Satser Superliga-livet på dristig transferplan

Transfervinduet i Superligaen er lukket, og i Aalborg fandt meget af aktiviteten sted tidligt i vinduet.

Men det betyder bestemt ikke, at det var en stille og afdæmpet transfer-sommer i Nordjylland, snarere tværtimod.

For AaB har skiftet flittigt ud og går tydeligvis målrettet efter især én type spillere, og det gav et på mange måder usædvanligt Superliga-transfervindue hos de nordjyske oprykkere, der her på kort sigt bestemt ikke hører til blandt de finansielt stærke i rækken sammenlignet med tidligere.

AaB
Anslået spillerbudget i 2024/25: 38
Transfervinduet sommeren 2024
Køb: 0,3
Salg: 7,5
Dyreste nye spiller: Marc Nielsen, købt i Hvidovre

Alle tal er angivet i millioner kroner.

Handlerne
AaB går meget tydeligt efter mobile, hurtige og fysisk stærke yngre spillere, der har energien til den måske mest krævende spillestil i Superligaen, og hvor sommerens kuld gerne skal kaste et par gode salgsemner til 2025 og 2026 af sig.

I ud-kolonnen skal man bemærke flere afgange af ældre spillere, hvilket også har været et tema i transfervinduerne i sommeren 2023 og januar 2024 under det nye ejerskab, og så et salg af Malthe Højholt til Pisa kort før kontraktudløb ved nytår for et beløb, der ikke er overvældende.

Tipsbladets bud: Her er de om et år
Det er svært at se andet end en overlevelseskamp i denne sæson, medmindre rivaler med Vejle og Lyngby som de mest sandsynlige kandidater får en rigtig dårlig sæson, der isolerer de øvrige klubber fra de to nedrykningspladser.

AaB vil, som rigtig mange klubber i Europa, købe og udvikle spillere relativt billigt og sælge dem dyrt, men både i denne og næste sæson er det svært at se, hvordan nordjyderne i kampen om spillere på transfermarkedet og størrelsen af spillerbudgettet befinder sig højere end en etableringsfase i Superligaen, hvor man absolut intet vil få foræret med rivaler, der finansielt er langt stærkere end bare for to-tre år siden.

Spillerbudgettet: 38 millioner kroner
AaB er i den meget usædvanlige situation, at man formelt dykker en anelse i spillerbudget efter en Superliga-oprykning.

Det er svært at karakterisere året under de nye tyske ejeres lederskab uden at bruge ordet 'oprydning' om spillertruppen, hvor man har sagt farvel til mange spillere fra Inge-André Olsens forsøg på at skabe en topklub med relativt dyre profiler udefra, til stadig at hente mange spillere udefra, men nu med større vægt på folk i begyndelsen af deres karriere, hvor lønkravene ikke er så høje.

Og det kan i sig selv være dyrt – den tidligere anfører Rasmus Thelanders fritstilling i de sidste dage af transfervinduet vil blive taget frem igen og igen i løbet af sæsonen, hvis AaB fortsætter med at have problemer med at holde nullet.

Så sammenlignet med seneste årsregnskab kunne noget tyde på, at udgifterne i AaB samlet set dykker, i hvert fald til lønninger på førsteholdet, mens der til gengæld bruges penge andre steder i systemet på faciliteter og ungdomsarbejdet.

En god del af AaB's budget er bundet i gamle udgifter, og derfor har man ikke mere købekraft end holdene bagved i budget-hierarkiet, snarere tværtimod.

Læs også, hvordan et spillerbudget fungerer

Analyse
30-årige Oumar Diakhité er undtagelsen, der bekræfter reglen denne sommer.

AaB har hentet en række 21- til 24-årige spillere, der nærmest alle er løbestærke og hurtige, mens man har sagt farvel til en række folk, der ikke alle passede lige så godt til den Red Bull-inspirerede fodbold, AaB vil spille.

Nærmest alt handler om fysik og fart (Diakhité er i øvrigt også ret hurtig), og man kan godt se, hvor AaB under tyske SSE22's ejerskab gerne vil placere sig spillemæssigt og på transfermarkedet.

Men AaB er bestemt ikke nær toppen af Superligaens fødekæde længere, og det kan også ses med Malthe Højholts relativt billige skifte til italienske Pisa med kort tid til kontraktudløb ved nytår.

Der er lang vej til, at AaB bevæger sig markant op i hierarkiet, og faktisk har en god del af sommeren handlet om at sige farvel til løntunge spillere fra dengang, hvor man selv troede, man ligesom AGF skulle bide de fire største og rigeste klubber i Danmark i anklerne.

Det ser bestemt ikke risikofrit ud, det AaB foretager sig, som førnævnte AGF og Brøndby viste i august, da de pulveriserede AaB på eget nordjysk græs, og den ny sportsdirektør James Gow og hans stab vil hurtigt blive målt på, om de nye folk holder vand i Superligaen, og om arbejdet og kuldet har kastet et par transfer-attraktive unge profiler af sig.

Det er modigt, risikabelt og anderledes, end det meste vi har set i nyere Superliga-historie, men AaB er også et sted, hvor business as usual det seneste år bestemt ikke havde været en mere sikker vej til at blive i bedste række i 2024/25.