Lyv ikke for jer selv om Brøndby Stadion

Min kollega kalder den dybt forvirrende placering af pokalfinalen i enten Brøndby eller Herning med varierende tilskuerkapacitet for en falliterklæring og farce, og han har såre ret.

Og lad os også lige sætte fingeren på en meget ubehagelig og derfor vigtig sandhed: Det handler om, at Brøndby Stadion er et problem.

Divisionsforeningen prøver at danse omkring den varme grød med forklaringer på, hvorfor der skal forskellige tilskuertal alt efter matchup og MCH Arena i Herning som bane, hvis FC København og Silkeborg IF kommer i finalen.

Lad os nu bare sige det, som det er: Fodboldmyndighederne og politiet er så bekymrede for, at fans af to hold i pokalfinalen kommer til skade eller blive involveret i ballade på Brøndby Stadion, at man bager den her dybt mærkelige løsning.

Og det skyldes ikke de pågældende fans, men at der omkring Brøndby IF er voldsparate grupperinger, der gerne vil blande sig i to andre holds pokalfinale.

Det skete i finalen i 2022 på Brøndby Stadion mellem OB og FC Midtjylland, hvor der er flere ubehagelige oplevelser og historier fra de to deltagende hold og deres fans end dem, der allerede har været fremme i offentligheden.

Der er den dybt forstyrrede episode fra sidste runde i maj sidste år, hvor AGF’s spillere måtte køres væk i en Brøndby-bus.

Min konklusion er simpel: Lad nu være med at lægge en pokalfinale på Brøndby Stadion, uanset hvor upopulært, det er, og hvor dårlig modtagelsen vil være.

Der er nødt til at komme styr på de problemer med Brøndby IF som hovedansvarlig og den hjælp, der nu en gang må være behov for fra andre instanser. Indtil da kan det ikke nytte noget at lægge andre danske klubkampe der eller lade som om, det her er noget pludseligt og overraskende opstået, ingen kunne have forudset.

AaB har alt at tabe i bunden

Bundholdene fik smæk i grundspillet, og nu stiger presset alvorligt hos et AaB, jeg og mange afskrev i overlevelseskampen i efteråret.

-83 er målscoren hos de fire klubber i bunden af Superligaen før søndagens kampe i nedrykningsslutspillet.

Det lyder elendigt, og det er elendigt – det forklarer, hvordan de øvrige otte klubber i Superligaen har positiv målscore, og hvorfor der generelt har været en afgrund til forskel på toppen og bunden minus enkelte gode præstationer som Vejles nylige sejr over AGF og Sønderjyske og Lyngbys point mod FC København og Brøndby IF.

Der bliver scoret et væld af mål i denne sæson, og det skyldes i høj grad, at Vejle, Sønderjyske og AaB er blevet pløkket sønder og sammen i egne målfelter gennem det meste af sæsonen.

Søndag eftermiddag er der ægte bundbrag mellem Vejle og AaB, mens Sønderjyske og Lyngby jagter overraskelser mod Viborg og Silkeborg.

Og mens topniveauet har virket klart bedst hos AaB, snyder det, da nordjyderne har sølle ét point i 12 kampe mod de seks klubber i Top 6-slutspillet.

Det begynder i det hele taget at være alvor i Aalborg, hvis det da på noget tidspunkt stoppede med at være det.

Man blev blæst ud af eget græs fredag i sidste uge af Viborg FF, der på alle leder og kanter lignede et klart bedre mandskab end AaB med klart stærkere individualister anført af den fremragende Serginho, der spiller i Viborg på lånt tid.

Som Viborg-spillerne Lucas Lund og Anosike Ementa sidste sommer røg en trio af AaB-spillere på en beværtning i Aalborg lørdag aften efter et holdarrangement, og mens det ikke får undertegnedes blodtryk i vejret at hygge sig før en fri-søndag, var timingen selvfølgelig tosset efter 0-4 aftenen inden.

I det store billede er det fuldstændig ligegyldigt, de tre unge fyre har sagt undskyld og fået en fortjent omgang voksen-skældud af deres chefer – ja måske kan det blive en god påmindelse om, at man skal give sig de sidste par hårde procent for at vinde i Nørreskoven.

Men i selvsamme store billede er det dyb alvor for AaB, at man er årets mest pointfattige hold sammen med Sønderjyske, man ellers slog i forrige runde.

Og det er noget andet end for Sønderjyske, Lyngby og Vejle.

De tre klubber skal naturligvis spare, hvis de rykker ned, men slet, slet ikke ligesom AaB.

AaB tabte 34,4 millioner kroner efter skat i 2024, og forventningen til 2025 er 0 til minus 10 millioner kroner, vel at mærke efter man har solgt Sebastian Otoa og Melker Widell (med effekt fra sommer) for omkring 50 millioner.

Det er vel at mærke, hvis AaB bliver i Superligaen, mens en tur i 1. Division vil være rockerdyr og sætte arbejdet flere år tilbage.

Og det kræver også, at tyske SSE22 kan og vil fortsætte med samme engagement.

Gruppen har med underskuddet i 2024 allerede brugt en god del af de penge, man købte aktiemajoriteten for, og der er ingen tegn på, at man har de enorme ressourcer i ryggen, mange af Superliga-klubberne finder ro i. Det inkluderer for eksempel Sønderjyske og Lyngby.

SSE22 kender mange pengefolk i international fodbold, de lokale investorer vil naturligvis ikke lade klubben komme i alvorlige problemer, hvis situationen bliver alvorlig efter en nedrykning – men kaneller vil SSE22 ikke finde pengene efter en nedrykning, kan vi stå i den samme usikre situation som i 2022/23, hvor det tog ekstremt længe at få tyskerne ind.

Alt det her er en filosofisk diskussion, hvis AaB ligesom i grundspillet dominerer Vejle, Sønderjyske og Lyngby, der havde det svært med AaB’s fart og fysik.

Så kravet er point i Vejle søndag eftermiddag, hvor man skal overkomme ligaens varmeste angriber German Onugkha og få lagt afstand til en nedrykningsstreg, der pludselig er tættere på og mere reel end på noget tidspunkt siden ydmygelserne mod Brøndby og AGF i begyndelsen af sæsonen.