– Det er jo ikke Rector på en treårig aftale

Han har startet i henholdsvis fire, to og ni ligakampe i de seneste tre sæsoner for West Ham og Bournemouth, og siden han stoppede i Bournemouth i slutningen af maj sidste år, har Jack Wilshere ikke spillet professionel fodbold.

Men efter Vágner Love og Max Meyer kom til Superligaen i januar, er det svært ikke at blive lidt begejstret for tanken om, at endnu en spiller med mange landskampe i en af verdens største fodboldnationer skifter til Danmark, mens man stadig med rimelighed kan forvente, at der stadig er noget tilbage i tanken.

Lad os få det praktiske på plads først.

Patrick Olsen er solgt til Slask Wroclaw, hvilket åbner for en plads i AGF, og da Olsen som bekendt først røg afsted her i februar, kan AGF selvsagt kun hente kontraktløse spillere.

Når Wilshere ikke har spillet siden maj, er det også ganske indlysende, at det kommer til at tage et stykke tid at komme i form, og når det først sker her 20. februar kan den tidligere Arsenal- og England-midtbanespiller nok først gøre en forskel i startopstillingen til slutspillet fra begyndelsen af april, selvom Ekstra Bladet kan berette om god fysisk form hos midtbanespilleren fra træningen i Arsenal, hvor Wilshere har været på græs for at holde sig i gang.

Derfor kan AGF få Wilshere: Brexit spiller rolle #sldk #ultratwitteragf https://t.co/IXL632v4rJ

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) February 20, 2022

Midtbanespilleren er på en kontrakt for resten af sæsonen, med option for en sæson til, så hvis han ikke gør nogen forskel, er det bare at smile og vinke farvel om tre måneder.

De småpenge, det koster indtil slutningen af maj er ikke, jeg gentager IKKE, noget, der på nogen måde vil belaste AGF, hvis Jack Wilshere spiller nul minutter for århusianerne.

I de seneste ti år har Jack Wilshere været noteret skadet samlet set i omkring tre af dem, og selvfølgelig er det derfor, han stoppede i en ambitiøs Championship-klub for otte måneder siden efter at have været reserve der og efter at være stoppet i Arsenal og West Ham efter kontraktudløb.

Men skidt nu med det. Vi taler en kontrakt på fire måneders tid, ikke en Rafael Van Der Vaart på to år eller Giovanni Rector i Brøndby på en treårig aftale.

Hvis det her fungerer, får AGF en dygtig central midtbanespiller, der helt indlysende kan bidrage positivt i chanceskabelsen og på en midtbane, der har haft det svært netop på det område i 2022.

Og her nærmer vi os sagens kerne. For hvorfor bruge tid og kræfter på en 30-årig midtbanespiller, hvor der er en betydelig risiko for, at man kun får få minutter ud af ham før en afsked igen om tre måneders tid?

For mig at se siger det et par interessante ting om AGF.

Forår er absolut ikke noget, der bare skal overstås, før der sandsynligvis følger større udskiftninger igen til sommer.

Man tror på de spillere, der er hentet ind sidste sommer til et samlet rekordbeløb, og nu køber man så en relativt billig lodseddel med mulighed for en stor gevinst i form af en kickstart af chanceskabelsen.

For det siger det her mig også.

Man henter ikke en gardering for Nicolai Poulsen eller en midterforsvarer ind, men en spiller, der potentielt kan hjælpe AGF op på et andet niveau end det ene mål per kamp, der i træskolængder var udbyttet i hele 2021.

Man kan være uheldig eller ineffektiv i afslutnings-øjeblikket, men det var bare ikke AGF især i efterårssæsonen; her var århusianerne blandt de Superliga-hold, der havde sværest ved at spille sig til store chancer.

Det vil AGF gøre noget ved, som vi også så i åbningskampen mod SønderjyskE, der ganske vist er et af ligaens svageste hold og tvang AGF frem via en hurtig 2-0-føring, men hvor AGF netop formåede at skabe meget med massiv boldovertag, et område hvor man i årevis har været blandt dem med mindst tid med kuglen.

Når man henter en så dygtig boldspiller som Jack Wilshere, er det også et potentielt signal om retningen, og det bliver voldsomt spændende at følge, hvordan det konkret udmønter sig på banen.

Og så lige et afsluttende svirp med halen: At Jack Wilshere nu er Superliga-spiller i de 14 sidste Superliga-runder sammen med Max Meyer og Vágner Love forvandler altså ikke dansk fodbold til den nye Süper Lig.

For i modsætning til kollegerne i ligaen i Tyrkiet og mange andre steder bruger Superliga-klubberne faktisk deres egne talenter.

Da Tipsbladet op til premiererunden i foråret målte fordelingen af spilletid i Superligaen, havde andelen at minutter på banen til egneudviklede spillere ikke været højere siden 2014, og gennemsnitsalderen er faldet støt i det seneste årti.

Superliga-klubber gearer sig til salg #sldk https://t.co/MCDE0bHCmf

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) February 14, 2022

Så selvom det her og nu gør vejen frem sværere i Århus og Herning, er det også min anbefaling, at man passer gevaldigt på med at tro, at enhver ung spiller bare bliver et kæmpe hit med tilstrækkelig spilletid.

Man skal selvfølgelig passe på med at sluge klichéen om, at de ældre spillere bare automatisk lærer fra sig og er naturlige ledere, men at Superliga-klubberne udnytter
et transfermarked i corona-dødvande til at give tre kæmpe navne med de bedste år bag sig korte kontrakter ødelægger altså ikke mulighederne for ungdommen i Danmark.