Lederen er fra Tipsbladets trykte udgave fredag den 20. oktober
Man må give David Beckham og hans PR-team: De kan deres kram. En renskuret, flot tv-produktion. En glittet premiere på en eksklusiv lokation i London i forrige uge. En PR-maskine, der banker løs online.
Alt sammen for at promovere det, der udgiver sig for at være en dokumentar om Beckhams liv. Serien kører lige nu på Netflix, og den kaster en masse fede historier af sig: Det spændende kig i kulissen i en fodboldkarriere på absolut topplan med dramatiske op- og nedture. Følelsen af tomhed og undergang efter det røde kort, han fik af Kim Milton Nielsen ved VM 1998. Beckham som den sidste undersøgende journalist, fordi han holder Victoria op på, at hendes far kørte Rolls-Royce i 80’erne og ikke var arbejderklasse. Og så noget guf om de mange historier i 00’erne om fodboldstjernens utroskab.
Ih, vi er godt underholdt og oplyst, og Netflix og vi i medierne er med til at sætte scenen for fodboldchefen og forretningsmanden David Beckham, der var med til at hive Lionel Messi til Inter Miami.
Klippene, hvor tv-holdet i det mindste forholder Beckham til VM-slutrunden i Qatar? De blev, ja, klippet, for det var irrelevant.
I sidste uge positionerede Team Beckham sig så med en ‘klar støtte’ til den ene bydende part på Manchester United i den loyale og vidt citerede lokalavis Manchester Evening News, mens Daily Mail kunne fortælle om en mulig rolle i Manchester United i fremtiden, selvfølgelig hvis Jassim bin Hamad al-Thani fik held til at købe klubben.
Det hele er så rosenrødt, at det er for godt til at være sandt, og det er det også.
For hvad tv-serien, de fleste afledte nyhedsartikler og Manchester United-artiklerne, der kobler Beckham til eksklubben, forsømmer at fortælle, er selvfølgelig Beckhams milliardaftale med Qatar om at være ambassadør for staten.
Man skal have givet Team Beckham vetoret på tv-serien uden at nævne den interessekonflikt (hvilket Team Beckham naturligvis har haft), og at alverdens nyhedsmedier, inklusiv os på Tipsbladet, ikke nævner Beckhams milliardbetaling fra Qatar hver eneste gang grænser til pligtforsømmelse.
Men naturligvis er det det, der er hensigten, og Netflix’ vamle hvidvaskning af brandet Beckham fungerer til perfektion med velvillig støtte fra alle os andre.
Qatar vil mægtigt gerne have OL i 2036, hvilket vil være et fint modsvar til rivalen og den store nabo Saudi-Arabiens VM-slutrunde i 2034, og den gode David Beckham er på lønningslisten indtil årene umiddelbart før.
Så selvfølgelig er David Beckham sendt i byen af sin virkelige arbejdsgiver, emiren af Qatar og hans regime, når han i sidste måned for rullende kameraer siger, at han aldrig har oplevet problemer for migrantarbejder i det lille kongedømme, og at LGBT-personer havde et fremragende VM i Qatar sidste år.
David Beckham havde en flot fodboldkarriere og er en dygtig politisk aktør. Og den indflydelse brugte han til at forsøge at skaffe eksklubben Manchester United på Qatars hænder, om end det lige nu ser ud til at mislykkes med Jim Ratcliffe i førersædet til et opkøb.
Man er lige så bevidst naiv som en fodboldpolitiker i FIFA eller UEFA, hvis man ikke fanger, at unge Sheikh Jassim naturligvis er sendt i byen af emiren og regimet i Qatar for forsøge at købe Manchester United for 40-50 milliarder kroner.
Alle de Beckham-positive historier, alle de positive opslag om ham på sociale medier hjælper desværre et diktatur til yderligere at sprede sin indflydelse i fodbold, her ved at forsøge at købe den måske mest kendte fodboldklub i verden, mens Beckhams klub Inter Miami soler sig i anden Qatar-ambassadørs, Lionel Messi, valg af MLS-klubben.
Det bør vi huske, næste gang vi tager tilløb til at hylde Detektiv Beckham eller tror, at en såkaldt dokumentar på Netflix er noget som helst mere end en glittet, pænt indpakket reklame for ‘Becks’ og hans agenda.
LIVE
TransferLIVE: Kaos i Italien – aftale kollapser
INTERVIEW
Midt i voldsom kritik: Det kigger FCK efter
EKSKLUSIVT
Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
TOPNYHED
Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok
NYHEDER
Burnley sender signal omkring Bruun Larsen
TIPSBLADETS DOM
Gaveregn over FC Midtjylland
LIVE
Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke
Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen
INTERVIEW
Havde én dårlig ting at sige efter FCK-nederlag
TIPSBLADETS DOM
En vild energibombe er kommet til Superligaen
Nu kulminerer ny Superliga-træners plan
MEDIE
Vil slå britisk transferrekord for Alvarez
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby
INTERVIEW
Vil ikke juble i Parken
INTERVIEW
Speakman slår tilbage: ‘Det er nemt at sige’
INTERVIEW
Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket
TOPNYHED
FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADETS DOM
Dag og nat for FCK, der rammer vanvittig milepæl
EKSKLUSIVT
Superliga-scoop: Henter bomber gratis
TRANSFER
Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan
NYHEDER
Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’
EKSKLUSIVT
Mange i Premier League vil have Superliga-profil
TOPNYHED
‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’
TOPNYHED
Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama
TRANSFER
På vippen i FCN: Afklaring meget snart
INTERVIEW
Bitter Svensson: ‘Det er mit ansvar’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 5 Superliga-spillere under maksimalt pres
Atletico Madrid henter PSG-spiller for 300 mio
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekord – her skal Høgh til lægetjek
EKSKLUSIVT