Leder: Hvor mange døde mennesker må en VM-kamp koste?

Lederen er fra Tipsbladet fredag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet og kan også få det leveret til døren – se mere her.

Jeg er træt af at høre på mig selv.

Derfor har vi i dag og i de seneste uger skrevet meget, forhåbentlig tæt på alt, der er værd at vide om Qatars VM-slutrunde i fodbold.

Vi gør det nu, fordi der på mandag trækkes lod til Danmarks VM-kvalifikationspulje, og fordi det med to år til slutrunden i Qatar nu bliver meget håndgribeligt, at der skal spilles VM-fodbold i den lille golfstat, som så mange har en mening om efter 10 tumultariske år, siden landet fik VM-værtskabet.

Jeg skal som sagt ikke trætte jer med min mening denne gang.

I stedet vil jeg opfordre til, at du, kære læser, sammen med DBU, landsholdet, spillerne, Christiansborg og alle andre, der interesserer sig for fodbold, tager stilling.

For det, man med 100 procent sikkerhed ikke kan sige, er at sport og politik skal adskilles.

Qatar er den mest politiske fodboldturnering, siden Argentina i 1978 forsøgte at bruge sport til egen vinding. Ja nogle af vores kilder er endda gået tilbage til 30’ernes fascistiske diktaturer for at finde sammenligningsgrundlaget. Dermed ikke sagt, at Qatar kommer fra samme del af det politiske spektrum, så langt fra, men man skal bare ikke være i tvivl om, hvor meget det her VM handler om politik og image for det lille land.

Så man skal tage stilling.

Kan man spille en VM-kamp på et stadion, hvor et antal migrantarbejdere er døde under byggeriet? Hvor servicemedarbejderne på stadion, lufthavnen og på hotellet stadig lever og arbejder som tvangsarbejdere?

Er det noget, man har lyst til at se på tv eller dække som medie? Sidstnævnte spørgsmål stiller vi i hvert fald os selv i disse måneder.

I dagens udgave af Tipsbladet debatterer fodboldledere, politikere, eksperter og spillere VM 2022, om man kan og skal spille med, boykotte eller i 2022 vade ind til VM-slutrunden og sige ting, der gør værterne, FIFA og de store fodboldnavne meget ubekvemme, noget Finlands anfører Tim Sparv er inde på i sit interview.

Sikkert er det også, at disse spørgsmål dukker op igen for dansk fodbold og sport, for vores Folketing og for os selv som forbrugere.

Qatar vil have OL i 2032, Kina kaster sultne blikke efter VM 2030 og især 2034, og de her problemer går ikke væk af sig selv, uanset hvor mange gange vi gentager, at vi kun er interesserede i 4-3-3 og den næste kamp.

Så. Kære statsminister. Kære fodboldfan. Kære fodboldspiller. Kære fodboldleder. Kære sponsor.

Tag stilling til Qatar 2022 og Danmarks deltagelse, som en række af dine kolleger gør i dagens udgave af Tipsbladet, da ikke mindst så vi kan være klare i spyttet og have en strategi klar, næste gang et land med diktatoriske tendenser vil have et stort mesterskab.