Men Hvidovre gik i sidste sæson i stå i en tilsvarende situation længe før, at der var fem runder igen.

Og syv point i forspring til SønderjyskE med 15 point at spille om? Muligheden bliver nok aldrig større for at komme op, og mon ikke Hvidovre griber den denne gang.

At man så får svært ved at blive i Superligaen ret længe skal vi ikke bebrejde holdet, der i denne uge solgte Frederik Carlsen til Silkeborg.

De fuldtidsprofessionelle konkurrenter kunne jo bare have slået Hvidovre på banen, hvis de mente, de havde mere ret til at rykke op i Superligaen.

Jeg kunne næsten have forsvoret, at det igen ville være muligt for fyraftens-proffer at komme i bedste række, og hvor er det en dejlig følelse, at man stadig ikke 100 procent kan regne med, at pengene og rammerne i topfodbold altid vinder.