Jannik Storch hev et par forrygende redninger ud af de korte ærmer på sin mørke målmandstrøje i Hvidovre, og OB havde chancer især i 1. halvleg til at dukke Viborg FF helt.
Men det ændrede i sidste ende ingenting, og det nytter ikke det mindste at tale om missede muligheder, hvordan man måske kunne være kommet i Top 6, om uheld, marginaler, og hvad vi ellers kan navngive bortforklaringerne.
Lyngby er i Superligaen en sæson til, men den langt større historie er, at OB dermed skal spille i 1. Division til næste sæson efter en nedrykning, der efter mine begreber er lige så fortjent som den er skandaløs for OB og i et historisk Superliga-perspektiv.
Jeg lavede denne oversigt for to måneder siden om, hvordan OB kunne blive den dyreste Superliga-nedrykker nogensinde i Superligaens historie.
OB mente selv, man skulle jagte Top 6 i denne sæson, at truppen var til det, at man var på rette spor, og at det hele i øvrigt så godt ud med en masse spilletid til egenudviklede spillere og tilskuere på hjemmebane.
Man glemte bare lige i OB-ledelsen, at de 11 andre Superliga-klubber er fuldstændig ligeglade med, hvad historier, man forsøger at overbevise sig selv og fansene om i Odense og på Fyn.
Mange unge fynske spillere i truppen? Udenlandske spillere, man beskrev som store profiler i pressemeddelelser og interview i medierne? En masse, masse historier om, hvor stor opbakningen på hjemmebane er?
'Dejligt for jer', tænke man i de øvrige Superliga-klubber, hvorefter man slog OB inde på fodboldbanen, først ud af den selverklærede jagt på Top 6, og derefter især i nedrykningsslutspillet i de kampe, hvor der var mest på spil.
Det var yderligere benzin på bålet at se profiler, der under mystiske omstændigheder ikke kunne spille, som blev vraget, som sagde offentligt, de ikke skulle med i 1. Division – men der var det allerede for sent.
OB røg i 1. Division, og det var ikke specielt uheldigt og slet ikke ufortjent – de sidste to ugers lille genopstandelse, efter man var kollapset, da allermest var på spil, skal man dælme være naiv for at tolke som nogen som helst indikator eller strømpil for noget, der sker i de kommende år, hvor OB's trup spaltes til atomer og alt forhåbentlig tages op til grundig overvejelse.
Langt fra nok at fyre Wesström
Her og nu er sportsdirektør Björn Wesström på den varme pande, og det vil være en gigantisk overraskelse, for ikke at sige skandale i sig selv, hvis han ikke bliver afskediget eller trækker sig et af de kommende døgn.
Som Inge André Olsen i AaB forsøgte Björn Wesström at sætte strøm til OB ved at hente udenlandske profiler og unge, lovende spillere, der kan sælges til udlandet.
I stedet hentede Wesström og klubben spillere, der for nogles vedkommende tidligere har gjort det godt på højt plan, men som i Odense udgjorde en stor del af den mest usammenhængende trup og det hold i Superligaen, hvor man fik mindst ud af hinanden og var dårligst til at gøre hinanden bedre. I ved, det som er vigtigst i et 'hold'.
Endnu mere latterligt blev det i foråret, da man i OB ihærdigt forsøgte at sælge overskuddet på seneste årsregnskab takket være Yankuba Minteh som en meget stor succeshistorie.
Det udstiller jo egentlig i sig selv på tragikomisk vis den totale mangel på jordforbindelse og forståelse for Superligaen og topfodbold anno 2024, at man seriøst forsøgte at hype et overskud som svar til det, FCK eller FCM sælger en reservespiller for, som noget, der burde give genlyd i hele Danmark.
Og, måske allerværst, en total mangel på forståelse for, hvor alvorlig situationen i den tunge halvdel af Superligaen var.
Nogen vil sige, at OB har godt af nedrykningen, og at løsningen bare er at spille med klubbens egne talenter.
Det er besnærende, men det er godt nok farligt at smide to facitstreger under den konklusion i næste uge og så klø på i en stor ungdomskurs uden først at tænke sig om.
At slutte højt i U/17- og U/19-ligaerne, at man får ros for at bruge fynske talenter, det er måske fint i 1. Division.
Men når man kommer tilbage i Superligaen, vil Superliga-klubberne deroppe ikke falde om i enorm benovelse over OB's unge spillere.
FC København, FC Nordsjælland og FC Midtjylland er lysår foran OB's ungdomsarbejde, Brøndby, AGF, Silkeborg, Randers, Viborg og Vejle vil trække på skuldrene og være nøjagtig lige så ligeglade som hidtil, da de i flere har vist, at de kan uddanne unge spillere, tage dem ind på førsteholdet, spille med dem i Superligaen, sælge dem til udlandet og ikke rykke ned.
OB skal finde ud af, hvordan man reelt, ude i virkelighedens verden på fodboldbanen, bliver god nok til bare at slutte i midten af Superligaen.
Nu skal klubben have sat et hold på trænerbænken og sportsdirektør-kontoret, og ved samme lejlighed kunne ejer Niels Thorborg og bestyrelsen da tænke grundigt over, om de mon skulle erstatte sig selv eller i det mindste få nogle folk ind, der kan hjælpe med den gigantiske oprydning.
Det er besnærende bare at sige, de unge klarer den selv herfra, og det kan også meget vel være det forkerte at gøre, da især hvis man fortsætter med at være dansk fodbolds dårligste klub til at hente erfarne spillere ind.
Det her er fagligt og sportsligt en af de største skandaler i Superliga-historien, og den skandale kan blive endnu større, hvis man ikke tænker sig meget grundigt om og træffer de hårde men nødvendige beslutninger men forfalder til de bekvemme løsninger, der kortsigtet sikkert kan få klubben tilbage i Superligaen men risikerer at stille klubben dårligt, når man formentlig er tilbage i Superligaen i 2025.
