Netflix’ vamle hvidvask af David Beckham

Lederen er fra Tipsbladets trykte udgave fredag den 20. oktober

Man må give David Beckham og hans PR-team: De kan deres kram. En renskuret, flot tv-produktion. En glittet premiere på en eksklusiv lokation i London i forrige uge. En PR-maskine, der banker løs online.

Alt sammen for at promovere det, der udgiver sig for at være en dokumentar om Beckhams liv. Serien kører lige nu på Netflix, og den kaster en masse fede historier af sig: Det spændende kig i kulissen i en fodboldkarriere på absolut topplan med dramatiske op- og nedture. Følelsen af tomhed og undergang efter det røde kort, han fik af Kim Milton Nielsen ved VM 1998. Beckham som den sidste undersøgende journalist, fordi han holder Victoria op på, at hendes far kørte Rolls-Royce i 80’erne og ikke var arbejderklasse. Og så noget guf om de mange historier i 00’erne om fodboldstjernens utroskab.

Ih, vi er godt underholdt og oplyst, og Netflix og vi i medierne er med til at sætte scenen for fodboldchefen og forretningsmanden David Beckham, der var med til at hive Lionel Messi til Inter Miami.

Klippene, hvor tv-holdet i det mindste forholder Beckham til VM-slutrunden i Qatar? De blev, ja, klippet, for det var irrelevant.

I sidste uge positionerede Team Beckham sig så med en ‘klar støtte’ til den ene bydende part på Manchester United i den loyale og vidt citerede lokalavis Manchester Evening News, mens Daily Mail kunne fortælle om en mulig rolle i Manchester United i fremtiden, selvfølgelig hvis Jassim bin Hamad al-Thani fik held til at købe klubben.

Det hele er så rosenrødt, at det er for godt til at være sandt, og det er det også.

For hvad tv-serien, de fleste afledte nyhedsartikler og Manchester United-artiklerne, der kobler Beckham til eksklubben, forsømmer at fortælle, er selvfølgelig Beckhams milliardaftale med Qatar om at være ambassadør for staten.

Man skal have givet Team Beckham vetoret på tv-serien uden at nævne den interessekonflikt (hvilket Team Beckham naturligvis har haft), og at alverdens nyhedsmedier, inklusiv os på Tipsbladet, ikke nævner Beckhams milliardbetaling fra Qatar hver eneste gang grænser til pligtforsømmelse.

Men naturligvis er det det, der er hensigten, og Netflix’ vamle hvidvaskning af brandet Beckham fungerer til perfektion med velvillig støtte fra alle os andre.

Qatar vil mægtigt gerne have OL i 2036, hvilket vil være et fint modsvar til rivalen og den store nabo Saudi-Arabiens VM-slutrunde i 2034, og den gode David Beckham er på lønningslisten indtil årene umiddelbart før.

Så selvfølgelig er David Beckham sendt i byen af sin virkelige arbejdsgiver, emiren af Qatar og hans regime, når han i sidste måned for rullende kameraer siger, at han aldrig har oplevet problemer for migrantarbejder i det lille kongedømme, og at LGBT-personer havde et fremragende VM i Qatar sidste år.

David Beckham havde en flot fodboldkarriere og er en dygtig politisk aktør. Og den indflydelse brugte han til at forsøge at skaffe eksklubben Manchester United på Qatars hænder, om end det lige nu ser ud til at mislykkes med Jim Ratcliffe i førersædet til et opkøb.

Man er lige så bevidst naiv som en fodboldpolitiker i FIFA eller UEFA, hvis man ikke fanger, at unge Sheikh Jassim naturligvis er sendt i byen af emiren og regimet i Qatar for forsøge at købe Manchester United for 40-50 milliarder kroner.

Alle de Beckham-positive historier, alle de positive opslag om ham på sociale medier hjælper desværre et diktatur til yderligere at sprede sin indflydelse i fodbold, her ved at forsøge at købe den måske mest kendte fodboldklub i verden, mens Beckhams klub Inter Miami soler sig i anden Qatar-ambassadørs, Lionel Messi, valg af MLS-klubben.

Det bør vi huske, næste gang vi tager tilløb til at hylde Detektiv Beckham eller tror, at en såkaldt dokumentar på Netflix er noget som helst mere end en glittet, pænt indpakket reklame for ‘Becks’ og hans agenda.