Nyheder
OptakterBlogsStig TøftingFanklubbenVideo
Livescore
StillingerSpiltipsRejser
TV
Spiltips
Bookmakere
Video : Tipsbladet
VM

DBUs høflige breve kan hjælpe Infantino og Qatar

Troels Bager Thøgersen
Troels Bager Thøgersen
Journalist og kommentator

De nordiske forbund kræver FIFA-pres på Qatar forud for VM 2022. Man får tanken, at både FIFA og Qatar bag lukkede døre glæder sig over, at man dermed kan afmontere debatten uden yderligere drama eller risiko for, at utilfredsheden breder sig til de største fodboldlande.

Qatar har været i vælten på det seneste.

Landsholdet spillede i onsdags mod Serbien på en neutral bane i Ungarn.

VM-arenaerne er ved at være klar, og verden rundt spilles der kvalifikationskampe, hvor målet er at kvalificere sig til VM 2022.

Lionel Messi har fået debut for PSG i en udekamp mod Reims til stor glæde for Qatar Airways, som argentineren adskillige gange har reklameret for.

Men det er faktisk i den geopolitiske arena, Qatar larmer mest lige nu.

Den britiske udenrigsminister Dominic Raab kom i denne uge på besøg, 50 år efter briterne forlod det lille land, for at diskutere evakueringer fra Afghanistan.

Og samtidig kunne internationale medier fortælle, at Qatar skal styre Kabuls internationale lufthavn på vegne af Taliban, så der er orden på tingene.

Qatar har i 10 år, på blandt andre USA’s anmodning, været base for forhandlingerne mellem den nu tidligere afghanske regering, nabolande og Taliban, og derned også været vært for en stor portion af Talibans politiske ledelse.

Det vakte opsigt, at Qatars luftvåben stillede et transportfly til rådighed, da Talibans øverste leder, Mullah Abdul Ghani Baradar, blev fløjet fra Doha til provinsbyen Kandahar for at overtage ledelsen af Afghanistan, og sådan er Qatar vant til at være i centrum.

Lionel Messis transfer til Qatar-ejede PSG, nej’et til Real Madrids skønsang for Kylian Mbappé, den politiske udmanøvrering af de langt stærkere naboer Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, selvom Qatars væbnede styrker nok dårligt kunne stoppe en frisk gruppe mænd på polterabend med paintball-geværer.

Jo, Qatar er vant til at være i en af de varmeste politiske gryder i verden, selvom der kun er cirka 300.000 qatarske statsborgere.

Når man vender det på den måde, er det faktisk ret imponerende, hvad Qatar kan gabe over.

Og når man er Qatar, og er vant til at håndtere USA, Saudi-Arabien, Taliban og at holde det halve af nabolandene fra at vælte over grænsen og stjæle nogle af verdens største gasfelter, tvivler jeg lidt på, at et brev fra de nordiske lande til FIFA’s generalsekretær Fatma Samoura får VM-bosserne til at ryste i bukserne.

Tjener det i virkeligheden Qatar og Infantino?
Ret skal være ret - det kan trods alt noget, at man i Skandinavien ikke knytter kaje, som England, Spanien, Italien, USA, ja nærmest alle andre end de nordiske lande, Tyskland og Holland, gør.

Men jeg kan også være lidt bange for, at man i virkeligheden gør Qatar og FIFA en tjeneste ved at fastholde en vag, totalt ufarlig og uforpligtende kritisk dialog.

Qatar og FIFA kan sige, at man bestemt tager migrantarbejdernes forhold og menneskerettigheder alvorligt, og at man har en alvorlig og produktiv dialog med de nordiske lande.

Så længe diskussionen ikke breder sig til de store fodboldlande, passer det FIFA og Qatar fint at holde sagen hen, indtil man virkelig kan skrue op for entusiasmen og forventningens glæde efter nytår.

Det virkelige brag, det, der rykker noget, er at kvalificere sig og så i fælles front melde fra til VM til november - så kan debatten ikke holdes nede i de store europæiske lande, som den så effektivitet bliver nu med total tavshed blandt spillets toneangivende stemmer.

Jeg tror ikke på, de nordiske landes indsats bliver til mere end nogle pæne ord og besøg på nogle byggepladser i Qatar, hvor VM-værten lover forbedringer og strengere kontrol med arbejdsgiverne, hvorefter VM-festen og PR-kampagnerne med smilende superstjerner og godgørende projekter skyller over os i hele det sidste år før kickoff.

Der kommer ikke noget godt ud af det VM, der står som symbol på den fremmedgørelse, så mange føler fans over for moderne topfodbold med nationalstater og milliardærer i førersædet.

Danmark kommer ikke til at melde fra til det VM, det vover man ikke.

Prisen for at bryde omertaen vil da også være tårnhøj - i fodboldpolitik skal man smile pænt, holde sin kæft og endelig ikke træde familiens patriaker over tæerne, hvis man for eksempel kan tænke sig at være vært for fodboldturneringer, som DBU og de nordiske kolleger vist gerne vil. (læs mere her)

Men man kan godt nå at gøre sig tanker om, hvordan man undgår at blive del af Qatar og FIFA’s PR-maskine, og i stedet bliver dem, der siger de rigtig trælse ting om døde migrantarbejdere og menneskerettigheder, mens tv-kameraerne ruller.

Det er ikke nemt eller bekvemt, men hvis man mener ordene om rettigheder og migrantarbejdere alvorligt, og ikke vil tage konsekvensen og blive væk fra festen, kan man i det mindste bryde omertaen og gøre noget mere effektfuldt end at skrive høflige breve og holde konferencer.

Det vil i øvrigt også være i tråd med, hvad de danske fans tidligere på året ønskede sig.

Det skal være pinligt, Infantino skal kaste med møblerne i raseri og forbande danskerne og skandinaverne langt væk, og verden skal le af FIFA-bossen, når han som HC Andersens kejser til sidst erklærer Qatar 2022 for det bedste VM nogensinde.

Ellers er det bedre at blive væk. Ja nogen vil sige, det også er det oplagte valg. For hvis man ikke Danmarks VM-deltagelse bliver noget, VM-værterne og FIFA-bossen bagefter ærgrer sig over, gør man dem og deres storstilede propagandanummer en tjeneste.

Vi har balladen igen efter VM
En anden grund til, at det her er den rigtige anledning til at sige fra: Problematikken med VM-slutrunder og sportsbegivenheder som reklamesøjler for diktaturer er ikke væk, når VM 2022 er færdigspillet til december næste år.

DIF og den danske regering kan drage et lettelsens suk over, at det er nemmere for sportsorganisationer og turneringsværter at flyve under radaren, når der ikke er fodbold involveret.

At Kinas vinter-OL til januar ikke er et større emne er en skændsel med tanke på Kinas katastrofale og menneskefjendske forhold til menneskerettigheder, overvågning og forfølgelse af egne borgere med uighurerne i det vestlige Kina og Tibet som de grelleste eksempler - hvis der var fodbold involveret, og det dermed var inden for vores stofområde, skal jeg love for, vi ville larme.

Men det friholder jo ikke DBU og fodboldverdenen fra ansvar, at andre har nemt ved at slippe omkring deres, og med Saudi-Arabien og Kina linet op som hede kandidater til kommende FIFA-turneringer får vi gentagelser af Qatar-debatten i de kommende år, bare med endnu mere lukkede og brutale diktaturer, der vil udnytte på fodboldspillet.

Også af den grund er det her tidspunktet at stå imod - for trængslerne og de trælse dilemmaer er ikke overstået med Qatar, tværtimod.

Læs meget mere om Qatars VM-slutrunde i vores serie fra november og december, som du finder et link til her.